Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen og næstforperson Jannick Breum. Arkivfoto: Medicinrådet
Julen står for døren – men Medicinrådet var ikke i gavehumør
Selv om julen står for døren, var der småt med pakker at dele ud af, da Medicinrådet mødtes 17. december. Tværtimod blev det en dag med mange nej’er og kun ganske få ja’er, da rådet tog stilling til en række nye lægemidler – fra Alzheimers sygdom og KOL til kræft og sjældne blodsygdomme. Fælles for flere af afgørelserne er, at Medicinrådet vurderer, at effekten er for lille eller for usikker i forhold til prisen.
Nej til nyt middel mod tidlig Alzheimers sygdom
Medicinrådet anbefaler ikke at indføre lægemidlet lecanemab (Leqembi) til patienter med let kognitiv svækkelse eller tidlig demens som følge af Alzheimers sygdom. Beslutningen blev godkendt den 17. december.
Alzheimers sygdom er en fremadskridende demenssygdom, der især rammer ældre. Sygdommen starter ofte med hukommelsesproblemer og vanskeligheder i hverdagen og udvikler sig over tid til et stort behov for pleje. Patienter lever i gennemsnit omkring otte år efter diagnosen.
Lecanemab er udviklet til at blive givet tidligt i sygdomsforløbet og virker ved at fjerne ophobninger af et bestemt protein i hjernen, som forbindes med Alzheimers sygdom. Behandlingen gives som drop i en blodåre hver anden uge og kræver hyppige MR-scanninger, især i det første år, for at overvåge mulige bivirkninger.
Medicinrådet vurderer, at lecanemab kan forsinke sygdommens forværring med omkring seks måneder, så patienterne har længere tid i de tidlige stadier, hvor livskvaliteten typisk er højere. Effekten vurderes dog som lille og mindre end det, der normalt regnes for klinisk relevant. Samtidig er langtidseffekten ud over 18 måneder meget usikker, og der er ingen dokumentation for, at behandlingen forlænger livet.
Behandlingen kan give alvorlige bivirkninger. De hyppigste er forandringer i hjernen, som kan føre til hævelse eller små blødninger. I sjældne tilfælde har bivirkningerne været alvorlige. Den tætte opfølgning med MR-scanninger og gentagne hospitalsbesøg er derfor en nødvendig del af behandlingen.
Lecanemab vil medføre betydelige meromkostninger for sundhedsvæsenet. Det skyldes både prisen på lægemidlet, udgifter til at give behandlingen, omkostninger til overvågning af bivirkninger samt det store antal patienter, der potentielt kan være kandidater til behandlingen. Medicinrådet vurderer samlet set, at omkostningerne ikke står i rimeligt forhold til den begrænsede og usikre effekt.
På den baggrund konkluderer Medicinrådet, at lecanemab ikke anbefales som mulig standardbehandling til patienter med tidlig Alzheimers sygdom.
Læs artikel om sagen herunder:
Medicinrådet har på sit møde onsdag afvist det nye lægemiddel Leqembi (lecanemab) mod tidlig demen
Nej til nyt biologisk middel mod KOL
Medicinrådet anbefaler ikke at indføre lægemidlet dupilumab (Dupixent) som tillæg til den eksisterende behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL.
KOL er en udbredt og alvorlig lungesygdom, som giver vedvarende åndenød, træthed og nedsat fysisk formåen. Mange patienter oplever hyppige forværringer, hvor symptomerne pludselig bliver markant værre, og som ofte kræver indlæggelse. For patienter, der indlægges med en alvorlig forværring, dør næsten en tredjedel inden for et år.
Dupilumab er et biologisk lægemiddel, som gives som indsprøjtning hver anden uge. Det er målrettet patienter med KOL, som trods optimal inhalationsbehandling fortsat har hyppige forværringer og samtidig har et forhøjet niveau af en særlig type hvide blodlegemer, eosinofiler, i blodet.
Medicinrådet vurderer, at dupilumab kan reducere antallet af akutte forværringer og give en mindre forbedring af livskvaliteten hos nogle patienter. I de kliniske studier havde patienter, der fik dupilumab, færre forværringer om året end patienter, der fik standardbehandling alene. Effekten vurderes dog som beskeden, og der er ikke dokumentation for, at behandlingen forlænger patienternes liv.
