Vægttabsmedicin kobles til færre astmaforværringer

Vægttabsmedicin i GLP-1-familien kan hænge sammen med færre astmaforværringer hos voksne, der både har astma og overvægt, svær overvægt eller type 2-diabetes. Det viser et dansk registerstudie.

Studiet blev præsenteret ved European Congress on Obesity (ECO) 2026 og undersøgte voksne med astma, som startede behandling med GLP-1-receptoragonister. GLP-1-receptoragonister er en gruppe lægemidler, der blandt andet bruges mod type 2-diabetes og svær overvægt. Gruppen omfatter blandt andet semaglutid, som er det aktive stof i Wegovy og Ozempic, og liraglutid, som er det aktive stof i Saxenda og Victoza.

Forskerne så på, om patienterne havde færre astmaeksacerbationer efter opstart af behandlingen. En astmaeksacerbation er en forværring af astma, hvor symptomer som åndenød, hoste, pibende vejrtrækning eller trykken for brystet bliver så udtalte, at der kan være behov for ekstra medicin eller lægehjælp.

Kjell Håkansson, som er medforfatter til studiet, peger i en pressemeddelelse fra ECO på, at sammenhængen kan skyldes flere mekanismer i kroppen.

"Der er stor sandsynlighed for, at vægttabet er en væsentlig medvirkende faktor til disse resultater. Et almindeligt symptom ved både astma og svær overvægt er åndenød, og overskydende fedtvæv skaber generelt en proinflammatorisk tilstand i kroppen. Der er også evidens fra andre studier, som indikerer, at den inflammation, der skyldes overskydende fedtvæv, adskiller sig fra den ‘klassiske’ astmainflammation, som ofte er drevet af allergi eller eosinofile celler," siger medforfatter til studiet Kjell Håkansson, i en pressemeddelelse fra ECO. Kjell Håkansson er HU-læge ved Nordsjællands Hospital og postdoc ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital.

26 procent færre astmaforværringer

Studiet undersøgte sygdomsbyrden før og efter opstart af GLP-1-behandling hos voksne med astma og samtidig overvægt, svær overvægt eller type 2-diabetes.

Forskerne inkluderede voksne, som tidligere havde fået en astmadiagnose eller havde indløst mindst to recepter på medicin til luftvejene inden for 12 måneder. Personer med KOL blev ikke inkluderet. Det samme gjaldt personer, som havde fået biologiske astmalægemidler inden for 12 måneder før eller efter det tidspunkt, hvor de startede GLP-1-behandling.

KOL er en kronisk lungesygdom, som kan give åndenød, hoste og nedsat lungefunktion. Biologiske astmalægemidler er målrettede behandlinger, som bruges til nogle patienter med svær astma.

Det vigtigste mål i studiet var antallet af astmaforværringer. Forskerne så også på brug af anfaldsmedicin, brug af inhalationssteroid og tilfælde af lungebetændelse. Inhalationssteroid er forebyggende astmamedicin, som dæmper betændelse i luftvejene.

Studiet omfattede 27.523 personer med astma og samtidig overvægt, svær overvægt eller type 2-diabetes. 39 procent havde overvægt eller svær overvægt, mens 61 procent havde type 2-diabetes. Gennemsnitsalderen var 54 år, og 66 procent var kvinder.

Efter opstart af GLP-1-behandling var forekomsten af astmaforværringer 26 procent lavere end i perioden før behandlingsstart. Resultatet blev opgjort som en incidensrate-ratio på 0,74. En incidensrate-ratio bruges til at sammenligne, hvor ofte en hændelse sker i to perioder eller grupper. Her betyder tallet, at astmaforværringer forekom sjældnere efter opstart af behandlingen.

Sammenhængen blev set både hos personer med astma og overvægt eller svær overvægt og hos personer med astma og type 2-diabetes. Blandt personer med astma og samtidig overvægt eller svær overvægt var forekomsten af astmaforværringer lavere efter opstart af GLP-1-behandling. Det samme gjaldt blandt personer med astma og type 2-diabetes.

Mindre brug af anfaldsmedicin

De øvrige resultater pegede i samme retning. Brug af anfaldsmedicin var lavere efter opstart af GLP-1-behandling. Anfaldsmedicin er medicin, som bruges ved akutte astmasymptomer, for eksempel når vejrtrækningen bliver besværet.

Studiet viste også færre tilfælde af lungebetændelse efter opstart af GLP-1-behandling. Brug af inhalationssteroid var desuden lavere.

Forskerne lavede også sensitivitetsanalyser, hvor de testede, om resultaterne holdt, når data blev analyseret på forskellige måder. Reduktionen i astmaforværringer var stabil på tværs af køn og hos personer med samtidig allergisk rhinitis, som er allergisk betændelse i næsen og blandt andet kan give nysen, kløe og stoppet næse.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen GLP-1-behandling er forbundet med reduktion af astmaeksacerbationer