Nu føjer to danske studier yderligere til usikkerheden. En stor analyse med knap 97.000 deltagere finder ikke tegn på øget risiko for den alvorlige øjensygdom NAION blandt personer, der får GLP-1-medicin. Et andet dansk studie finder derimod omkring dobbelt så høj forekomst.
NAION opstår, når blodforsyningen til synsnerven bliver utilstrækkelig, og kan medføre et pludseligt og varigt synstab. Professor og øjenlæge Michael Larsen fra Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet har et bud på, hvorfor studierne kan nå så forskellige resultater.
Nu er der kommet to danske undersøgelser, som peger i hver sin retning.
Patienterne kan være forskellige fra begyndelsen
Michael Larsen peger på en mulig forklaring på de forskellige resultater.
Det handler blandt andet om, hvordan studierne er lavet.
Registerstudier kan følge meget store grupper af patienter ved hjælp af oplysninger om eksempelvis diagnoser, recepter og behandlinger. Til gengæld mangler registrene ofte detaljer om, hvor syge patienterne er.
Michael Larsen skriver på LinkedIn:
”En almindelig begrænsning ved denne type registerstudier er, at de er gode til at registrere kategoriske variabler såsom diagnoser, recepter og sundhedsydelser, men har en tendens til at udelade variabler, som giver oplysninger om sygdommes sværhedsgrad, såsom blodsukkerkoncentrationer, BMI og niveauer for det arterielle blodtryk.”
Problemet er, at det netop kan være nogle af de mest udsatte patienter, der får de nyere GLP-1-lægemidler. En patient med højt blodsukker og svær overvægt kan for eksempel være mere tilbøjelig til at få semaglutid end en patient med mildere sygdom.
Samtidig kan blandt andet diabetes, overvægt og forhøjet blodtryk være forbundet med risikoen for NAION.
Derfor kan det være vanskeligt at afgøre, om en højere forekomst af NAION skyldes selve medicinen, eller om den helt eller delvist skyldes, at de patienter, der får medicinen, fra begyndelsen har en anden risikoprofil.
Kun otte fik øjensygdommen
Den store sikkerhedsanalyse, som Michael Larsen har bidraget til, bygger i stedet på randomiserede, placebokontrollerede kliniske studier. Her bliver deltagerne ved lodtrækning fordelt til enten at få den behandling, der undersøges, eller placebo. Det gør det lettere at sammenligne grupper, som fra begyndelsen ligner hinanden.
I alt indgik 96.829 deltagere. 64.917 blev behandlet med liraglutid eller semaglutid, mens 31.912 fik placebo.
Kun otte deltagere udviklede NAION. Tre af tilfældene opstod blandt dem, der fik GLP-1-medicin, mens fem opstod blandt dem, der fik placebo.
Det svarer til cirka tre tilfælde per 100.000 personår blandt dem, der fik GLP-1-medicin, mod cirka seks tilfælde per 100.000 personår blandt dem, der fik placebo. Personår er forskernes måde at tage højde for både antallet af deltagere og den tid, de bliver fulgt. 100.000 personår kan eksempelvis svare til 10.000 mennesker, der følges i ti år.
Alle otte personer, der udviklede NAION, havde mindst én kendt risikofaktor for sygdommen. Det kunne blandt andet være høj alder, overvægt, rygning, forhøjet fedtindhold i blodet eller forhøjet blodtryk.
Studiet er gennemført i samarbejde med Novo Nordisk, som blandt andet markedsfører Ozempic og Wegovy.
Studiets førsteforfatter, senior medical officer Tina Vilsbøll fra Novo Nordisk, har udtalt til Dagens Medicin:
”Noget af det, man jo er bekymret for, er, om der er en association eller en kausalitet. Og med de data, der er på 200.000 patient-år, var det rigtig rart for mig at se, at der ikke var en ubalance. Jeg ser ikke en oplagt kausalitet i vores datasæt.”
Med association mener hun en statistisk sammenhæng: at behandling med medicinen og NAION optræder sammen oftere end forventet. Kausalitet betyder derimod, at medicinen faktisk er årsag til øjensygdommen. Det sidste finder forskerne altså ikke tydelige tegn på i denne analyse.
Andet studie finder omkring dobbelt så høj forekomst
Det andet danske studie bygger på danske sundhedsregistre og omfatter 201.776 voksne med type 2-diabetes. Alle var først blevet behandlet med metformin og var derefter begyndt på en anden type blodsukkersænkende medicin.
Forskerne fandt 123 patienter med NAION og sammenlignede dem med 4.920 personer uden sygdommen.
Blandt patienterne med NAION havde 51,2 procent fået GLP-1-medicin. Det samme gjaldt 34,3 procent af kontrolpersonerne.
Efter forskernes statistiske justeringer var tidligere eller aktuel behandling med GLP-1-medicin forbundet med lidt mere end dobbelt så høj forekomst af NAION sammenlignet med andre typer diabetesmedicin. For personer i aktuel behandling var forekomsten ligeledes lidt mere end dobbelt så høj.
Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at GLP-1-medicinen fordobler risikoen for at få øjensygdommen. Et registerstudie kan vise, at to ting optræder sammen, men kan ikke i sig selv bevise, at den ene er årsag til den anden.
Lægemiddelstyrelsen har fået 77 indberetninger
Spørgsmålet om GLP-1-medicin og NAION er fortsat under overvågning.
Lægemiddelstyrelsen har pr. slutningen af juni registreret i alt 77 indberetninger, hvor NAION er angivet som formodet bivirkning ved et lægemiddel med semaglutid.
Siden oktober 2025, hvor styrelsen senest kom med en offentlig opdatering om NAION og semaglutid, er der kommet yderligere 26 indberetninger fra borgere, læger og Patienterstatningen, oplyser Lægemiddelstyrelsen til Oftalmologisk Tidsskrift.
En indberetning betyder ikke, at det er fastslået, at medicinen har forårsaget sygdommen. Den betyder, at der er opstået mistanke om en mulig bivirkning, som myndighederne kan undersøge nærmere.
Tina Vilsbøll understreger også over for Dagens Medicin, at spørgsmålet ikke er endeligt afgjort:
”Det her stopper jo ikke her. Der bliver ved med at blive kigget på det her af alle mulige, men naturligvis også i Novo Nordisk,” siger hun.
Der er samtidig en væsentlig begrænsning ved den store sikkerhedsanalyse. NAION er meget sjælden, og kun otte af de knap 97.000 deltagere udviklede sygdommen. Det gør det vanskeligt statistisk at opdage en lille øget risiko, selv i et studie med mange deltagere.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Danske studier om GLP-1-RA og NAION når forskellige konklusioner på Oftalmologisk Tidsskrift.
