Tvangstest i Vollsmose er aflyst - men hvad kunne man have gjort?

Udmeldingen fra Seruminstituttet sætter naturligvis ny gang i diskussionen om yderligere genåbning. Og sandt at sige er det svært at finde argumenter for, at vi ikke kan åbne mere op. Især at få børnene tilbage i skole og også gerne i gang med idræt. Og måske er der en eller to, der også kunne tænke sig en tur til frisøren inden længe.

Kommer forslag om tvangstest virkelig fra epidemikommission?

Og så til ugens anden store historie. Som forudsagt i sidste uge barslede regeringen med planer om at indføre tvangstest – i første omgang kun i ghettoen Vollsmose. På forunderlig vis har regeringen tilskrevet forslaget til den såkaldte epidemikommission, som skulle have anbefalet tvangstest. Det er mærkeligt, alt den stund, at statsministeren selv lancerede forslaget først, og at kommisionen i øvrigt kun kan svare på det, de bliver spurgt om: Nemlig om tvangstest vil være en god ide. I øvrigt er det interessant, at regeringen præsenterer det som et forslag fra sundhedseksperter. For kommissionen har ganske rigtig deltagelse af både SSI, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Men hovedparten af medlemmerne kommer fra ministerierne og kan ikke siges at have særlige sundhedsfaglige kompetencer. Havde man ønsket et sundhedsfagligt råd, kunne man da også bare have spurgt f.eks. Sundhedsstyrelsen i stedet for kommissionen. Men det var altså ikke det, man ville. 

Hvad kunne man have gjort?

Men det blev et nej til tvang. Et flertal i Folketingets epidemiudvalg ville ikke være med. Ikke engang Odenses socialdemokratiske borgmester synes, at tvang er vejen frem. Men lad os prøve at lege med tanken om, hvad man ellers kunne have spurgt kommissionen om i stedet for bare at spørge, om man skal indføre tvangstest. Man kunne f.eks. have spurgt åbent om hvilke tiltag, der ville kunne begrænse smittespredningen i områder med høj smitte. Og måske endda tilføjet, siden det tilsyneladende lægger regeringen meget på sinde, om der er særlige tiltag, der er relevante i såkaldte ghettoområder.

Så kunne man have fået nogle interessante svar, så lad os kigge lidt på mulighederne. Først ville det jo være en god ide at komme nærmere på, hvad årsagen til problemerne er. For er det manglende test, eller måske manglende muligheder for at overholde isolation, eller måske noget helt andet, der er årsagen til smitten?

Det ville åbne op for nogle helt andre løsningsmodeller. Som en særlig service skal jeg her komme med et par forslag. Det helt åbenlyse alternativ til pisken er jo guleroden. Så hvis man når frem til, at årsagen til smittespredningen virkelig er, at folk ikke bliver testet, så kunne man jo motivere til yderligere test. Det kunne ske med en kontant belønning, hvis man i højrisikoområder får lavet en test. 500 kr. i kontant betaling. Mon ikke det kunne motivere en eller to til at få lavet en test?

Nye Borgerlige har også allerede været på banen med et alternativ forslag, der også kigger på økonomien. Men her er det mere pisk. Det foreslås, at man skærer i sociale ydelser ved manglende efterlevelse af testanbefalinger.

En anden løsningsmodel kunne være at se, om man endelig kunne få gang i en mere effektiv smittesporing. Altså både downstream og upstream. Det er vi mange, der har efterlyst længe. Her har man altså chancen for at lære, og det kunne vi have glæde af i kommende epidemier. Og smittesporing er jo i øvrigt det, vi har sat vores lid til i resten af samfundet. Og det virker. Det er en effektiv måde at opspore flere potentielt smittede. Der er bare en enkelt akilleshæl ved smittesporing. For en succesfuld smittesporing er helt afhængig af, at de identificerede smittede og nære kontakter er i stand til at holde sig isolerede. Og her er der en særlig udfordring i Vollsmose, hvor mange ofte bor sammen på begrænset plads. Man er derfor nødt til at sørge for, at alle der har behov for det, får hjælp til at gå i isolation. Det kunne være på særlige coronahoteller eller lejligheder.

Desværre har mange kommuner kæmpet med at tilbyde effektiv hjælp til isolation. Således er det især svært for nære kontakter at få hjælp, da flere kommuner kun tilbyder hjælp til smittede. Ligeledes er der et problem med isolation i forhold til at få refusion for tabt arbejdsfortjeneste. For mange vil det have store økonomiske konsekvenser at skulle være isoleret i en uge. Det har været et problem hele vejen igennem epidemien.

En anden nærliggende tanke er, at man jo kunne vaccinere alle i Vollsmose – dvs. 9.100 vaccinationer. Med den øjeblikkelige incidens i området må man sige, at risikoen for smitte svarer meget godt til den risiko, frontlinjepersonale løber. Og sidste gruppe har vi valgt at vaccinere først. Så kunne vi måske udskyde vaccinationer af frontlinjen en uge i lavrisikoområder som Bornholm og Nordjylland? Når alle i Vollsmose er vaccinerede, må vi vel antage, at problemet er forsvundet.

I skal ikke snydes for et sidste alternativt løsningsforslag. Vi kunne sende alle, der tøver med at blive testet, på en uges betalt ferie sydpå. Det har flere indbyggede fordele. For det første smitter man ikke i lokalområdet, når man ikke er hjemme. For det andet kan man ikke komme ind i landet igen uden en negativ test. At sende ghettobeboere ud af landet er nok ikke en helt fremmed tanke for nogle politiske kræfter.