Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Nye gebyrer belaster hospitaler og truer Danmarks position inden for medicinsk forskning

Debat

Professor, overlæge, dr.med., 
Medlem af Region Hovedstaden (Kons.)
Kandidat til EP-valget

Real-world data om, hvordan ny medicin virker hos danske patienter, kan blive sværere at få fat i efter genindførelsen af gebyrer for forskerinitierede forsøg. Gebyrerne rammer universiteter, mindre forskningsinstitutioner og hospitalernes kliniske afdelinger, som allerede har stramme budgetter. Dette har også store konsekvenser for patientpleje og adgang til nye behandlinger.

Danmark har traditionelt ligget meget flot internationalt inden for forskerinitierede, ikke-kommercielle forsøg, og det kan delvist tilskrives, at vi, sammenlignet med en række andre lande, har kunnet få forsøgene godkendt hos de nødvendige instanser uden høje gebyrer. Dette er imidlertid nu ændret.

For de forskerinitierede forsøg er der sket alvorlige ændringer, idet Lægemiddelstyrelsen nu opkræver et højt gebyr, som går til de Videnskabsetiske Medicinske Komiteers behandling af ansøgningen. Dette repræsenterer et tilbageskridt for den danske forskningsinfrastruktur, især for de forskerinitierede, ikke-kommercielle kliniske forsøg. Disse forsøg er ofte rygraden i vores nationale forskning og en nøgle til nye medicinske opdagelser.

De nye gebyrer, der er trådt i kraft i januar 2024, er et ansøgningsgebyr på 40.898 kroner for at starte et klinisk lægemiddelforsøg, et gebyr på 10.322 kroner for at ændre et allerede godkendt forsøg og et årligt gebyr på 6.752 kroner.

Real-world data kan få svære kår

Selvom disse gebyrer måske virker håndterbare for store kommercielle aktører, vil de være en kæmpe byrde for universiteter og mindre forskningsinstitutioner og specielt for den enkelte sundhedsperson på en klinisk afdeling, hvor man ønsker at gennemføre et mindre lægemiddelforsøg, og hvor man har ingen eller kun meget lille funding. Disse institutioner og kliniske afdelinger kæmper allerede med begrænsede budgetter og er stærkt afhængige af offentlig finansiering og private donationer, der ofte er øremærkede til specifikke forskningsprojekter.

For nogle af de medicinske behandlinger kan det være relevant at følge effekterne i registre eller ved anden løbende opfølgning, og disse såkaldte real-world data kan få svære kår, når der skal betales gebyrer både ved registrering og som årlige gebyrer. Vi gennemfører utallige behandlinger hver dag i sundhedsvæsenet, og det optimale ville være at kunne følge effekterne ud over den umiddelbare periode efter igangsætning. Ikke mindst for at kaste lys over, om udgifterne til de mange behandlinger er godt givet ud. Dette kræver dog real-world data og dermed nu en gebyrbelagt forsøgsregistrering. Sådanne midler har vi ikke i den kliniske hverdag, hvorfor dette drømmescenarie ikke kan blive en realitet.

Region Midtjylland og Aarhus Universitet har anslået, at de nye gebyrer vil medføre en årlig merudgift på over tre millioner kroner. Disse midler kunne ellers være anvendt til direkte forskningsaktiviteter, herunder udvikling af behandlingsmetoder, der kunne revolutionere patientbehandlingen. Med indførelsen af disse gebyrer vil vi utvivlsomt sænke antallet af forskningsprojekter markant, hvilket direkte påvirker patienternes adgang til nye og potentielt livsforlængende behandlinger.

Mere alarmerende er det, at disse gebyrer vil forstærke allerede eksisterende uligheder inden for forskningsområderne. De mindre velstillede forskningsmiljøer, som allerede kæmper med at tiltrække fondsmidler, vil blive uforholdsmæssigt hårdt ramt. Dette er i direkte modstrid med vores nationale strategi og politiske ambitioner om at positionere Danmark som en global leder inden for sundhedsforskning.

Gebyrer kan skade folkesundheden

Når vi diskuterer indførelsen af nye gebyrer for kliniske forsøg med lægemidler, må vi også overveje de bredere konsekvenser, disse har for patienterne. At hindre forskerinitierede kliniske forsøg rammer ikke kun forskningsinstitutioner finansielt, men har også vidtrækkende konsekvenser for patientplejen og tilgangen til nye behandlinger.

Forskerinitierede kliniske forsøg er ofte drevet af en hensigt om at forbedre eller udvikle nye behandlingsmetoder, som kan være livsændrende for patienter, især dem med sjældne eller alvorlige tilstande, hvor eksisterende behandlinger er utilstrækkelige eller ikke-eksisterende. Disse forsøg kan også teste nye anvendelser af eksisterende lægemidler eller nye kombinationer, som kan tilbyde betydelige forbedringer i patientbehandlingen. For patienterne kan man fremhæve følgende virkninger af at gøre det besværligt og dyrt at starte og gennemføre forskerinitierede kliniske forsøg:

Adgang til innovativ behandling: Når gebyrer begrænser antallet af kliniske forsøg, reduceres patienternes muligheder for at deltage i forsøg, der tilbyder adgang til den nyeste medicinske teknologi og behandling. Dette er særligt kritisk for patienter med alvorlige sygdomme, som ikke har haft succes med standardbehandlinger. Forsøg giver ofte patienter håb og en mulighed for behandling, der ellers ikke ville være tilgængelig.

