Kristian Steen Frederiksen advarer mod at nedprioritere lægemiddelafprøvningsforsøg i Danmark.
FAGLIGT INDSPARK
Danmark bliver i stigende grad fravalgt til lægemiddelafprøvning – patienter og forskning betaler prisen
Danmark risikerer at miste en vigtig position inden for lægemiddelafprøvning, og det kan få konsekvenser for både patienter, sundhedspersonale, forskning og hele life-science-sektoren. Ifølge Kristian Steen Frederiksen er der brug for en klar prioritering af området i sundhedsvæsnet, hvis de akademiske centre fortsat skal kunne spille en central rolle.
Af Kristian Steen Frederiksen, overlæge og forsker ved Nationalt Videnscenter for Demens og Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet
Værdien af lægemiddelafprøvningsforsøg for det danske sundhedsvæsen og life-science sektoren må ikke undervurderes. Mister vi førertrøjen vil det få konsekvenser, som rækker ud over de patienter, der deltager, og det sundhedspersonale, der udfører afprøvningen.
FAGLIGT INDSPARK
... giver plads til korte, skarpe perspektiver fra fagfolk, der til daglig arbejder med sundhed og sygdom.
Sponsorerede lægemiddelafprøvningsforsøg er ikke kun et spørgsmål om at generere data til godkendelse af behandling, men har mange andre afledte positive effekter:
Patienter får mulighed for adgang til nye behandlinger, og læger og andet sundhedspersonale oparbejder kompetencer inden for lægemiddelafprøvning.
Sidstnævnte er et komplekst område, som også giver kompetencer i tilstødende områder – for eksempel ved at give læger mulighed for at få en vis rutine med nye lægemidler, inden de evt. godkendes, og ved at give mulighed for, at de deltagende centre kan lave anden forskning og bidrage til at styrke hele landskabet i Danmark som et førende land inden for life-science.
Danmark har længe haft en førerrolle i Europa hvad angår sponsorerede lægemiddelafprøvningsforsøg, når det måles på forsøg per indbygger.
Dette gælder også på Alzheimerområdet, men flere forhold truer dette og dermed også de afledte effekter.
Globalt fravælges Europa i stigende grad til fordel for USA, Kina og i mindre, men stigende grad Indien.
Endvidere er der over de seneste 5 til 10 år tilkommet flere kommercielle afprøvningscentre, hvor de afledte positive effekter vil være væsentligt mindre end i akademiske centre på offentlige hospitaler.
Desuden er der store forskelle i den måde afprøvninger kan afvikles i et kommercielt versus et akademisk center, især inden for en kompleks sygdom som Alzheimers sygdom. Dette kan have betydning for kvaliteten af afprøvningen.
Kommercielle centre er kommet til, fordi de akademiske centre i Danmark og Europa får sværere og sværere med at levere, hvad der efterspørges i lægemiddelafprøvningsforsøg.
En del af svaret kunne være mindre silotænkning på tværs af grundforskning, klinisk afprøvning og life-science industrien og en klar prioritering i sundhedsvæsnet af lægemiddelafprøvningsforsøg.
I sundhedvæsnet går vi på tre ben: Patientbehandling, forskning og uddannelse. Aktuelt måles vi kun på det første ben, og det bør ændres.
- Deltag i debatten – send dit indlæg sammen med et vederlagsfrit billede af dig selv til
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Fagligt indspark (fra sundhedsprofessionelle): 500-6.000 tegn
- Debatindlæg: 2.000-6.000 tegn
- Kronik: 6.000-12.000 tegn