Ny forskning: Overlevelse efter hjerteflimmer afhænger stadig af social baggrund

Flere danskere end tidligere får hjerteflimmer, og behandlingen er blevet markant bedre. Alligevel lever nogle patienter fortsat flere år kortere end andre efter diagnosen. En ny stor dansk registerundersøgelse viser, at social ulighed i overlevelse efter hjerteflimmer stort set er uændret gennem de seneste 20 år.

Studiet er udgivet i The Lancet Public Health og er gennemført i samarbejde mellem Aalborg Universitet, University of Liverpool, Tufts Medical Center i Boston og Boston University. Det bygger på landsdækkende registerdata fra 383.566 danskere, der fik stillet diagnosen atrieflimren mellem 2000 og 2022. Forskerne har fulgt patienterne i op til ti år efter diagnosen og analyseret, hvor mange leveår der går tabt afhængigt af indkomst, uddannelse og sociale relationer.

Atrieflimren, også kaldet hjerteflimmer, er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. I løbet af de seneste to årtier er livstidsrisikoen steget fra hver fjerde til hver tredje dansker. 

Den nye undersøgelse viser, at patienter med lav indkomst i gennemsnit lever 2,5 år kortere efter diagnosen end patienter med høj indkomst. Lavt uddannelsesniveau er forbundet med et tab på 1,8 leveår, mens det at bo alene koster omkring 1,6 leveår. Overlevelsen er forbedret for alle grupper siden år 2000, men forskellene mellem dem består.

Fremskridt uden udligning

Forskerne har sammenlignet perioden 2000 til 2010 med perioden 2011 til 2022 for at se, om uligheden er blevet mindre i takt med bedre medicin, tidligere diagnose og nye kliniske retningslinjer. Overordnet er overlevelsen steget i begge perioder, men udviklingen er ikke ens for alle.

For indkomst og uddannelse er der sket små forbedringer, mens uligheden for patienter, der bor alene, er blevet større. Samtidig udvikler forskellene sig forskelligt for mænd og kvinder. Uligheden er mindsket blandt kvinder, men ikke blandt mænd. Studiet viser også, at uligheden er mest udtalt blandt patienter på 70 år eller derover og blandt patienter med flere samtidige sygdomme.

”Fremskridt i håndteringen og behandlingen af atrieflimren har forbedret overlevelsen for alle, men ikke udlignet kløften mellem sociale grupper. Det er selvsagt et problem i et sundhedsvæsen med formelt lige adgang til behandling for alle. Især når vi så ved, hvor meget forebyggelse rent faktisk kan betyde,” siger studiets hovedforfatter, Nicklas Vinter, postdoc og læge fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet.

Han peger samtidig på, at forekomsten af atrieflimren er stigende globalt, og at resultaterne derfor er relevante langt ud over Danmarks grænser.

De sociale og strukturelle barrierer skal frem i lyset

Ifølge Nicklas Vinter er forklaringen på uligheden ikke kun at finde i den medicinske behandling. Studiets analyser peger på, at lav sundhedsforståelse, begrænset evne til selvhåndtering og manglende social støtte spiller en central rolle for, hvordan patienter klarer sig efter diagnosen.

For nogle patienter kan behandlingsvejledninger være vanskelige at forstå og omsætte til konkret handling, og samtidig står mange uden et socialt netværk, der kan hjælpe med praktisk støtte i hverdagen.

”De sociale og strukturelle barrierer, som begrænser patienters adgang til viden, ressourcer og støtte, skal håndteres, hvis vi vil forbedre prognosen for alle. Det kræver en bredere indsats, hvor sundhedsvæsenet arbejder sammen med sociale og politiske aktører,” siger Nicklas Vinter.

Som led i arbejdet foreslår forskerne et nyt redskab, FAIR-PRO-AF, der skal hjælpe beslutningstagere og forskere på tværs af sektorer med systematisk at nedbringe ulighed og skabe løbende forbedringer.

Værktøjet er tænkt som et cirkulært arbejdshjul. Først kortlægges de sociale faktorer, der påvirker overlevelsen. Derefter identificeres de barrierer, som står i vejen for lighed i adgang, kvalitet og effekt af behandling. I tredje trin prioriteres og iværksættes konkrete indsatser, og til sidst evalueres effekten, før hjulet drejer videre til næste runde.

I Danmark lever flere end 170.000 mennesker med atrieflimren, og hvert år får mere end 20.000 stillet diagnosen. Ifølge forskerne viser studiet, at kampen mod hjerteflimmer ikke kun handler om bedre medicin, men i høj grad om at sikre, at flere patienter reelt kan bruge behandlingen i deres hverdag.