Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Beregning af udgifter til overvægtige øger risiko for fat-shaming

Kraftigt overvægtige koster i gennemsnit 10.000 kr. mere i sundheds- og plejeudgifter end normalvægtige, men den viden kan medføre stigmatisering.

Det mener Nanna Mik-Meyer, forskningsprofessor ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som reagerer på opgørelser fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse (KORA), der har sat tal på hvor meget overvægt og alkohol koster samfundet.

”Isoleret set er det godt, at sundhedsvæsenet ved, hvad en behandling koster i forhold til at prioritere behandlingen. Men omvendt kan det også give bagslag for de mennesker, det vedrører. De har nu et stempel, der siger, at de koster mere end alle andre," siger Nanna Mik-Meyer, der peger på at overvægt af mange opfattes som selvforskyldt og dermed risikerer at blive stigmatiseret.

KORA har opgjort, at kraftigt overvægtige med et BMI mellem 30 og 40 i gennemsnit koster en kommune 33.000 kroner i sundheds- og plejeudgifter årligt, mens en normalvægtig koster 23.000. For hvert ekstra point over 30 på BMI-skalaen stiger samfundsomkostningerne med 3 procent.

Jakob Kjellberg fra KORA mener, at tallene viser, at samfundet har et stort økonomisk incitament til at hjælpe svært overvægtige personer.

"Resultatet fortæller os, at hvert BMI-point tæller i behandlingen af svært overvægtige, og at der et betydeligt økonomisk potentiale ved at hjælpe personer med et BMI over 30 med at tabe sig og holde en stabil vægt, fordi det er til gavn for både den enkelte og samfundet."