Først var der én, så var der to, og i dag er der mere end en håndfuld behandlingsvejledninger og retningslinjer, der skal hjælpe praktiserende læger og psykiatere med at udrede og behandle ADHD blandt børn, unge og voksne. Det seneste skud på stammen er Medicinrådets vejledning om medicinsk behandling af ADHD, der udkom i december 2025.
For første gang har man lavet anbefalinger for overgangen mellem behandlingen i psykiatrien og almen praksis. Noget, der har været stor efterspørgsel på fra de praktiserende læger. Det forklarer Pelle Lau Ishøy, der som formand for fagudvalget for ADHD hos børn og voksne i Medicinrådet har været med til at lave behandlingsvejledningen.
”Mange praktiserende læger har oplevet, at patienter kort tid efter afslutning fra en psykiater kommer hos dem og præsenterer manglende effekt af medicinen eller uacceptable bivirkninger med et ønske om medicinrevision eller præparatskifte. Det er urimeligt både for patienten og egen læge at skulle stå i den situation,” siger Pelle Lau Ishøy, der til daglig er overlæge og klinisk lektor i Team for ADHD og autisme på Psykiatrisk Center Glostrup.
”Derfor har vi anbefalet, at man skal have en stabil periode på samme præparat og samme dosis, før end man kan afsluttes. Så undgår vi forhåbentlig de problemer, der kan komme i kølvandet på en for hurtig afslutning.” Den nye vejledning bygger videre på de tidligere anbefalinger fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) fra 2017. I den nye vejledning anbefales det, at voksne med ADHD skal have haft stabil virkning af medicin i tre måneder, før de kan overgå til behandling hos egen læge. For børn og unge gælder det, at den medicinske behandling skal have været stabil i seks måneder, før man kan afsluttes til praktiserende læge – og det kan kun ske i de tilfælde, hvor den praktiserende læge ønsker det.
De nye anbefalinger møder dog kritik fra flere sider; både fra psykiatere og praktiserende læger. I Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) er man ikke tilfreds, og efterspørger stadig – på trods af de mange vejledninger – klare rammer. Ifølge Helene Larsson, der er psykiatriordfører i DSAM, er den største udfordring særligt overgangen mellem psykiatrien og almen praksis.
”Vi savner fortsat mere klare og operationelle kriterier for, hvem der bør henvises til psykiatrisk vurdering med henblik på medicinsk behandling. Med lange ventetider i psykiatrien er korrekt visitation afgørende – både for patienterne og for et presset sundhedsvæsen,” siger hun. Helene Larsson håber, at de kommende og eksisterende vejledninger fra Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG) i højere grad kan understøtte en bedre visitation fra almen praksis til psykiatrien.
”Samtidig er det vigtigt at understrege, at almen praksis ikke kan pålægges at overtage behandlingsansvaret for en ADHD-patient, hvis de faglige forudsætninger ikke er opfyldt, eller hvis behandlingen – for eksempel ved off-label brug eller kombinationsbehandling – giver anledning til faglig usikkerhed. Overdragelse af patienter forudsætter stabil behandling, en tydelig behandlingsplan og en reel, gensidig aftale,” siger hun. Antallet af børn og voksne med ADHD kendes ikke præcist, men indtil december 2025 havde omkring 153.000 danskere indløst en recept på ADHD-medicin i 2025.
Modstridende anbefalinger
Samme kritik har Simon Hjerrild, der er overlæge i ADHD-teamet i Psykiatrien i Region Nordjylland, når det drejer sig om afslutning af patienter til egen læge. Han peger blandt andet på, at den nye vejledning fra Medicinrådet ikke stemmer overens med Sundhedsstyrelsens vejledninger – og det er ikke optimalt.
