Jacob Mark: Det er tid til handling og samtale om demens

Flere kommuner oplever voksende problemer med udadreagerende adfærd blandt mennesker med demens. Det kalder på handling og konkrete forbedringer for både demensramte, pårørende og medarbejdere, skriver børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark, som varsler en ny og ambitiøs demensplan.

Af Jacob Mark, børne-, ældre- og boligminister

Før var Michael den mest kærlige, humoristiske, varme og stærke far.

Han kunne bygge alting, og var altid klar til at hjælpe. Hans høje grin fik familiefesterne til at lyse op. Han var verdens bedste far og mand.

Men Michael har mistet en stor del af sig selv til demenssygdommen. Og i dag har han det, der på fagsprog kaldes udadreagerende adfærd. Det betyder, at han kan finde på at true og råbe ad dem, der står ham nær. Skubbe til personalet. Rive og slå sig selv. Michael gør det ikke af ond vilje, men fordi, han er syg.

For familien er det frygtelig hårdt at være i for, hvordan kan den far, der aldrig kunne gøre en flue fortræd, pludselig reagere sådan?
Samtidig er det hårdt og utrygt for medarbejderne. For hvordan hjælper man bedst et menneske, der er bange eller frustreret, men som ikke længere kan fortælle hvorfor?

Michael er en fiktiv person, men historien vil være genkendelig for mange.

Forleden fortalte DR historien om, at tre ud af fire kommuner oplever stigende udfordringer med udadreagerende ældre med demens.

»Jeg har blandt andet selv oplevet, at en borger tog fat i min arm så hårdt, at jeg var helt blå bagefter. Og det var på et tidspunkt, hvor jeg var alene på nattevagt. Det var meget ubehageligt,« fortalte en ansat til DR.

Bag adfærden kan der ligge utryghed, frygt, smerter eller en livshistorie, som borgeren ikke længere selv kan sætte ord på, og som personalet har brug for at kende.

Derfor skal vi have lavet en ny og ambitiøs demensplan, der passer bedre på Michael, hans familie og medarbejderne. Og på alle dem, der står i samme svære situation.

Det er tid til handling, ikke snak, siger nogle. Og det er rigtigt, at det er tid til handling. Men det er også tid til snak og samtale.

For en vigtig del af politik er at få flere til at forstå, hvor alvorligt noget er, så så der er flere, der kalder på forandring.

Samtidig er der også brug for samtalen om, hvad de næste vigtige skridt for demensramte er. I mange år har man undersøgt og forsket. Og det skal vi blive ved med, men næste skridt er nogle mere håndfaste og klare forandringer for mennesker med demens og deres pårørende, som kan mærkes. Det vil jeg og regeringen tage initiativ til.