Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Hvad enten man finder eller ikke finder CPO ved en test, vil vores anbefaling være den samme, nemlig at sørge for almindelig god hygiejne," sagde Gideon Ertner.

Vrede Dicillin-brugere: Sundhedsstyrelsen vil ikke undersøge 79.000 for multiresistente bakterier

Op mod 79.000 patienter kan godt skyde en hvid pind efter at blive testet for, om de er blevet smittet med multiresistente bakterier, CPO, efter at have taget antibiotikaen Dicillin på et tidspunkt mellem 4. maj 2022 og 4. februar 2023.

Det kom frem ved et informationsmøde, der blev holdt fredag eftermiddag i Sundhedsstyrelsen. 

Netop at blive testet og få vished om, hvor vidt det CPO-forurenede antibiotikamiddel Dicillin fra Sandoz har smittet dem med multiresistente bakterier eller ej, var et krav fra mange af de fremmødte. De har fra myndighederne fået at vide, at de ved indlæggelse på hospital skal huske at oplyse, at de har spist Dicillin 500 mg, da en positiv test på hospitalet vil føre til indlæggelse på isolationsstue for på den måde at beskytte de svage mod smitte. Men hvad med de svage udenfor hospitalerne og hvad dem selv, har det lydt fra patienterne. Usikkerheden er hård, og det er også vanskeligt at søge erstatning for at være blevet smittet med multiresistente bakterier af et antibiotikamiddel, når man nu ikke engang ved, om man er smittet eller ej.

Ved mødet kunne overlæge Gideon Ertner fra Sundhedsstyrelsen fortælle, at en række fagfolk holdt møde om sagen 1. juni, og der var enighed om, at man ikke ville tilbyde test til de patienter, som har fået Dicillin i perioden, fortalte han. Det skabte stor vrede i salen og blandt de personer, der fulgte med i mødet online.

"Jeg tror ikke, at I forstår, hvad det betyder, at man ikke ved, om man er smittet, bliver syg eller kommer til at smitte andre, der er svagelige. Min retssikerhed er krænket," sagde en af de fremmødte, og det blev suppleret med adskillige utilfredse ytringer fra andre fremmødte.

"Det er ikke godt nok," sagde en mand højt og vredt.

"I vil bare vaske hænde og lukke sagen ned," sagde en kvinde.

Det har ikke været muligt for sundhedsmyndighederne præcist at sige hvilke brugere, der har fået medicin fra et af de forurenede batches. Flere Dicillin-brugere kunne dog fortælle, at de på det lokale apotek godt kunne få at vide, om de havde fået medicinen fra et af pågældende batches - en information som Lægemiddelstyrelsen tog med sig og nu vil undersøge nærmere.

Test med tvivlsom værdi

Ved mødet blandt fagfolk 1. juni deltog repræsentanter fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, læger og hygiejnesygeplejersker fra regioner, repræsentanter fra speciallægeselskaberne for klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin og en repræsentant for hygiejnesygeplejerskernes faglige selskab.

"Hvad enten man finder eller ikke finder CPO ved en test, vil vores anbefaling være den samme, nemlig at sørge for almindelig god hygiejne. God hygiejne er der ikke noget højteknologisk over, og det er nærmest tilbage til coronatiden og ikke noget, man har lyst til at høre om, men det er det, som alle er enige om," sagde Gideon Ertner, mens mishagsytringerne rullede i lokalet. 

De fremmødte eksperter fra Sundhedstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen forklarede, at man faktisk ikke kan bruge en test til ret meget. Den har lav følsomhed, hvilket vil sige, at der er mange tilfælde, som den ikke finder. Hvis lægerne ved testen ikke finder CPO, kan personen altså ikke være sikker på, at han eller hun ikke er smittet. Den kan give en falsk tryghed.

"Vores udfordring er, at når vi tager en fæcesprøve, så er der altså mange millioner bakterier i tarmen. De enkelte CPO-bakterier er ikke sådan at fange med de dyrkningsmetoder, vi har i dag. Vi ved, at vi ved screening finder under 50 procent," fortalte overlæge Brian Kristensen fra Statens Serum Institut.

Samtidig giver undersøgelsen kun et øjebliksbillede og siger ikke noget om risikoen for at blive syg, fortalte han. Mange vil nemlig aldrig blive syge og vil måske også tabe bakterien igen. 

"Bakterier gør det, der er smartest. Og at bære rundt på en resistens kan være tungt for den, som havde den en rygsæk med beton. Så mange vil smide resistensen," fortalte Brian Kristensen.

"Hvis man testes positiv, fortæller man de pårørende om det, og alle kan blive bekymrede. Men måske er man ikke smittet efter et stykke tid, og alle bekymrer sig unødigt," uddybede sektionsleder, overlæge Kirstine Mols Harboe fra Sundhedsstyrelsen.

Skulle en test vise sig at være positiv, er der heller ingen konsekvens, sagde hun - der er ingen mulig mulig behandling for CPO i kroppen, med mindre man bliver syg. I så fald vil anden antibiotika være en behandlingsmulighed. Sundhedsstyrelsens anbefaling vil derfor under alle omstændigheder være, at man skal holde en god hygiejne.

"Man kan sige, hvad gavner testen så?" spurgte Brian Kristensen retorisk.

Han fortalte, at risikoniveauet falder efter et halvt år.  

"Hvis man bliver indlagt med en infektion, vil man blive spurgt om, hvorvidt man har været ude at rejse eller indlagt på udenlandsk sygehus indenfor det seneste halve år. Jeres situation vil efter et halvt år være i samme risikoniveau med samme konsekvens for jeres kontakt med sundhedsvæsenet," sagde Brian Kristensen.

Efter det halvanden time lange møde var utilfredsheden blandt de fremmødte stadig stor. En af de fremmødte sagde højt, at han ville gå videre med sagen til Folketingets Ombudsmand.

 

 

Relaterede artikler

multiresistente