Kendt influencers bog om ufrivillig barnløshed kan være en god veninde i nødens stund

BØGER. den danske influencer og iværksætter gennem en årrække, Cathrine Widunok Wichmand, har valgt sig en mission i livet – nemlig at gøre, hvad hun kan for at forbedre vilkårene for kvinder, der har brug for hjælp til at få børn. I ny bog fortæller hun hudløst og skarpt om sin og ægtemandens opslidende kamp for at få et barn.

Cathrine Widunok Wichmand, også kendt som bloggeren Rockpaperdresses, møder sin kommende mand, Adam, allerede i gymnasiet, og indtil de små ti år senere gifter sig og ønsker at få børn, lever de det gode liv i hans skønne lejlighed med god økonomi, stor kærlighed, rejser og en hund. I Cathrine Widunok Wichmands netop udkomne bog ´Hjertebarn´ fremgår det med lige dele smerte og nøgternhed, hvordan benhårde fertilitetsbehandlinger lige pludseligt kan få alting til at smuldre i et ellers velfungerende og privilegeret ægteskab fra de bedrestillede lag i samfundet.

For da Cathrine og Adam et lille år efter brylluppet i 2017 endnu ikke er blevet gravide, begynder det liv, som de kender, at krakelere. De bliver derfor udredt for ufrivillig barnløshed. Og det viser sig, at Adam har svært nedsat sædkvalitet, og den eneste mulighed for graviditet er fertilitetsbehandling. For egen regning starter de behandlinger i den private sektor, for ventetiden i det offentlige var op til to år. Cathrine får udtaget æg to gange og er igennem fem ægoplægninger hen over det næste år.

´Hjertebarn´ er dog ikke kun Cathrine og Adams personlige lidelseshistorie. Den er også et forsøg på at råbe omverdenen op og advare mod den stadigt stigende ufrivillige barnløshed, der som en anden epidemi har ramt ikke mindst den vestlige verden. Wichmand påpeger, at hver femte par i dag har problemer med at blive gravide, og at hver tiende kommer til verden efter fertilitetsbehandling:

 ”Vi er ved at gøre det af med os selv, fortæller en læge mig. Hun forsker i hormonforstyrrende stoffer. Mænds sædkvalitet er siden 2. Verdenskrig dalet og dalet til et nuværende lavpunkt. I forbindelse med industrialiseringen har vi fyldt vores verden med kemi: Den spiselige slags, kemi til at smøre os ind i, indånde, og den går lige i bollerne, er mistanken, siger hun med komisk mine, men en alvorlig tone. Situationen er nu, at mellem 15 og 25 procent af unge i den reproduktive alder – som er 20-45 år – støder på udfordringer, når de ønsker sig en graviditet. I hver skoleklasse sidder minimum to børn, som kun er der takket været videnskab.”

Men selv om videnskabens fertilitetsbehandlinger kan være dem, som bevirker forskellen på, om man i den sidste ende bliver gravid eller forbliver barnløs, så er vejen til babyen lang, slidsom, smertefuld og værst af alt usikker og fuld af skuffelser ifølge ´Hjertebarn´:

”Fertilitetsbehandling er behandling af en rask krop. I over en tredjedel af tilfældene af infertilitet findes årsagen hos manden, alligevel behandler man kvinden. Man behandler en rask krop, og man gør sindet sygt. Et selvbillede forandres, et spejlbillede forvrænges, venner bliver til fjender,” skriver Cathrine Widunok Wichmand, der fastslår, at hun er forandret for altid af, hvad hun har været igennem af smerter, angst og usikkerhed:

Især usikkerheden æder sjæle op ifølge ´Hjertebarn´, for mon det nogensinde lykkes, er det spørgsmål, som hænger ildevarslende ikke blot mellem ægteparret og lægerne, men også mellem Cathrine og Adam, som ikke tør at forholde sig hertil, men blot klynger sig til håbet.

Alt i mens at især hun kæmper med sin desperate, ulykkelige misundelse og pinagtige møder og fester, når venner og veninder bliver gravide og afholder babyshowers for de ønskebørn, som hun også ønsker sig så inderligt.  

Cathrine Widunok Wichmand er en ferm og dygtig kommunikator, og hun skildrer i mange små kapitler med stor sårbarhed og helt ind i det meget private, hvor svær og personlighedsforandrende hele processen har været for hende:

”For mig kom det snigende, efterhånden som hormondosen øgedes. Og den langsomme overtagelse af min krop gjorde, at jeg ikke engang selv opdagede, at jeg var blevet et andet menneske. Over tid blev forandringen dog så stor, at jeg forsøgte at bedøve de utålelige følelser. Mine sanser var blevet hypertunede. Som fornemmelsen for andres søde hemmeligheder. Vi lavede aftaler med vores nærmeste om, hvordan de på den mest skånsomme måde kunne breake nyheden om graviditet, og jeg satte flere og flere hegnspæle rundt om hjertet i et desperat forsøg på at beskytte det. Den sidste bastion. De kan tage min krop og mit sind, ikke mit hjerte. Selv om jeg på de mørkeste aftener ønskede, at det ikke skulle slå igen.”

Og Wichmand bemestrer heldigvis at skrive fra privatsfæren uden, at hendes betroelser bliver uinteressante eller pinagtige, men i stedet relevante, for det er i høj grad de private passager, der forekommer givende for andre ufrivilligt barnløse, der med ´Hjertebarn´ i hånden får chancen til at føle sig mindre akavede, forkerte og ensomme – som  at være sammen med en god veninde i nødens stund:

”Jeg føler mig mere og mere kropsligt dysfunktionel for hvert æg, der går op i ingenting. Det mest basale er sat ud af drift. Artens overlevelse. I vores hjem dør vi kun. Du dufter mig ikke længere. Vi behøver ikke gøre os til, og du mærker det ikke, når jeg forsøger at indfange dig. Sanserne slukkes, så videnskaben, lægerne for enden af ventelisten, kan gøre arbejdet for os. Hvad er så pointen med at have sex? Det lader til at være det usagte spørgsmål mellem os. For ingen af os tager initiativ. Det virker latterligt. Akavet. Overflødigt. Giv mig bare én god grund, når den bedste ikke er der. Kommer vi nogensinde til at have sex for sjov? Eller er det bedre bare at overgive sig til sofaen, krøllet sammen i chaiselongen, forpuppet i et uldtæppe, med knækket Marabou i en musselmalet skål?” skriver hun om parrets intime samliv, som barnløsheden har fået til at hænge i laser.

Cathrine Widunok Wichmand stiller sig således til skue med en af de mest private udfordringer i kvinders liv. At være infertil eller ikke at kunne få børn uden hjælp har længe været et tabu, som først de seneste år er ved at bevæge sig ud i den offentlige sfære i form af bøger, film, podcast hvori kvinder fortæller om, hvor forkert det føles at være ufrivillig barnløshed, om brændende behov for en baby og om de grænseløst indgribende behandlinger, som de gennemgår i forsøg på at få ønsket opfyldt. 

Hatten af for at Wichmand, der blev gravid oktober 2018 og siden har født to børn, indvier os andre i den private ild, der brænder i en kvinde, der har besluttet sig for at få børn og den skærsild, som hun herefter kommer igennem, hvis hun skal have hjælp til undfangelsen. 

Cathrine Widunok Wichmand: ´Hjertebarn´ er udkommet på forlaget Grønningen 1 og koster 209,95 kroner