Efter en median opfølgning på 292 dage havde 3,8 procent af kvinderne med lav risiko afvist anbefalingen om fire år mellem mammografierne. Mere end 96 procent havde dermed ikke bedt om at fortsætte med screening hvert andet år.
”Langt størstedelen af de kvinder, som på baggrund af en lav risiko-score blev anbefalet et fire års interval mellem screeninger accepterede dette, selvom de tydeligt fik forklaret at de ifølge loven har ret til screening hvert andet år,” siger professor og overlæge Stig E. Bojesen fra Afdeling for Klinisk Biokemi på Herlev og Gentofte Hospital i en pressemeddelelse fra hospitalet.
Kvinderne fik besked om deres risikoprofil og det anbefalede screeningsinterval digitalt.
”Og metoden, hvor kvinderne udelukkende via en digital besked fik svar på deres risikoprofil og anbefalede screeningsinterval, har hos langt de fleste kvinder ingen, eller meget lille indflydelse på deres kortsigtede, psykologiske trivsel. Det bekræfter os i, at en risikoinddelt screening kan fungere, og at vi - hvis projektet bliver en succes - potentielt kan spare både kvinder og sundhedsvæsen for unødvendige undersøgelser”, siger Stig E. Bojesen, der leder PRSONAL.
Studiet bygger på 1.801 kvinder mellem 50 og 67 år, som blev inviteret til at deltage i forbindelse med deres almindelige mammografiscreening. I alt blev 3.949 kvinder inviteret, og 46 procent sagde ja.
Kvinderne blev ved lodtrækning fordelt i to grupper. Den ene gruppe fortsatte i det nuværende screeningsprogram uden at få beregnet sin personlige risiko. Den anden gruppe fik beregnet sin risiko for at udvikle brystkræft inden for de næste ti år.
Efter 180 dage var 1.792 kvinder fortsat med i studiet. Heraf var 892 i kontrolgruppen og 900 i gruppen, der fik beregnet sin personlige risiko.
Risikoberegningen blev foretaget med CanRisk-modellen. Den samler blandt andet oplysninger om genetiske variationer, brystkræft i familien, vægt, alkoholforbrug, fødsler, hormonbehandling og brystvævets tæthed på mammografien.
Kvinder med en beregnet risiko på under 2,44 procent for at udvikle brystkræft inden for ti år blev placeret i gruppen med lav risiko. De blev anbefalet mammografi hvert fjerde år.
Kvinder med en risiko fra 2,44 til under 5,15 procent fortsatte med screening hvert andet år. Kvinder med en risiko fra 5,15 til under 8 procent blev tilbudt årlig screening og yderligere undersøgelser, mens kvinder med en risiko på mindst 8 procent ligeledes blev tilbudt årlig screening og supplerende undersøgelser.
I PRSONAL-projektet indebærer tilbuddet til kvinder med forhøjet risiko årlig almindelig mammografi og 3D-mammografi. Kvinder med høj risiko tilbydes årlig mammografi suppleret med MR-scanning af brystet.
Blandt de 900 kvinder, der fik beregnet deres risiko, havde 446 lav risiko, 350 mellemrisiko, 76 forhøjet risiko og 28 høj risiko. Det svarede til henholdsvis 49,6 procent, 38,8 procent, 8,4 procent og 3,1 procent.
Forskerne fandt lidt flere kvinder med lav og høj risiko end forventet og færre i gruppen med mellemrisiko. Omkring 45 procent af deltagerne oplyste, at der havde været brystkræft i familien. Blandt kvinderne i højrisikogruppen gjaldt det 96 procent. Forskerne peger på, at den høje andel med brystkræft i familien kan være en forklaring på, at flere end ventet blev placeret i højrisikogruppen.
