Ny dansk opdagelse: Virus i bakterier kan være tegn på tarmkræft

Patienter med tarmkræft har oftere end raske en hidtil ukendt virus i en bestemt tarmbakterie. Opdagelsen kan på sigt gøre det lettere at finde sygdommen mere præcist og spare mange for unødige kikkertundersøgelser af tarmen.

Danske forskere har fundet en ukendt bakteriofag – en virus, som angriber bakterier. Virussen ser ud til især at findes i bakterien Bacteroides fragilis hos patienter med kolorektalcancer, altså kræft i tyk- eller endetarm. Fundet er beskrevet i tidsskriftet Communications Medicine.

”Vi ledte efter en biomarkør for tarmkræft og opdagede nogle særlige gener inde i bakterier fra cancerpatienter,” fortæller Ulrik Stenz Justesen, der er klinisk professor på forskningsenheden for klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet og forfatter på studiet.

”Da vi analyserede generne nærmere, gik det op for os, at det var en hel virus, vi havde fundet. Virussen var klart overrepræsenteret hos patienter med kolorektalcancer sammenlignet med raske.”

Kan måske gøre screening mere præcis

Fundet kan få betydning for den screening for tarmkræft, som borgere mellem 50 og 74 år bliver tilbudt hvert andet år. I dag bygger screeningen på en afføringsprøve, der undersøges for blod. Testen kaldes FIT. Problemet er, at blod i afføringen langt fra altid skyldes kræft. Derfor bliver mange sendt videre til en kikkertundersøgelse, uden at der bagefter findes kræft.

Ved seneste screeningsrunde fik omkring 20.000 borgere lavet en koloskopi, altså en kikkertundersøgelse af tarmen, fordi testen viste blod i afføringen. Hos under fire procent blev der fundet kræft.

Forskerne håber, at det kan blive muligt at supplere testen for blod med en undersøgelse for virus i B. fragilis. Hvis det lykkes, kan screeningen måske blive mere præcis.

”Vores hypotese er, at virus som biomarkør kan snævre feltet ind og reducere antallet af overflødige koloskopier markant,” siger Ulrik Stenz Justesen.

En biomarkør er et biologisk tegn, som kan bruges til at pege på sygdom. I det tilfælde kan virus i bakterien måske blive et ekstra signal om, at der er grund til at undersøge patienten nærmere.

Forskerne fandt en tydelig forskel

I studiet brugte forskerne to metoder. Først undersøgte de bakterien B. fragilis fra patienter med tarmkræft og fra raske personer. Her så de, at bakterien langt oftere var inficeret med virus hos kræftpatienterne.

Derefter undersøgte de hele sammensætningen af arvemateriale i tarmens bakterier, også kaldet metagenomik. Også her fandt de, at virus i B. fragilis var langt mere almindelig hos patienter med kolorektalcancer.

Samlet viste analyserne, at patienter med kolorektalcancer havde cirka dobbelt så høj sandsynlighed for at have de virusinficerede bakterier som raske. Resultatet var meget statistisk sikkert.

Virussen tilhører gruppen Caudoviricetes. Det er virus med en halelignende struktur, som bruges til at sprøjte arvemateriale ind i bakterierne.

Professor kalder studiet stærkt

Ifølge Thomas Bjarnsholt, der er professor i bakteriologi på Københavns Universitet, er der tale om et meget solidt studie. Han har ikke selv været med i forskningen, men har læst undersøgelsen.

”De finder en tydelig korrelation,” vurderer Thomas Bjarnsholt.

”Det er et meget spændende og stærkt studie. Metodemæssigt er der ikke en finger at sætte på det,” tilføjer professoren.

En korrelation betyder, at to ting optræder sammen. Her betyder det, at virus i bakterien ses oftere hos patienter med tarmkræft. Studiet viser derimod ikke, at virussen er årsag til kræften.

Nu undersøger forskerne, om fundet kan bruges i praksis

Forskerne er allerede gået videre med at undersøge, om virus i B. fragilis kan bruges som biomarkør i screeningsprogrammet.

De ser nu på bakterier fra personer, som blev sendt til koloskopi, fordi der var blod i afføringen. Her sammenligner de to grupper: personer, som efter undersøgelsen fik konstateret tarmkræft, og personer, som viste sig ikke at have kræft, selv om testen først slog ud.

”Hvis dem, der havde blod i afføringen og efterfølgende fik konstateret kræft, adskiller sig fra de falsk-positive ved at have virus på bakterierne, har vi fundet en biomarkør,” siger Ulrik Stenz Justesen.

Hvis det holder stik, kan det blive et vigtigt redskab i fremtidens screening. Målet er at finde flere af dem, der faktisk har kræft, og samtidig skåne flere raske for en unødig koloskopi.

Kan måske på længere sigt få betydning for behandling

Forskerne ved endnu ikke, om virussen spiller en rolle i udviklingen af kræft, eller om den bare optræder hyppigere hos patienter, der allerede er syge. Det spørgsmål prøver de nu at komme nærmere et svar på.

De laver forsøg, hvor bakterier med og uden virus bliver lagt ind i cellemodeller. Bagefter måler de, hvordan cellerne reagerer. De ser blandt andet på, om bestemte gener bliver slået til, og om cellerne begynder at dele sig mere.

”Vi ledte oprindeligt efter en biomarkør for kolorektal cancer, men nu, hvor vi har opdaget en bakteriofag, er det oplagt at spørge, om den kan være en medvirkende årsag til kræft,” siger Ulrik Stenz Justesen.

Thomas Bjarnsholt peger på, at fundet kan få klinisk betydning, hvis kommende forskning viser, at virussen faktisk bidrager til sygdommen. Først og fremmest kan det få betydning for diagnostik, altså hvordan sygdommen opdages. På længere sigt kan det måske også åbne for forebyggelse eller behandling.

”Det ville være virkelig smart, hvis man kunne targetere og fjerne de inficerede bakterier og derved behandle tarmkræft. Ligesom man behandler mavesår med antibiotika, der rammer Helicobacter pylori,” foreslår Thomas Bjarnsholt.

Han nævner også, at en vaccine mod bakteriofagen på sigt kunne være en mulighed.

Forskningen er finansieret af HARBOEFONDEN, Novo Nordisk Foundation og Region Syddanmark.