
Nicklas Vinter er hovedforfatter på studiet, der viser, at social ulighed i overlevelse efter hjerteflimmer stort set er uændret gennem 20 år.
Ny forskning: Overlevelse efter hjerteflimmer afhænger stadig af social baggrund
Flere danskere end tidligere får hjerteflimmer, og behandlingen er blevet markant bedre. Alligevel lever nogle patienter fortsat flere år kortere end andre efter diagnosen. En ny stor dansk registerundersøgelse viser, at social ulighed i overlevelse efter hjerteflimmer stort set er uændret gennem de seneste 20 år.
Studiet er udgivet i The Lancet Public Health og er gennemført i samarbejde mellem Aalborg Universitet, University of Liverpool, Tufts Medical Center i Boston og Boston University. Det bygger på landsdækkende registerdata fra 383.566 danskere, der fik stillet diagnosen atrieflimren mellem 2000 og 2022. Forskerne har fulgt patienterne i op til ti år efter diagnosen og analyseret, hvor mange leveår der går tabt afhængigt af indkomst, uddannelse og sociale relationer.
Atrieflimren, også kaldet hjerteflimmer, er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. I løbet af de seneste to årtier er livstidsrisikoen steget fra hver fjerde til hver tredje dansker.
Den nye undersøgelse viser, at patienter med lav indkomst i gennemsnit lever 2,5 år kortere efter diagnosen end patienter med høj indkomst. Lavt uddannelsesniveau er forbundet med et tab på 1,8 leveår, mens det at bo alene koster omkring 1,6 leveår. Overlevelsen er forbedret for alle grupper siden år 2000, men forskellene mellem dem består.
Fremskridt uden udligning
Forskerne har sammenlignet perioden 2000 til 2010 med perioden 2011 til 2022 for at se, om uligheden er blevet mindre i takt med bedre medicin, tidligere diagnose og nye kliniske retningslinjer. Overordnet er overlevelsen steget i begge perioder, men udviklingen er ikke ens for alle.
For indkomst og uddannelse er der sket små forbedringer, mens uligheden for patienter, der bor alene, er blevet større. Samtidig udvikler forskellene sig forskelligt for mænd og kvinder. Uligheden er mindsket blandt kvinder, men ikke blandt mænd. Studiet viser også, at uligheden er mest udtalt blandt patienter på 70 år eller derover og blandt patienter med flere samtidige sygdomme.