”Fra Sundhedsstyrelsens side har man ønsket, at almen praksis fik en større rolle i ADHD-behandlingen. Blandt andet står der i deres vejledning fra 2024 om behandling af voksne med psykofarmaka, at en psykiater skal opstarte behandling, mens en anden læge kan overtage den fortsatte behandling inklusiv dosisjustering,” siger Simon Hjerrild og fortsætter:
”Men i Medicinrådets nye behandlingsvejledning står der jo noget andet. Her skal man have været stabil i en periode før afslutning til egen læge. Derfor kommer der nu en uoverensstemmelse mellem Sundhedsstyrelsens vejledning og Medicinrådets nye behandlingsvejledning, og det er ikke optimalt. ADHD-området trænger på mange måder til et 360 graders eftersyn, så det kan blive klart, hvem der gør hvad på et hurtigt voksende felt med mange aktører.”
Simon Hjerrild forklarer dog samtidig, at de nye retningslinjer og vejledninger på ADHD-området generelt har givet bedre forudsætninger for at lave en mere ensartet behandling af ADHD, så patienterne møder samme kvalitet i udredningen og behandlingen – uanset i hvilken sektor eller hos hvilken psykiater de bliver behandlet.
Forskelligt regioner imellem
På børne- og ungeområdet kan de yngre patienter i medicinsk ADHD-behandling blive afsluttet på hospitalerne og overgå til primærsektoren, hvis den praktiserende læge siger ja til det. Men det, forudser Shelagh Powell, der er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, vil blive en udfordring. For det er kun i nogle regioner – blandt andet i Region Midtjylland – at man i dag har erfaringer med en ordning, hvor de praktiserende læger kan blive spurgt, om de vil overtage behandling af et barn med ADHD. Det drejer sig om ukomplicerede og stabile forløb, hvor der er mulighed for sparring og genhenvisning, såfremt forløbet igen bliver ustabilt.
”Andre regioner har ikke den ordning, og de praktiserende læger kan måske blive bekymrede eller tænke, at det ikke er deres opgave at overtage den medicinske behandling af et barn med ADHD. Derfor kunne det være givtigt med en dialog omkring, hvilke typer af patienter som det ville være relevant at afslutte. Det vil kunne aflaste os på hospitalerne i forhold til at have flere ressourcer til de sværeste patienter,” siger Shelagh Powell, der også er næstformand for Medicinrådets fagudvalg for ADHD hos børn og voksne. Hun er desuden meget optaget af, at samarbejdet med resten af den primære sektor – det kommunale system – kommer til at fungere bedre.
”I vores arbejde er vi meget afhængige af det primære kommunale system, som er skole, socialforvaltning og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.). De er pressede, og derfor bliver de praktiserende læger også pålagt en stor opgave,” siger Shelagh Powell.
”Jeg ville ønske, at man kunne lave en mere tværsektoriel beskrivelse af krav og forventninger til den primære sektor og vores samarbejde med dem. For det er fint, at vi laver retningslinjer og vejledninger, men de gælder jo kun for det regionale system og er ikke samstemt med retningslinjer i PPR og socialforvaltningssystemet.”
DSAM vil nu arbejde videre med at indarbejde Medicinrådets anbefalinger i en kommende almenmedicinsk vejledning om ADHD med fokus på helhedsorienteret behandling, systematisk revurdering af medicinsk behandling og fokus på opfølgningskriterier.
Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra april 2026
De nye anbefalinger
Medicinrådets nye behandlingsvejledning for medicinsk behandling af børn, unge og voksne med ADHD blev offentliggjort i december 2025. Her anbefales følgende:
Voksne
Overvej medicinsk behandling af voksne med væsentlig funktionsnedsættelse på grund af ADHD.
Supplér med ikke-farmakologiske tiltag som psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser.
Børn og unge
Anvend ADHD-medicin som supplement til ikke-farmakologisk behandling hos børn og unge fra 6 til 17 år med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis den ikke-farmakologiske behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.
Anvend ikke ADHD-medicin til børn under fire år. Medicin til børn fra fire til fem år bør kun anvendes efter nøje overvejelse på afdelinger med godkendt specialefunktion.
Overgang til egen læge
Børn og unge kan overgå til egen læge efter seks måneders stabil behandling med ADHD-medicin, hvis den praktiserende læge ønsker at overtage behandlingen.
Voksne skal have haft stabil virkning af behandlingen i tre måneder, før de kan overgå til egen læge.