Forsinkelse af medicinske fremskridt: Hver forsinkelse i et klinisk forsøg betyder en forsinkelse i udviklingen af nye lægemidler og behandlinger, som kunne komme til at gavne hele befolkningen. Dette kan forlænge perioden, patienter må vente på potentielt livreddende behandlinger, og forlænge perioder med smerte og lidelse.

Ulighed i sundhed: Gebyrer kan også forstærke uligheden i sundhedstilbud. Mindre velstillede patientgrupper, som ofte er underrepræsenteret i forskning, vil sandsynligvis opleve endnu færre forskningsprojekter rettet mod deres specifikke behov, da forskerne bag disse projekter måske ikke har midlerne til at dække de nye gebyrer. Det betyder, at de sundhedsmæssige forskelle mellem socioøkonomiske grupper og regioner kan øges, da avanceret medicinsk behandling og nye terapier bliver mindre tilgængelige.

Økonomisk belastning: For mange patienter involverer deltagelse i kliniske forsøg også en økonomisk dimension, hvor omkostninger til transport, bolig i nærheden af behandlingssteder og tabt arbejdsfortjeneste kan spille en stor rolle. Hvis antallet af tilgængelige forsøg mindskes, kan det betyde, at nogle patienter må rejse længere eller helt miste muligheden for deltagelse i potentielle behandlinger.

Politisk og social tillid: Til sidst er der også en bredere samfundsmæssig konsekvens. Sundhedssystemets evne til at tilbyde adgang til de nyeste behandlinger er ofte et symbol på et lands innovation og engagement i borgernes velfærd. Et fald i antallet og kvaliteten af kliniske forsøg kan føre til mistillid og frustration over et sundhedssystem, der synes at falde bagud i stedet for at stræbe efter at forbedre patientbehandlingen.

Gebyrer bør afkaffes

De nye gebyrer handler oplagt om at indføre en slags brugerbetaling, så den forsker, der anmelder forsøget til en myndighed, pålægges et gebyr, som mere eller mindre kan dække omkostningerne for sagsbehandlingen i godkendelsesprocessen. Man ønsker derved at flytte udgiften fra statens budget ud til de lokale forskningsbudgetter og derved til enten hospitalsejerne eller til de eksterne fonde, som finansierer forsøget. Konsekvensen ved denne manøvre er derfor helt åbenlyst, at midler til den almindelige patientbehandling reduceres, hvis gebyrerne betales af den kliniske afdelings budget, eller at der bliver færre penge til rådighed til nye forsøg, hvis gebyrerne betales fra de eksterne fondsbevillinger.

Derfor er det en rigtig dårlig idé at flytte udgiften fra for eksempel Lægemiddelstyrelsens budget (det vil sige staten) til den enkelte forsker (det vil sige den kliniske afdeling eller de eksterne fonde). Resultatet bliver nødvendigvis et presset sundhedsvæsen med mindre forskning. Løsningen må således være, at udgiften beholdes på statens budget, med andre ord at gebyrerne afskaffes igen.

De potentielle konsekvenser af de nye gebyrer for kliniske forsøg langt mere end blot økonomiske og administrative udfordringer; de repræsenterer reelle trusler mod patienters velfærd og adgang til ny medicin. Det er derfor af afgørende betydning, at beslutningstagerne genovervejer disse gebyrer for at sikre, at Danmark fortsat kan være et førende land indenfor sundhedsforskning, da det kommer patienter til gode både på kort og på lang sigt.

Det er kritisk, at ministeriet omgående genovervejer disse gebyrer. Danmark har gennem årene opbygget et stærkt og respekteret forskningsmiljø, der har tiltrukket talentfulde forskere og leveret innovative løsninger, som har forbedret menneskers liv både i Danmark og over hele verden. De nye gebyrer vil underminere denne indsats.

 

 

 

Se videoen fra debatwebinar: 
”Sådan aflaster vi hospitalerne og gavner patienterne”


For at gøre sundhedsvæsenet mere robust er der brug for at flytte flere kronisk syge patienter ud af hospitalerne til det nære sundhedsvæsen eller ud i patientens eget hjem.

Webinaret fokuserer konstruktivt på aflastning af hospitalerne gennem en række eksempler på hjemmebehandling fra leukæmi, immundefektsygdom, migræne og forebyggelse gennem vaccination. Der præsenteres perspektiver på, hvordan lægemidler kan bidrage til at frigøre kapacitet, og på baggrund af præsentationerne er der politisk debat om, hvordan udflytning af patientgrupper kan indgå i en konkret reform af sundhedsvæsenet.

Blandt oplægsholdere og debattører er blandt andre professor Jens Lundgren, formand for Medicinrådet Jørgen Schøller Kristensen samt tre regionsrådspolitikere.

 

Se videoen her 

Videoen er en del af et annoncefinansieret, journalistisk projekt

sådan-aflaster-vi-hospitalerne

Del artikler