Samtidig er behandlingen væsentligt dyrere end den eksisterende behandling. Patienter forventes i gennemsnit at være i behandling i godt seks år, og merudgiften for sundhedsvæsenet vurderes til omkring 320.000 kroner pr. patient. Medicinrådet vurderer, at prisen ikke står i rimeligt forhold til den begrænsede effekt, især når der er betydelig usikkerhed om, hvor stor gevinsten reelt vil være i en dansk patientgruppe.
En væsentlig del af usikkerheden skyldes, at patienterne i studierne generelt var sundere end danske KOL-patienter og ikke havde andre alvorlige sygdomme. Dødeligheden i studierne var derfor langt lavere end blandt KOL-patienter i Danmark, som ofte er ældre og har flere samtidige sygdomme. Det gør det usikkert, om resultaterne kan overføres til almindelig klinisk praksis.
Dupilumab giver typisk milde bivirkninger som forkølelse og hovedpine og ser ikke ud til at medføre flere alvorlige bivirkninger. Det ændrer dog ikke Medicinrådets samlede vurdering.
Medicinrådet konkluderer, at dupilumab kan have en lille effekt for nogle patienter, men at prisen og usikkerheden om den reelle gevinst betyder, at behandlingen ikke anbefales på det nuværende grundlag. Rådet opfordrer samtidig virksomheden til at vende tilbage med en lavere pris og mere målrettede data.
Læs artikel om sagen herunder:
For patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, er hverdagen ofte præget af åndenød, træthe
Ja – og nej – til forebyggelse af RS-virus
Medicinrådet har besluttet fortsat at anbefale lægemidlet nirsevimab (Beyfortus) til forebyggelse af RS-virus hos for tidligt fødte spædbørn og spædbørn, som har særlig høj risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Samtidig siger rådet nej til at bruge nirsevimab til raske spædbørn født til termin.
RS-virus er en almindelig luftvejsinfektion, som især rammer spædbørn i vinterhalvåret. De fleste børn får milde symptomer, men nogle bliver alvorligt syge med vejrtrækningsbesvær og har behov for indlæggelse. I sæsonen 2024/2025 blev omkring 1.000 spædbørn under ét år indlagt i Danmark på grund af RS-virus.
Nirsevimab er et antistof, som gives som én indsprøjtning og beskytter barnet mod RS-virus i cirka fem måneder. Studier viser, at behandlingen kan reducere risikoen for, at spædbørn med RS-virus skal indlægges på hospital, med omkring 80 procent.
Siden oktober 2025 har gravide i Danmark haft mulighed for at blive vaccineret mod RS-virus i slutningen af graviditeten. Vaccinen beskytter barnet efter fødslen i samme grad som nirsevimab. Derfor vurderer Medicinrådet, at raske spædbørn født til termin allerede kan være tilstrækkeligt beskyttet gennem moderens vaccination.
For tidligt fødte spædbørn kan derimod ikke nå at få gavn af den maternelle vaccine, fordi de fødes, før vaccinen når at virke. Samtidig har præmature børn og børn med underliggende sygdomme en markant højere risiko for at blive alvorligt syge af RS-virus. For denne gruppe vurderer Medicinrådet derfor, at nirsevimab fortsat er relevant og rimelig at bruge.
En injektion af nirsevimab har en offentlig listepris på omkring 6.000 kroner, mens vaccinen til gravide koster omkring 1.600 kroner. Medicinrådet vurderer, at omkostningerne ved at bruge nirsevimab til alle spædbørn født til termin ikke står i rimeligt forhold til den forventede gevinst, særligt fordi en stor del af indlæggelserne forventes at kunne forebygges gennem vaccination af gravide.
Nirsevimab kan give milde og forbigående bivirkninger som rødme eller hævelse ved indstiksstedet, men vurderes generelt som en sikker behandling.
Medicinrådet konkluderer derfor, at nirsevimab fortsat skal bruges målrettet til de spædbørn, der har størst risiko for et alvorligt forløb, mens raske spædbørn født til termin i stedet bør beskyttes gennem den eksisterende vaccinationsordning for gravide.
Læs artikel om sagen herunder:
Medicinrådet fastholder sin anbefaling af den forebyggende behandling nirsevimab til for tidligt f
Ny behandlingsvejledning skal vejlede i brugen af medicin mod ADHD
Medicinrådet har offentliggjort en ny behandlingsvejledning for medicinsk behandling af ADHD hos børn, unge og voksne. Vejledningen skal bidrage til en mere ensartet praksis i både psykiatrien og almen praksis og tydeliggør, hvornår medicinsk behandling er relevant – og hvornår den bør revurderes.
