Forsøg på intensiv: Kan livemusik gavne patienter i koma?

Levende musik på Region Midtjyllands intensivafdelinger har skabt gode oplevelser og målbare resultater på vågne patienters vitale parametre. Nu udvider forskerne projektet for at finde ud af, om musikkens gavnlige effekt også kan måles hos patienter i koma.

Hver torsdag indtager studerende fra det Det Jyske Musikkonservatorium de midtjyske hospitalers intensivafdelinger. For en stund træder lyden af maskiner i baggrunden, og stuerne fyldes af levende musik. 

Projektet ’Levende musik på intensiv – Meningsfulde øjeblikke’ er et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospitals intensivafdeling og Det Jyske Musikkonservatorium. Det så dagens lys i 2019, i første omgang som et lille pilotprojekt på AUH, men succesen var stor, og livemusikken er siden udbredt til alle Region Midtjyllands intensivafdelinger. Senest er også flere sengeafsnit på regionshospitalerne i Viborg, Horsens, Randers og Gødstrup inkluderet.

Idéen med projektet var at give intensivpatienter en positiv oplevelse midt i angsten og smerterne.

”Patienterne på intensiv er kritisk syge, de har smerter og er stressede, og når vi taler med dem efter indlæggelsen, hører vi næsten kun dårlige historier om indlæggelsen. De er selvfølgelig taknemmelige for, at de er i live, men de husker kun ubehagelige oplevelser. Grundidéen med projektet var at skabe noget meningsfuldt for patienterne, så de også kunne få en positiv oplevelse med fra intensiv,” siger Pia Dreyer, professor i sygepleje på Aarhus Universitet. Hun er tovholder på projektet sammen med intensivsygeplejerske Linette Thorn og lektor Margrethe Langer Bro fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Målbare resultater

Undervejs har forskerne bag projektet målt effekten af den levende musik med en kombination af kvalitative interviews og kvantitative målinger af en række parametre før, under og efter interventionen. Det er indtil videre blevet til tre publikationer, som for nylig er udgivet i videnskabelige tidsskrifter.

Den seneste forskning omfattede 27 patienter på intensivafdeling og viste, at musik havde en målbar effekt på deres tilstand. Efter musikinterventionen faldt både puls, vejrtrækning og blodtryk en smule, og der var samtidig en tydelig forbedring i patienternes såkaldte hjerterytme-variabilitet. Det er et mål, som fortæller noget om balancen i nervesystemet – og dermed om stressniveauet. Jo højere denne måling er, jo bedre har kroppen det. I dette studie steg målingen, hvilket tyder på, at patienterne blev mere afslappede. Syv af patienterne oplevede også færre smerter, med et gennemsnitligt fald i smerte på 24 procent.

Effekt på komatøse patienter

Hidtil er den levende musik kun blevet tilbudt vågne patienter, som selv kan samtykke.

”Da vi startede i 2019, vidste vi ikke, hvordan den levende musik ville blive opfattet af de kritisk syge patienter på intensiv, så vi var nødt til at starte med de vågne patienter, som var i stand til at sige ja eller nej,” siger Linette Thorn, intensivsygeplejerske på AUH.

”Men fordi resultaterne er så gode, har vi iværksat et stort multicenterstudie og fået tilladelse af Videnskabsetisk Komité til at inkludere inhabile patienter med stedfortrædende samtykke. Det er sygeplejerskens vurdering, om interventionen kan være gavnlig for den enkelte patient,” siger hun.

Studiet omfatter både patienter, der er vågne, og patienter, som ikke selv kan give samtykke, og forskerne har planer om at inkludere over 200 deltagere. Det vigtigste, de undersøger, er, hvordan musik påvirker hjerterytme-variabiliteten (HRV). Et lavt HRV-tal kan tyde på stress, sygdom eller belastning.