Resultatet overrasker Janne Bigaard, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
”Det overrasker mig, at de første resultater viser, at langt de fleste kvinder accepterer længere tid mellem mammografierne. Før vi gik i gang, var vi bekymrede for, om mange kvinder med lav risiko ville melde sig ud af studiet for at få mammografi efter to år, som de har ret til, men det gjorde de ikke,” siger Janne Bigaard i pressemeddelelsen fra Herlev og Gentofte Hospital.
Kun små psykiske ændringer
Forskerne undersøgte også, om det påvirkede kvinderne psykisk at få oplyst deres personlige risiko. Kvinderne besvarede spørgsmål om bekymring for brystkræft, angst og livskvalitet ved begyndelsen af studiet og igen efter 180 dage.
Samlet fandt forskerne ingen tegn på alvorlig psykisk belastning som følge af risikobeskeden. Sammenlignet med kontrolgruppen faldt bekymringen for brystkræft en smule blandt kvinderne med lav risiko og mellemrisiko. Blandt kvinderne med forhøjet risiko steg bekymringen derimod lidt.
Forskerne fandt ingen målbar forskel mellem kontrolgruppen og de fire risikogrupper i udviklingen af angst eller livskvalitet.
I højrisikogruppen steg den målte angst fra 49,4 til 51,5 point fra begyndelsen af studiet til opfølgningen efter 180 dage. Gruppen var dog lille, og ændringen var ikke statistisk sikker.
Hverken brystkræft i familien, tidligere deltagelse i screening eller placeringen i en bestemt risikogruppe var forbundet med en markant forværring af bekymring, angst eller livskvalitet.
Den digitale kommunikation førte samlet set kun til et begrænset behov for kontakt med sundhedspersonalet. Projektet modtog frem til afslutningen af den foreløbige opgørelse 217 telefonopkald, 12 sms’er og 271 manuelle e-mails. Omkring halvdelen af henvendelserne handlede om risikovurderingen, mens resten drejede sig om praktiske forhold og tekniske problemer med projektets hjemmeside.
Blandt 24 kvinder i højrisikogruppen, som havde modtaget besked og var blevet bedt om at ringe, tog 13 selv kontakt. Personalet måtte kontakte de resterende 11 kvinder. Ved kontakten bekræftede kvinderne, at de havde forstået beskeden om deres høje risiko.
Forskerne mangler det afgørende svar
Den mammografi, som kvinderne fik foretaget ved begyndelsen af studiet, førte til, at 49 blev indkaldt til en klinisk mammografi og yderligere undersøgelser. Hos fire var undersøgelserne normale, mens 40 fik konstateret godartede forandringer. En kvinde fik konstateret et forstadie til brystkræft, og fire fik konstateret brystkræft.
Der var ingen statistisk sikker forskel mellem kontrolgruppen og gruppen med risikoberegning i andelen, der blev indkaldt til yderligere undersøgelser, eller i forekomsten af brystkræft.
Forskerne understreger, at resultaterne er foreløbige. De ved endnu ikke, om kvinderne med lav risiko også i praksis undlader at få en mammografi, når der er gået to år. Kvinderne har fortsat ret til at deltage i det nationale screeningsprogram, selv om forskerne anbefaler fire år mellem undersøgelserne.
Studiets primære resultat bliver først opgjort 800 dage efter kvindernes første mammografi. Her skal forskerne undersøge, om kvinderne med lav risiko faktisk undlod at blive screenet efter to år.
Studiet er heller ikke stort nok eller fulgt længe nok til at afgøre, om fire år mellem mammografierne øger risikoen for, at brystkræft bliver opdaget mellem to planlagte screeninger.
Forsøget blev kun gennemført på ét screeningscenter i hovedstadsområdet. Forskerne vurderer, at deltagerne kan have været mere velstillede og bedre uddannede end befolkningen som helhed. Deltagerne havde samtidig en højere selvrapporteret livskvalitet end danske kvinder på samme alder generelt. Resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til alle kvinder i det nationale screeningsprogram.
PRSONAL er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Kræftens Bekæmpelse og University of Cambridge.
