Carl-Johan Dalgaard og de øvrige økonomiske vismænd mener, at politikerne bør rette mere opmærksomhed mod den ofte lange periode, før et barn bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Foto: De Økonomiske Råd
Vismænd vil flytte fokus: Børn får det dårligere længe før henvisningen
Regeringen vil bruge en milliard kroner på at forkorte ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien. Men en analyse af 42.000 udredningsforløb kan ikke påvise, at ventetidens længde efter henvisningen påvirker børnenes trivsel. Problemerne vokser især i årene før henvisningen.
Den politiske debat om børne- og ungdomspsykiatrien har i høj grad handlet om den tid, børnene venter fra henvisning til udredning. Ifølge De Økonomiske Råd kan opmærksomheden med fordel flyttes til den ofte lange periode, der går, før barnet overhovedet bliver henvist.
Det skriver Carl-Johan Dalgaard, Mette Ejrnæs, Jette Bredahl Jacobsen og Jakob Roland Munch fra formandskabet for De Økonomiske Råd i et debatindlæg i Altinget.
Vismændene skelner mellem to ventetider. Den første løber fra de tidligste bekymringer om barnets psykiske tilstand, til barnet bliver henvist. Den anden går fra henvisningen, til barnet er udredt i børne- og ungdomspsykiatrien.
”Vores analyser viser, at det er mindre afgørende for børnene, hvor lang ventetiden er mellem henvisning og udredning. Vi kan ikke påvise effekter af ventetiden på børnenes forbrug af sundhedsydelser eller trivsel og fravær i skolen,” skriver formandskabet.
Her ses en tydelig forværring af børnenes trivsel og skolefravær i årene op til henvisningen. Udviklingen vender umiddelbart efter henvisningen og forbedres derefter gradvist. Det indikerer ifølge rapporten, at henvisningen og udredningen kan have afgørende betydning for børnene.
Derimod kan analysen ikke påvise, at det gør en målbar forskel for børnenes trivsel, skolefravær eller forbrug af sundhedsydelser, om perioden fra henvisning til afsluttet udredning er kortere eller længere. Resultaterne gælder de første par år efter henvisningen.
En mulig forklaring er, at børnene allerede kan være begyndt at modtage hjælp, inden udredningen formelt afsluttes. En anden er, at familierne har gennemlevet et langvarigt og belastende forløb, før henvisningen bliver sendt. Der findes ikke data for, hvornår de første problemer opstår, men processen fra den første bekymring til henvisning kan vare flere år.
3.600 forældre berøres på arbejdsmarkedet
Forældrenes arbejdsliv ændrer sig også omkring barnets henvisning. Særligt blandt mødrene stiger andelen, der modtager sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste eller dagpenge til pasning af et alvorligt sygt barn.
En beregning fra De Økonomiske Råd viser, at cirka 3.600 flere forældre modtager en af de tre ydelser i årene omkring henvisningen. Det drejer sig om omkring 2.500 mødre og 1.100 fædre.
Tallet er ifølge vismændene et underkantsskøn. Beregningen omfatter kun perioden fra tre år før til tre år efter henvisningen og medregner hverken mulige langsigtede konsekvenser for børnenes senere arbejdsliv eller forringet trivsel og øget brug af sundhedsydelser hos børn og forældre.
Der er også tegn på, at en længere ventetid efter henvisningen kan ramme især mødrenes arbejdstid og løn. Effekterne er dog små og kan kun i enkelte måneder adskilles statistisk sikkert fra ingen effekt.
En milliard kroner til akutplan
Analysen er aktuel, fordi regeringen og Danske Regioner har afsat en milliard kroner til en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien i perioden 2026 til 2028. Heraf skal 750 millioner kroner gå til regionerne og 250 millioner kroner til kommunerne.
Akutplanen skal både forkorte ventetiderne i psykiatrien og sikre tidligere hjælp, så færre børn får brug for den specialiserede psykiatri. Vismændenes resultater taler især for den sidste del: tidligere opsporing, kortere vej til henvisning og indsatser af høj kvalitet, mens børnene venter.