”Vi forsøger at inkludere inhabile patienter, fordi det er helt ukendt land og derfor ret interessant. Det ville være ret vildt, hvis musikken har en effekt på de patienter, og jeg kan godt løfte sløret for, at det umiddelbart ser sådan ud. Så sent som i sidste uge havde jeg en patient, som var helt komatøs. Der var ikke nogen umiddelbar reaktion under selve musikinterventionen, men da jeg lavede en afsluttende HRV-måling, var der en forbedring på mere end 200 procent,” siger Linette Thorn.

Hvor signifikant er det?

”Det er i hvert fald en markant ændring på en parameter, som man ikke umiddelbart kan se med det blotte øje. Og det falder jo fint i tråd med, at man mener, hørelsen er noget af det sidste, der forsvinder, og at selv patienter i koma dermed kan høre, hvad der sker omkring dem.”

Kan der være forstyrrende faktorer, der påvirker jeres resultater? 

”Ja, masser. Der sker jo mange ting på en intensivafdeling, og derfor gør vi os meget umage med at undgå forstyrrende faktorer, når vi laver målingerne. Men der er jo lyde, og der kan for eksempel være pårørende, der taler mellem musikstykkerne, så det er meget vanskeligt helt at isolere musikken. Men idet vi måler før, under og efter interventionen bliver patienterne på en måde deres egen kontrol,” siger Linette Thorn.

Delirøse patienter falder til ro

Indtil videre har effekterne af musikinterventionen kun været gavnlige, og ifølge professor Pia Dreyer tyder intet på, at intensivpatienter kan tage skade af musikinterventionen. Det er blandt andet også det, multicenterstudiet skal være med til at fastslå.

”Vi har mange patienter, der har delirium, og vi skal være helt sikre på, at musikken ikke kan skubbe patienterne ud i delirium. Det er noget af det, vi får bedre data på nu, og vi regner helt bestemt med at kunne slå fast, at musikken ikke skader patienterne,” siger Pia Dreyer.

Faktisk ser det indtil videre ud, som om musikken kan have en gavnlig effekt på patienter med delirium.

”Vi har af og til delirøse patienter, som er meget hyperaktive, urolige og agiterede, hvor sygeplejerskerne slet ikke kan få patienterne til at falde til ro. Og i den forbindelse har vi set eksempler på, at disse patienter faktisk falder i søvn, når musikken spiller, til stor lettelse for alle” siger Pia Dreyer.

Ingen langvarige helbredseffekter

Om de gavnlige effekter, der opstår under og umiddelbart efter musikinterventionen, kan omsættes til egentlige helbredseffekter på længere sigt, er mere tvivlsomt.

”Personligt tror jeg ikke på, at det kan have en effekt på de hårde parametre. Vi har at gøre med patienter, som har været kritisk syge og igennem en voldsom oplevelse, og jeg tror ikke, musikken alene har en langtidseffekt på deres helbred,” siger Pia Dreyer.

”Men jeg tror på, at den kan have en langtidseffekt på deres oplevelse af at have været på intensiv. Hvis vi kan give dem et positivt minde, så de ikke kun husker intensiv som noget ubehageligt, så tror jeg, at det vil have betydning for patienterne på lang sigt. I et fremtidigt perspektiv håber vi at undersøge det ved hjælp af interviews med patienterne i tiden efter indlæggelsen.”

Ifølge Linette Thorn har flere tidligere patienter efterfølgende kontaktet afdelingen for at takke for den musikalske oplevelse.

”Vi har sågar haft pårørende, der har skrevet og efterspurgt, om vi kunne genfinde de specifikke numre, der blev spillet for deres kritisk syge familiemedlem – for så vil de igen sammen kunne høre de stykker, der samlede dem som familie midt i krisen. Så vi har op til flere eksempler på, at musikken sætter positive og langvarige spor i efterforløbet. Også selvom der ikke er talt om langvarig bedring af hardcore data såsom øget HRV.”