”Med den nye vejledning har vi et opdateret fagligt fundament for, hvornår det kan være relevant at give patienter med ADHD en medicinsk behandling med overvejelser om både den bedste effekt af behandlingen, færrest bivirkninger, og med blik for ikke at overbehandle,” siger Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen i en pressemeddelelse.
Vejledningen bygger på en gennemgang af mere end 100 studier fra de seneste ti år. Ifølge Medicinrådet viser evidensen, at ADHD-medicin samlet set har positive korttidseffekter på symptomer, især hos børn og unge, mens der fortsat mangler solid viden om langtidseffekten, særligt hos voksne.
”At en patient har brug for medicinsk behandling nu, er ikke det samme, som at behandlingen skal fortsætte i lang tid,” siger Birgitte Klindt Poulsen samme sted.
Den nye vejledning giver anbefalinger om valg af lægemidler, dosering og rækkefølge ved opstart af medicinsk behandling og erstatter den tidligere RADS-vejledning. Sammen med nye retningslinjer fra de Danske Multidiciplinære Psykiatri Grupper og Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal vejledningen styrke beslutningsgrundlaget for både speciallæger og praktiserende læger.
Fra de praktiserende lægers side peges der på en bekymring over det stigende forbrug af ADHD-medicin. ”Det er meget vigtigt at afprøve ikke-medicinske tiltag først,” siger Maria Krüger, medlem af Medicinrådet udpeget af Dansk Selskab for Almen Praksis, i samme pressemeddelelse.
Ja til ny kræftbehandling til patienter med mave- og mavemundskræft
Medicinrådet har anbefalet en ny målrettet behandling til voksne patienter med fremskreden kræft i mavesæk eller mavemund. Behandlingen, zolbetuximab i kombination med kemoterapi, kan anvendes som førstelinjebehandling til en udvalgt gruppe patienter, hvor sygdommen ikke kan opereres eller har spredt sig.
Behandlingen retter sig mod patienter med HER2-negativ adenokarcinom i mavesæk eller mavemund, hvor kræftcellerne udtrykker markøren Claudin 18.2. Anbefalingen gælder både patienter med lavt PD-L1-udtryk og patienter med højt PD-L1-udtryk, som ikke er kandidater til immunterapi. Patienterne skal samtidig være i god almentilstand.
Ifølge Medicinrådet kan zolbetuximab i kombination med kemoterapi forlænge overlevelsen hos patienter med lavt PD-L1-udtryk. For patienter med højt PD-L1-udtryk vurderes effekten at være på niveau med den nuværende standardbehandling med immunterapi, men her er der usikkerhed om effekten på længere sigt. Derfor er anbefalingen for denne gruppe afgrænset til patienter, som ikke kan få immunterapi.
Adenokarcinom i mavesæk eller mavemund opdages ofte sent og har en dårlig prognose. Omkring 45 procent af patienterne er i live ét år efter første behandling. Medicinrådet lægger i sin vurdering vægt på, at der for en del patienter kan opnås en reel sundhedsgevinst, men peger samtidig på usikkerhed om langtidsoverlevelsen.
På den baggrund ønsker Medicinrådet efter tre år en opfølgning med data om, hvor mange patienter der er behandlet, hvilke patientkarakteristika de har, herunder tumorlokation, og hvilken effekt behandlingen har haft i klinisk praksis.
I de kliniske studier har de fleste patienter haft kræft i mavesækken, mens danske patienter oftere har kræft i mavemunden. Det bidrager ifølge Medicinrådet til usikkerhed om, hvor godt resultaterne kan overføres til danske forhold.
Zolbetuximab gives intravenøst sammen med fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi. Patienter forventes i gennemsnit at være i behandling i omkring otte måneder. Udgifterne til behandlingen er høje, men Medicinrådet vurderer, at meromkostningerne er acceptable i forhold til den forventede sundhedsgevinst.
For patienter med lavt PD-L1-udtryk estimerer Medicinrådet en sundhedsgevinst svarende til 0,3 til 0,6 kvalitetsjusterede leveår og en forlængelse af levetiden på 0,3 til 0,7 år. Der er forhandlet en fortrolig rabat, og de reelle omkostninger er derfor lavere end listepriserne.
