Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Subvarianten BA.2 er mere smitsom end BA.1, men vaccinerede har mindre risiko for at blive smittet og smitte videre

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Subvarianten BA.2 er mere smitsom end BA.1, men vaccinerede har mindre risiko for at blive smittet og smitte videre

Forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Statistik, DTU og Statens Serum Institut har undersøgt, hvor meget omikronvarianten BA.2 smitter i forhold til den oprindelige omikronvariant BA.1 i danske husstande, når der tages højde for en række faktorer herunder vaccination.

Resultaterne peger på, at den hurtige spredning af BA.2 kan tilskrives en øget smitsomhed ved varianten. Studiet er baseret på data fra danske husstande, hvor mindst én person har været smittet med en af de to subvarianter, og er netop blevet offentliggjort som arbejdspapir.

Du kan læse studiet her (medrxiv.org)

BA.2 er mere smitsom end BA.1

Studiet viser, at hvis en person i din husstand er smittet med BA.2 er der generelt set 39% risiko for, at et øvrigt husstandsmedlem bliver smittet inden for den første uge. Hvis personen derimod er smittet med BA.1 er risikoen 29%. Studiet bygger på 8.541 husstande med 17.945 øvrige beboere i perioden 20. december til 18. januar.

Studiet fandt, at risikoen for at blive smittet er højest for uvaccinerede ift. vaccinerede, og at revaccination beskytter endnu bedre mod at blive smittet for begge varianter end 2 stik gør. Dog har vaccinerede en højere risiko for at blive smittet med BA.2 ift. BA.1.

Vaccinerede smitter mindre videre

I studiet er det også undersøgt hvor meget smittede individer videresmitter til andre i husstanden.

Risikoen for at smitte videre reduceres, hvis man er vaccineret og revaccineret. Dette gælder for begge omikronvarianter, men hvor uvaccinerede videresmitter væsentligt mere med BA.2.

”Analyserne viser at både uvaccinerede og vaccinerede generelt set er mere modtagelige over for BA.2 end BA.1, og at uvaccinerede oftere smitter videre med BA.2 ift. BA.1. Det peger på at BA.2 har en iboende højere smitsomhed sammenlignet med BA.1. Men studiet viser også, at vaccinerede og særligt boostervaccinerede i langt mindre grad bliver smittede og at vaccinerede også i mindre grad smitter videre, og det gælder både for BA.1 og BA.2 varianten”
Camilla Holten Møller, læge ved Statens Serum Institut

Om studiet

Studiet er foretaget af forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet og Statens Serum Institut, og er baseret på data fra danske husstande, hvor mindst én person har været smittet med omikronvarianten. Studiet er netop blevet offentliggjort som arbejdspapir. Bemærk, at studiet fortsat er under fagfællesbedømmelse, men er blevet offentliggjort som et preprint.

Du kan læse studiet her (medrxiv.org)

Mors blod kan afsløre cystisk fibrose hos det ufødte barn

Skrevet af Jette Marinus den . Skrevet i Nyheder.

også pp

 

Mors blod kan afsløre cystisk fibrose hos det ufødte barn

Skrevet af Jette Marinus den . Skrevet i Lunger og luftveje.

Et mindre studie peger på, at blodprøver fra gravide kan give et sikkert svar på, om det kommende barn har cystisk fibrose. Det vil potentielt give kommende forældre mulighed for på sigt at undgå en moderkageprøve og den risiko for spontan abort, en sådan medfører, ligesom prøven kan sikre en tidlig diagnose.

 

Den nye blodprøvetest er baseret på en metode til oprensning af celler, der overføres fra en gravid kvindes moderkage til hendes blod - en metode som et dansk biotekfirma udviklede i 2017. Måden, det fungerer på, er, at der udvindes celler med intakt DNA fra morens blodprøve, hvilket giver nye muligheder, fortæller industriel ph.d.-studerende Line Dahl Jeppesen til Cystisk Fibrose Foreningen:

”Fordelene ved dette er, at man får adgang til intakt DNA fra henholdsvis mor og barn. Det vil sige, at man får en mere direkte vej til at se, hvad der er fostrets DNA, og hvad der er moderens.”

Line Dahl Jeppesen har som en del af sit ph.d.-projekt undersøgt, om den nye test kan bruges til at teste for cystisk fibrose tidligt i graviditeten, og metoden viste sig sikker.

I studiet deltog otte gravide, der fik lavet en moderkageprøve, for at man kunne lave en fosterundersøgelse for cystisk fibrose og 22 gravide, hvis risiko for at få et barn med cystisk fibrose svarede til baggrundsbefolkningen.

”Resultaterne fra blodprøvetesten gav i alle de 27 prøver, hvor det lykkedes at høste fosterceller fra blodprøven, et resultat, der var i overensstemmelse med resultaterne fra moderkageprøven. Konklusionen er derfor, at blodprøvetesten kan give et sikkert svar på, om det kommende barn vil udvikle cystisk fibrose. Det er dog et lille studie, vi har gennemført, så nu skal resultaterne valideres i et større klinisk studie”, siger Line Dahl Jeppesen.

Gravide kan undgå moderkageprøve

Line Dahl Jeppesen fortæller også, at holdet bag den nye test ser tre forskellige muligheder for anvendelse af blodprøvetesten for cystisk fibrose til gravide. Nemlig fosterdiagnostik til gravide med kendt risiko for at få et barn med cystisk fibrose; som tilbud til gravide der har gennemgået kunstig befrugtning og æg-sortering for cystisk fibrose samt et screeningstilbud for cystisk fibrose til alle gravide.

”For alle tre grupper af gravide vil det i fremtiden betyde, at de kan få svar på fosterets cystisk fibrose-status ud fra en simpel blodprøve og dermed undgå en moderkageprøve. På den måde, forventer vi, at blodprøvetesten kommer til at give øget vished og tryghed i graviditeten og samtidigt understøtte parrets mulighed for at træffe et informeret valg om, hvorvidt de ønsker at forsætte en graviditet, hvor deres kommende barn vil fødes med en alvorlig arvelig sygdom,” fortæller Line Dahl Jeppesen og peger på, at det næste skridt er at validere resultaterne i et større klinisk studie i samarbejde med regionshospitalerne, hvor gravide tilbydes blodprøvetesten for cystisk fibrose i forbindelse med første trimester-screeningen via det offentlige sundhedsvæsen.