Neurologien har vokseværk, og de budgetter, de neurologiske afdelinger fik, da de i begyndelsen af 2019 overgik fra aktivitetsstyret til rammestyret økonomi, vil snart være for små. Det mener ledende overlæge ved den neurologiske afdeling ved Sygehus Lillebælt Henrik Boye Jensen.

Jesper Erdal, ledende overlæge ved Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, er enig: inden for få år skal de neurologiske afdelinger tilføres flere penge.  

Indtil 1. januar 2019 kom hver patient til afdelingen Hjerne- og Nervesygdomme ved Sygehus Lillebælt i Kolding med en pose penge i halen. Økonomien var aktivitetsstyret, og afdelingen kunne skrue op og ned for aktiviteten efter behov. Ved årsskiftet 2018-2019 overgik afdelingen, lige som alle andre hospitalsafdelinger i Danmark i øvrigt, til rammestyret økonomi, og afdelingen fik et fast budget baseret på aktiviteten i 2018.

Indtil videre har dette ikke medført større ændringer, men antallet af neurologiske patienter stiger, og da der samtidig kommer flere nye behandlinger til en del af de neurologiske sygdomme, får afdelingerne mere og mere at lave. I Kolding har ledende overlæge Henrik Boye Nielsen, som det første spæde tegn måttet opgive fire af de fem medicinstuderende, der ellers har løst en række basisopgaver i afdelingen.

”Vi har ikke råd til samme antal medicinstuderende længere, og det betyder, at vi mangler hænder. Foreløbig klarer vi os fint, men det er min opgave at sørge for, at økonomien holder, og min holdning er, at rammen kan blive lidt for snæver til de opgaver, vi skal løse fremover,” siger Henrik Boye Jensen.

Ved Neurologisk Klinik på Rigshospitalet har man endnu ikke mærket, at den nye økonomistyring giver nye problemer.

”Vores aktivitetsniveau har ikke ændret sig synderligt på et år. Vi havde travlt før, og det har vi stadig,” siger ledende overlæge Jesper Erdal.

Inden for få år forventer han dog, at problemstillingen, som så småt er ved at vise sig i Kolding, også indfinder sig i klinikken på Rigshospitalet.

”Vi arbejder med sygdomsområder, der er i vækst, men når økonomien ikke er aktivitetsstyret, så udløser den stigning i aktivitet ikke også automatisk en stigning i budget. Områder i vækst kommer til at lide i sådan en model, hvor andre områder måske vil få bedre økonomi, og det er klart, at der en opgave i at tilføre blandt andet neurologien nogle ekstra penge inden for de kommende år,” siger Jesper Erdal.

Neurologien vokser, dels fordi vi lever længere, og derfor får flere neurologiske sygdomme som demens, Parkinsons, apopleksi og hjernetumorer, som patienterne lever med i længere tid. Dels kommer der i disse år nye behandlingsmuligheder til en række af de neurologiske sygdomme, hvor man tidligere ikke kunne tilbyde behandling. Samtidig er der et stigende fokus på neurorehabilitering, og alt i alt betyder det flere patienter, og flere arbejdsopgaver i de neurologiske klinikker. Derfor kommer regionerne til at prioritere flere midler til området fremover, mener de to ledende overlæger.

”Rammestyring betyder ikke, at man ikke må flytte penge fra et område til et andet, og det er vigtigt at sige, at neurologien på sigt får behov for flere ressourcer. Det er en opgave for dem, der sidder over os, at finde ud af, hvor pengene skal komme fra ,” siger Jesper Erdal.

Projektet ProTarget har modtaget 1,5 mio. kr. fra Knæk Cancer puljen Ny medicin - indsamling af erfaringer fra klinisk praksis.

Formålet med ProTarget er at systematisere off-labelbehandlingen med målrettede kræftlægemidler og derigennem finde ud af, om nogle af de målrettede lægemidler, som er godkendt til en bestemt kræftsygdom, også virker på patienter med en anden kræftdiagnose.

ProTarget-projektet, der har klinikchef på Rigshospitalets onkologiske afdeling Ulrik Lassen som principal investigator, skal samle alle de off-labelbehandlinger i landet, hvor der gives et markedsført lægemiddel til en kræftsygdom på baggrund af en genomisk test. Lægemidlerne gives til patienter, hvor der ikke allerede er lægemiddelforsøg i gang til den pågældende indikation, og lægemiddelvirksomheder bag de pågældende lægemidler sponserer dem til forsøget.

Rent praktisk fungerer ProTarget-studiet på den måde, at patienter, som har en bestemt mutation, der findes et markedsført lægemiddel imod til en anden indikation, starter behandling med det pågældende lægemiddel. På den måde åbnes der en arm i studiet. Hvis en ud af otte patienter af samme type responderer på behandlingen, det vil sige enten har svind af sygdommen eller stabil sygdom i 16 uger, kører armen videre. Så inkluderes yderligere 24 patienter, og hvis der ud af dem er fem, som responderer, går man videre med det og arbejder på, at lægemidlet bliver godkendt nationalt til denne indikation.

Hvis der ikke er nok patienter, der responderer på behandlingen, lukker armen, og der behandles ikke flere patienter af den type med den behandling i Danmark.

De patienter, som kommer til at indgå i ProTarget-studiet, er patienter med avancerede solide tumorer, myelomatose og B-celle non-Hodgkin lymfom.

Udover at bidrage til lignende internationale initiativer, bidrager ProTarget også med unikke data om helgenomsekventering af alle patienter før og efter behandling med målrettede lægemidler. Dette foregår aktuelt ikke andre steder i samme skala, og kan give vigtig viden om, hvorfor et lægemiddel virker blandt nogle patienter, og særligt hvorfor det ikke virker på andre. Samtidig indsamles der patientrapportede data (PRO) om blandt andet bivirkninger og senfølger.

Projektet forankres i mangeårigt, tæt nationalt samarbejde mellem de eksperimentelle kræftbehandlingsenheder samt det nationale samarbejde om bioinformatik og gensekventering under det Nationale Genom Centers to centre for helgenomsekventering, Genomisk Medicin på Rigshospitalet og Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.