“Jeg tror, at der sker en vis skjult prioritering i dagligdagen”

Ny europæisk undersøgelse viser at den nye og dyre medicin ikke fylder mere end ti procent på sundhedsbudgetterne, men det vil snart ændre sig, mener Jes Søgaard.

"Når nye midler går fra at blive brugt som anden- eller tredjelinjebehandling til førstelinjebehandling, vil det betyde stigende udgifter," siger Jes Søgaard til Dagens Medicin på baggrund af en rapport om brugen af kræftmedicin.

”Jeg tror, at der sker en vis skjult prioritering i dagligdagen, fordi de nye og dyre kræftmidler gives til de patienter, hvor der er størst forventning om, at de gør mest muligt gavn.”

I perioden 2005 til 2014 er udgifterne til ny kræftmedicin vokset langsomt, og i 2014 udgjorde de 10 pct af de samlede udgifter. Tallene kommer fra en rapport om europæiske patienters adgang til kræftmedicin, som en forskergruppe fra det svenske institut for sundhedsøkonomi IHE (Institut för Hälsovårdsekonomi) står bag.

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Lars Henrik Jensen mener at rapporten afspejler den kliniske virkelighed.

"Når vi ser på udgifterne til medicin, er der ikke tegn på en eksplosion i udgifterne. Onkologerne er generelt tilbageholdende med ukritisk at tage nye og dyre kræftmidler i brug," siger Lars Henrik Jensen til Dagens Medicin.

Afdelingschef for dokumentation og kvalitet i Kræftens bekæmpelse, Jes Søgaard, tvivler på at udgifterne til kræftmedicin kan holdes på det samme relativt lave niveau.

"Jeg tror, at der sker en vis skjult prioritering i dagligdagen, fordi de nye og dyre kræftmidler gives til de patienter, hvor der er størst forventning om, at de gør mest muligt gavn,« siger Jes Søgaard, der forventer, at udgifterne vil forrykkes i takt med, at onkologer får et bedre kendskab til nye typer medicins egenskaber.