Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Europæisk selskab anbefaler nyt valg af ADHD-medicin til voksne

Skrevet af Berit Andersen den . Skrevet i Nyheder.

Det medicinske førstevalg til voksne med ADHD bør være lisdexamfetamin (sælges under navnene Aduvanz og Elvanse) frem for som hidtil methylphenidat (sælges under navnet Ritalin m.m.).

Det konkluderer en ny europæisk konsensuserklæring, som er blevet til i samarbejde mellem ENAA – det europæiske netværk for voksen ADHD – og den europæiske organisation for psykiatere, European Psychiatric Association (EPA). Bag den står i alt 63 forskere og klinikere med ekspertise i ADHD.

De danske retningslinjer bør følge trop ift. både konsensuserklæringen og de opdaterede britiske NICE-retningslinjer for voksne med ADHD.

Det mener Anne Kjems Philipsen, privatpraktiserende psykiater i Sorø, som siger:

”Det er oplagt, at vi i Danmark lægger os i selen for at følge trit med NICE, der altid er langt fremme med deres guidelines. Det er vigtigt, vi forholder os til den sidste nye viden – også i henhold til konsensuserklæringen – og dermed får opdateret vores retningslinjer." 

I forhold til valget af medicin pegede den første europæiske konsensusrapport fra 2010 på methylphenidat (Ritalin m.m.) som førstevalg af præparater til behandling af ADHD hos voksne og på atomoxetin (Atomoxetin og Strattera)  som andetvalg. Siden da er præparatet lisdexamfetamin – som er en langsomtvirkende udgave af dexamfetamin – blevet bedre undersøgt. Og på baggrund af studier, der har sammenlignet effekt og tolerabilitet, er eksperterne bag konsensuserklæringen nået frem til, at lisdexamfetamin hos voksne bør være det foretrukne lægemiddel på området. Dets lange frigivelsesprofil betyder også, at præparatet er uegnet til misbrug. Det administreres én gang dagligt og virker op til 14 timer.

Med den nye konsensusrapport og sidste opdatering af NICE Guideslines bør vi altså i Danmark, ifølge Anne Kjems, overveje, om ikke tiden er inde til, at vi også får opdateret vores behandlingsprincipper. Indtil da er spørgsmålet, hvad den praktiserende psykiater skal gøre. Her mener hun, at det ikke så meget er den enkelte læge, der nu skal tage stilling, men i stedet er Lægemiddelstyrelsen, som kunne overveje, om ikke lisdexamfetamin i fremtiden kunne udskrives som førstevalg med tilskud – i de tilfælde, hvor dette præparat vil være mest relevant at vælge.

”Det må være rimeligt, at tilskuddene til de forskellige præparater afspejler den nyeste behandling, som foreslået i den europæiske konsensusrapport," mener Anne Kjems Philipsen. 

Pårørende skal inddrages

Ifølge konsensuserklæringen står det klart, at voksne med ADHD har brug for en multimodal behandling. Dvs. en behandling, der foruden medicin, omfatter både psykoedukation og kognitiv terapi. Og ideelt set bør de pårørende også inddrages.

”Pårørendeinddragelse er bevist gavnligt ved alle psykiatriske lidelser. Men navnlig ADHD kan have stor negativ påvirkning på et familieliv, hvis ikke det håndteres korrekt,” siger Anne Kjems og tilføjer, at ADHD-patienter ofte har problemer med de eksekutive funktioner – evnen til at planlægge og organisere – og at behandlingen her kan optimeres væsentligt, hvis de pårørende inddrages. Især i starten af behandlingen, indtil der er opnået stabilisering, har det stor betydning, at de hjælper patienten med at få taget sin medicin, og hvad det ellers måtte handle om, som hun siger.

Behov for mere oplysning om ADHD

Konsensuserklæringen fastslår, at forekomsten af ADHD blandt børn er på tre-fem procent, mens den blandt voksne er på 2,8 procent - også for de + 60-årige. Det vil sige, at ADHD for de fleste, der får lidelsen, gælder, at den varer livet ud. Men selvom det er så udbredt en lidelse er ’ADHD i øjeblikket underdiagnostiseret og underbehandlet i mange europæiske lande, hvilket for patienterne fører til kroniske symptomer og forringet livskvalitet på grund af manglende eller ineffektiv behandling og for samfundet fører til højere omkostninger til sygdom’, hedder det i konsensuserklæringen. Som forudsætning for at forbedre vilkårene både for diagnosticering og behandling af ADHD hos voksne, fremhæves således et akut behov for europæiske programmer, der skal være med til at bekæmpe stigma og gøre det klart for alle, både offentligheden og sundhedspersonalet, at ADHD er en livslang lidelse. Desuden peges der på et udækket behov for mere forskning i ADHD hos kvinder og i behandling af ADHD i alderdommen.

Konsensuserklæringen kan læses på European Psychiatry.

Tags: ADHD