Camilla Rathcke (til venstre) og Susanne Wammen.
Læger efter stram økonomiaftale: Den vil få alvorlige konsekvenser for patienterne
Natten til fredag indgik Danske Regioner og regeringen en aftale om regionernes økonomi for 2023. Og den er så stram, at den uundgåeligt vil få alvorlige konsekvenser for patienterne, vurderer Lægeforeningens formand.
Ved aftalen tilføres der kun godt en mia. kr. ekstra til driften af sundhedsvæsnet - et beløb, som kun akkurat sikrer dækning af de stigende udgifter i sundhedsvæsnet som følge af den demografiske udvikling med stigende andel af ældre og børn. Samtidig bliver der med aftalen sat 2,95 mia. kroner til renovering af gamle, slidte hospitaler, apparatur og cybersikkerhed. Et beløb, som betyder, at regionerne må udskyde planlagte byggerier og beholde meget af det bedagede apparatur.
I aftalen understreges det, at situationen i år er helt anderledes på grund af den høje inflation og krigen i Ukraine, der har betydet et meget begrænset økonomisk råderum som følge af forhøjede forsvarsudgifter.
"Jeg skal være ærlig og sige, at i lyset af de meget store udfordringer, som sundhedsvæsnet står overfor, havde vi håbet på mere. Men vi må erkende, at det blev en stram aftale i en ekstraordinær situation," siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (Soc).
Læger: Vil gå ud over patienterne
Hos de enkelte regioner og sundhedspersonalet er der dyb skuffelse.
”Vi må konstatere, at regeringen har valgt ikke at afsætte de nødvendige midler. Det er så et valg, man som regering må stå på mål for ved at forklare danskerne, at de kommer til at opleve et ringere sundhedsvæsen, fordi man holder på pengene. I Lægeforeningen ser vi ikke underfinansiering som en holdbar strategi,” lyder reaktionen fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
Hun mener, at det reelle behov er i omegnen af ekstra investeringer på omtrent 1,8 milliarder til drift samt 6,5 milliarder til opgradering af slidte sygehuse og apparatur, der skal udskiftes. Altså ca. dobbelt så meget, som aftalen lover.
”Der vil ikke være penge til at få bugt med de lange ventetider eller få behandlet flere i psykiatrien. Ligesom det bliver tiltagende vanskeligt at tilbyde patienterne den nyeste teknologi og de fremmeste behandlinger og metoder. Derfor presser en prioriteringsdiskussion, der handler om mere end dyre præparater, sig voldsomt på. Det må regeringen gøre sig klart og signalere tydeligt og åbent til befolkningen,” siger Camilla Rathcke, som forudser, at det bliver de svageste patienter, der vil mærke de manglende ressourcer til sundhedsvæsenet hårdest.
Hun reagerer også på, at den ene milliard kroner, som i økonomiaftalen sættes af til drift, italesættes som om, at så er der styr på demografien. Det mener hun ikke, at der er.
"Men en del af midlerne skal jo også gå til ny, kostbar sygehusmedicin, og det vil de facto bidrage til, at den enkelte patient ikke kan få samme tilbud som i dag," siger hun.
Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, er enig.
”Konsekvensen er, at sygehusene skal effektivisere og spare, hver eneste gang de skal tage en ny behandling eller ny, dyr medicin i brug. I hverdagen vil det mange steder betyde, at afdelingerne skal afskedige medarbejdere for at finansiere nye behandlinger. Og det vil øge arbejdspresset og føre til endnu dårligere arbejdsmiljø,” siger Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, der mener, at økonomiaftalen risikerer at forværre problemerne på sygehusene.
"Aftalen vil gøre hverdagen sværere på sygehusene i hele landet. Og det kan desværre føre til, at vi vil se endnu større personaleflugt ikke mindst fra de afdelinger, som er mest pressede, og som allerede i dag lider mest under mangel på medarbejdere,” siger Susanne Wammen.
Skarpe prioriteringer
Regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen, kalder det også en stram økonomiaftale, som ikke skaber grobund for at søsætte nye initiativer og projekter i sundhedsvæsenet.
"Det er en stram økonomiaftale, som vil kræve skarpe prioriteringer, når vi i regionsrådet i Region Sjælland skal få enderne til at mødes i næste års budget. Vi har store ambitioner på borgernes og patienternes vegne, men de er med dagens ganske skrabede aftale ikke blevet nemmere at indfri," siger Heino Knudsen.
Som i de øvrige regioner bliver Region Sjællands anlægsniveau også udfordret.
"Vi kommer til at bremse op med at bygge nyt og renovere. Byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge kan dog heldigvis fortsætte som planlagt, da det er et kvalitetsfondsbyggeri," siger Heino Knudsen.
Ny teknologifond
Et af lyspunkterne i aftalen er, at regeringen og Danske Regioner sammen afsøger mulighederne for en helt ny teknologifond, som tidligere på ugen er foreslået af Danske Regioner. Fonden skal løfte hele den teknologiske udvikling og digitaliseringen i sundhedsvæsnet, og dermed også bidrage til at løse den store udfordring med mangel arbejdskraft.
"Det glæder mig meget, at regeringen har taget godt imod forslaget om en teknologifond og er parat til at samarbejde om de næste skridt. Den betyder, at vi kan foretage det afgørende gearskifte og få frigjort tid og arbejdskraft i sundhedsvæsenet frem mod 2030. Det er en kæmpe og helt nødvendig opgave," siger Anders Kühnau.
Endelig fremgår det af aftalen, at regionerne på linje med aftalen fra sidste år kompenseres for udgifterne i forbindelse med covid-19.
Relaterede artikler
Mange sygehuse er slidte, og it-systemer og scannere har hårdt brug for en opgradering, mener Læge
På grund af blandt andet inflation sænkes anlægsniveauet i årets økonomiaftale mellem kommunernes