Svært overvægtige får ikke tilstrækkelig behandling
{snippet tunge}
Et nyt amerikansk studie konkluderer, at der fortsat er adskillige barrierer for, at svært overvægtige modtager effektiv behandling – også selv om svær overvægt i stigende grad bliver anerkendt som en sygdom. Det samme gælder i Danmark, hvor det fortsat er en udbredt opfattelse, at overvægt altid skyldes for meget mad og for lidt motion.
90 millioner amerikanere er svært overvægtige. Men det er kun et fåtal af dem, der opsøger og modtager langsigtet behandling for deres sygdom. Det viser nye resultater fra ACTION-studiet (Awareness, Care and Treatment In Obesity Management), som den 31. oktober blev publiceret i tidsskriftet Obesity.
Det amerikanske studie viser blandt andet, at det kun er 71 procent af de svært overvægtige, der har drøftet deres overvægt med egen læge inden for de seneste fem år - og kun 55 procent af dem har faktisk fået stillet diagnosen ’svær overvægt’. Kun en fjerdedel af dem, 24 procent, er blevet tilbudt opfølgende behandling.
Formålet med ACTION-studiet er at undersøge de væsentligste barrierer for behandling af svær overvægt set fra forskellige perspektiver; nemlig de svært overvægtiges, lægernes og arbejdsgivernes. Forhåbningen er, at resultaterne kan være med til at bane vej for et samarbejde på tværs for at forbedre indsatsen i forhold til behandling, undervisning og støtte til de mennesker, der lever med svær overvægt.
Et samfundsproblem, som ikke er til at overse
I Danmark har vi endnu ikke ’amerikanske tilstande’ – men cirka 1.3 millioner danskere er overvægtige og omkring 400.000 er svært overvægtige. Overvægt og særligt svær overvægt er med andre ord et samfundsproblem, som ikke er til at overse, og vi er derfor nødt til at kunne imødegå udfordringen og løse opgaven, fastslår professor og overlæge på Regionshospitalet i Randers, Jens Meldgaard Bruun, og erkender samtidig, at der, som i USA, er adskillige barrierer, der skal ryddes af vejen, inden vi når dertil:
”I Danmark finder behandlingen af svært overvægtige sted hos den praktiserende læge, som ikke har mulighed for at henvise patienten til et specialiseret behandlingstilbud med mindre, at der er tale om fedmekirurgi, hvilket kræver et BMI på mindst 35 og følgesygdomme. Lægen kan dog, hvis livsstilsændringer i form af øget motion og diæt ikke har tilstrækkeligt effekt, og patienten har et BMI på >30 kg./m2 - eller 27 med følgesygdomme som for eksempel type 2-diabetes - forsøge med medicinsk behandling. Men den medicinske behandling er desværre ofte dyr, og lægen skal derfor søge enkelttilskud, hvilket er ganske tidskrævende. Derfor bliver det ikke altid sat i værk i en travl hverdag,” siger han.