Behandlingen medfører flere bivirkninger end kemoterapi alene, og nogle patienter kan få behov for at stoppe behandlingen. Sammenlignet med immunterapi vurderes bivirkningerne dog samlet set at være på niveau. Samtidig kræver behandlingen, at der indføres en ny test, så de patienter, der kan have gavn af behandlingen, kan identificeres.
Nej til nyt middel mod fremskreden tarmkræft
Medicinrådet anbefaler ikke lægemidlet fruquintinib (Fruzaqla) som mulig standardbehandling til patienter med fremskreden kræft i tyk- og endetarmen.
Tyk- og endetarmskræft kan i nogle tilfælde sprede sig til andre dele af kroppen. Når sygdommen er nået hertil, er den ikke længere helbredelig, og mulighederne for videre behandling er begrænsede. Patienterne har ofte været igennem flere kræftbehandlinger og lever med symptomer som træthed, smerter, vægttab og nedsat livskvalitet.
Fruquintinib er en tabletbehandling, som gives til patienter, der allerede har modtaget de behandlinger, der normalt tilbydes. Behandlingen er målrettet blodkarrene i kræftknuden og har til formål at bremse sygdommens udvikling.
Medicinrådet vurderer, at fruquintinib kan forlænge patienternes liv, men kun med få måneder. I de studier, der ligger til grund for vurderingen, svarer gevinsten til omkring 0,2 ekstra leveår. Rådet peger samtidig på, at der er betydelig usikkerhed om, hvor stor effekten vil være i dansk praksis, fordi mange patienter i studierne fik efterfølgende behandlinger, som ikke anvendes i Danmark.
Behandlingen giver bivirkninger, som i nogle tilfælde kan være alvorlige, men samlet set vurderes den som forholdsvis tålelig for de fleste patienter. Det ændrer dog ikke Medicinrådets samlede vurdering af behandlingen.
Et gennemsnitligt behandlingsforløb varer omkring fire måneder og koster cirka 150.000 kroner. Da patienterne ellers ikke ville få aktiv behandling i denne fase af sygdommen, svarer det til en merudgift på omkring 150.000 kroner pr. patient. Medicinrådet vurderer, at omkostningerne ikke står i rimeligt forhold til den begrænsede effekt.
Samlet konkluderer Medicinrådet, at fruquintinib kun giver en meget beskeden forlængelse af livet, og at usikkerheden om den reelle effekt i Danmark betyder, at behandlingen ikke anbefales som mulig standardbehandling.
Nej til nyt målrettet middel mod kræft i æggestokkene
Medicinrådet anbefaler ikke lægemidlet mirvetuximabsoravtansin (Elahere) til behandling af en særlig gruppe patienter med fremskreden kræft i æggestokkene.
Kræft i æggestokkene er en alvorlig og ofte livsforkortende sygdom, som i mange tilfælde først opdages sent. Når sygdommen ikke længere reagerer på platinbaseret kemoterapi, er udsigterne dårlige, og mulighederne for videre behandling er begrænsede. Patienterne har typisk allerede været igennem flere behandlingsforløb og lever ofte med betydelige symptomer og bivirkninger.
Mirvetuximabsoravtansin er en målrettet behandling, som gives som drop i en blodåre hver tredje uge. Midlet er udviklet til patienter, hvis kræftceller har et særligt protein på overfladen, kaldet folatreceptor-alfa. Behandlingen virker ved at binde sig til kræftcellerne og levere et cellegiftstof direkte ind i dem.
Medicinrådet vurderer, at behandlingen kan udskyde, at sygdommen bliver værre, og at den også kan forlænge patienternes liv sammenlignet med den behandling, der bruges i dag. Den samlede sundhedsgevinst vurderes dog som begrænset. Samtidig er behandlingen væsentligt dyrere end de eksisterende muligheder, og rådet vurderer, at prisen ikke står i rimeligt forhold til effekten.
Behandlingen kan desuden give alvorlige bivirkninger. Ud over gener som træthed og kvalme kan nogle patienter få bivirkninger fra øjnene, som kan påvirke synet og kræve ekstra kontrol og behandling.
Et gennemsnitligt behandlingsforløb varer omkring seks måneder og har en listepris på knap 800.000 kroner. Da den nuværende behandling også har omkostninger, vurderer Medicinrådet, at merudgiften for sundhedsvæsenet ligger på omkring 770.000 kroner pr. patient. Der er forhandlet en rabat, men selv med denne vurderer rådet, at behandlingen er for dyr i forhold til den forventede gevinst.
Samlet konkluderer Medicinrådet, at mirvetuximabsoravtansin kan have en vis effekt, men at både prisen, bivirkningerne og usikkerheden om den reelle forbedring i livskvalitet betyder, at behandlingen ikke anbefales som mulig standardbehandling.
Nej til radioaktiv behandling mod fremskreden prostatakræft
Medicinrådet anbefaler ikke at indføre behandlingen lutetium-177 vipivotide tetraxetan (Pluvicto) til patienter med en fremskreden form for prostatakræft.
Der er tale om patienter med såkaldt PSMA-positiv metastatisk kastrationsresistent prostatakræft. Det er en alvorlig sygdom, hvor kræften har spredt sig i kroppen og ikke længere reagerer på hormonbehandling. Patienterne har ofte betydelige smerter, udtalt træthed og en markant nedsat livskvalitet, og den forventede restlevetid er typisk omkring ét til halvandet år.
Lutetium-177 er en målrettet radioaktiv behandling, som gives som drop i en blodåre på hospitalet med cirka seks ugers mellemrum. Behandlingen er udviklet til at binde sig til et protein på overfladen af prostatakræftcellerne, så strålingen rammer kræftcellerne mere direkte end ved traditionel kemoterapi. Behandlingen kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger, fordi der arbejdes med radioaktivt materiale.
Medicinrådet vurderer, at lutetium-177 kan forlænge livet med få måneder hos patienter, som tidligere har fået to forskellige kemoterapier. For patienter, som kun har fået én kemoterapi, er det derimod usikkert, om behandlingen overhovedet forlænger livet. Den samlede sundhedsgevinst vurderes derfor som lille og forbundet med betydelig usikkerhed.
Behandlingen kan give alvorlige bivirkninger som blodmangel og infektioner. Samlet set vurderes bivirkningerne at være på niveau med kemoterapi, uden at der samtidig er dokumentation for en tydeligt bedre effekt.
Et gennemsnitligt behandlingsforløb varer omkring seks måneder og har en offentlig listepris på cirka 650.000 til 670.000 kroner. Når der tages højde for, at den nuværende behandling også har omkostninger, vurderer Medicinrådet, at merudgiften ligger på omkring 650.000 til 750.000 kroner pr. patient. Selv om der er forhandlet en fortrolig rabat, vurderer rådet, at prisen ikke står i rimeligt forhold til den usikre og begrænsede effekt.
Samlet konkluderer Medicinrådet, at lutetium-177 kan have en vis effekt hos en snæver gruppe patienter, men at usikkerheden om gevinsten og de høje omkostninger betyder, at behandlingen ikke anbefales som standardbehandling.
Ja til nyt middel mod sjælden blodsygdom
Medicinrådet har besluttet at indplacere lægemidlet iptacopan (Fabhalta) direkte i behandlingsvejledningen for en sjælden blodsygdom kaldet paroksystisk nokturn hæmoglobinuri, forkortet PNH.
PNH er en alvorlig og sjælden sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar nedbryder de røde blodlegemer. Det kan føre til blodmangel, udtalt træthed, smerter, blod i urinen og i værste fald livstruende blodpropper. I Danmark lever omkring 60 personer med sygdommen.
Iptacopan er en ny type behandling, som tages som tablet to gange dagligt. Den virker ved at dæmpe en del af immunforsvaret, som hos PNH-patienter fejlagtigt angriber blodcellerne. Dermed mindskes nedbrydningen af de røde blodlegemer.
Medicinrådet vurderer, at iptacopan har mindst lige så god effekt som de behandlinger, der allerede bruges i dag. Studier viser blandt andet, at langt de fleste patienter slipper for behovet for blodtransfusioner, får højere blodprocent og oplever mindre træthed. Samtidig vurderes bivirkningerne som håndterbare og på niveau med de eksisterende behandlinger.
En vigtig forskel er, at iptacopan kan tages som tablet, mens flere af de nuværende behandlinger gives som infusion eller indsprøjtning. Det kan gøre hverdagen lettere for nogle patienter, selv om valget af behandling fortsat skal ske i dialog mellem patient og læge.
Lægemidlet er indplaceret direkte i behandlingsvejledningen og ligestilles med de øvrige godkendte behandlinger til PNH. Den endelige anbefaling træder dog først formelt i kraft, når Medicinrådets lægemiddelrekommandation bliver offentliggjort .
To midler sidestilles mod fremskreden hudkræft
Medicinrådet vurderer, at lægemidlerne sonidegib (Odomzo) og vismodegib (Erivedge) er ligeværdige behandlinger til patienter med en sjælden og alvorlig form for hudkræft, hvor operation eller strålebehandling ikke er en mulighed. Det fremgår af et vejledende notat, som Medicinrådet godkendte den 17. december.
Der er tale om basalcellekarcinom i en fremskreden form, hvor kræften vokser dybt ned i vævet og kan ødelægge omkringliggende strukturer som knogler og bindevæv. Sygdommen rammer ofte ansigt og hals og kan give store, smertefulde sår, som er vanskelige at behandle. For nogle patienter vil kirurgi eller strålebehandling medføre så store funktionstab eller kosmetiske gener, at det ikke er muligt at bruge disse behandlingsformer.
Sonidegib og vismodegib tilhører samme gruppe lægemidler og virker ved at blokere en signalvej i cellerne, som hos disse patienter er overaktiv og driver kræftens vækst. Når signalvejen hæmmes, bremses sygdommens udvikling. Begge behandlinger gives som tablet én gang dagligt og fortsættes, så længe der er effekt, og bivirkningerne er acceptable.
Medicinrådet vurderer, at de to lægemidler har samme effekt, samme måde at blive optaget i kroppen på og en sammenlignelig bivirkningsprofil. Der er ikke lavet direkte studier, hvor de to midler er sammenlignet, men indirekte analyser viser, at de virker lige godt og tåles omtrent ens.
På den baggrund anbefaler Medicinrådet, at regionerne frit kan vælge mellem sonidegib og vismodegib og i praksis bruger den behandling, som samlet set er billigst. Formålet er at skabe priskonkurrence på området, uden at det går ud over patienternes behandling.
Sygdommen er sjælden. Omkring 120 personer diagnosticeres årligt i Danmark med lokalt fremskreden eller metastatisk basalcellekarcinom, og kun 15–20 vurderes at have behov for behandling med denne type lægemidler.
Medicinrådet går i gang med ny gennemgang af medicin mod type 2-diabetes
Medicinrådet har sat gang i en større opdatering af behandlingsvejledningen for type 2-diabetes. Rådet godkendte den 17. december et tillæg til den protokol, der ligger til grund for gennemgangen af diabetesmedicin, og dermed er arbejdet med en ny, opdateret vejledning formelt i gang.
Opdateringen sker, fordi der er kommet ny viden om flere af de mest anvendte diabeteslægemidler. Det gælder blandt andet nyere studier, der ser på, hvordan forskellige typer diabetesmedicin påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdom og nyresygdom, og om der er forskel på effekten mellem lægemidler inden for samme gruppe. Samtidig er der kommet nye præparater på markedet, herunder et nyt langtidsvirkende insulin, som kun skal gives én gang om ugen.
Som led i processen har Medicinrådet åbnet for, at lægemiddelvirksomheder kan indsende ny videnskabelig litteratur. Det kan ske i perioden fra den 18. december 2025 til den 9. januar 2026. Materialet skal bruges til at vurdere, om den nuværende anbefalede behandling fortsat er den mest hensigtsmæssige – både set ud fra effekt, bivirkninger og økonomi.
Den gældende behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation for type 2-diabetes stammer fra foråret 2023. Dengang blev en række lægemidler vurderet som klinisk ligeværdige for mange patienter, hvilket i praksis betyder, at prisen ofte bliver afgørende for, hvilket præparat regionerne anbefaler. Med den nye opdatering skal Medicinrådet blandt andet tage stilling til, om den vurdering fortsat holder, og om nyere og dyrere behandlinger giver en dokumenteret merværdi for patienterne.
Type 2-diabetes er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark. Omkring 335.000 personer lever med sygdommen, og langt de fleste behandles i almen praksis. Ændringer i behandlingsvejledningen kan derfor få betydning for mange patienter – både for valget af medicin og for sundhedsvæsenets samlede udgifter.
Det er endnu uvist, hvornår den opdaterede behandlingsvejledning bliver færdig, men Medicinrådet forventer at arbejde videre med både evidensgennemgang, eventuelle omkostningsanalyser og en ny lægemiddelrekommandation i løbet af den kommende periode.