”Vi er ret meget oppe at køre over de her resultater. Det er et gennembrud,” siger Nicolai Juul Birkbak.
Danske forskere gør vildt fund: En glemt kirtel kan være forskellen på liv og død i kræftbehandling
En lille, næsten glemt kirtel i brystet kan være forskellen på liv og død for kræftpatienter i immunterapi.
Det viser ny danskledet forskning, som udfordrer noget, der har stået som en sandhed i lærebøgerne i årtier. Nemlig at thymuskirtlen kun har betydning i barndommen og derefter er biologisk set overflødig. Forskerne dokumenterer nu, at thymus også hos voksne spiller en afgørende rolle for, om kroppen overhovedet er i stand til at få gavn af immunterapi mod kræft.
Thymus er en lille kirtel, der ligger bag brystbenet. Den fungerer som en slags træningslejr for immunsystemets T-celler – de celler, som hjælper kroppen med at genkende og angribe kræft. Man har længe ment, at thymus stort set lukker ned tidligt i livet. Det nye studie viser, at den hos mange mennesker fortsætter med at arbejde langt ind i voksenalderen – og at forskellen på et sundt og et nedslidt thymus kan have stor betydning for, hvor længe kræftpatienter lever.
Forskerne bag studiet har vist, at patienter med et velfungerende thymus har markant bedre effekt af immunterapi end patienter med et dårligt thymushelbred. De lever længere, og deres sygdom forværres langsommere. Sammenhængen holder, selv når der tages højde for alder, køn og andre kendte risikofaktorer, og den går igen på tværs af flere kræftformer.
”Vi er ret meget oppe at køre over de her resultater. Det er et gennembrud, ikke blot i forståelsen af, hvordan man responderer på immunterapi, men også i forståelsen af det adaptive immunsystem. Vi viser, at thymus er aktiv i voksenalderen – stik imod hvad man gik og troede – og at den formodentlig selv sent i livet kan producere friske T-celler,” siger Nicolai Juul Birkbak, professor i cancerevolution og bioinformatik på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.
Han har sammen med sin amerikanske kollega Hugo Aerts fra Harvard ledet forskergruppen bag studiet. Resultaterne blev præsenteret af førsteforfatter Simon Bernatz på den europæiske kræftkongres ESMO i efteråret. Forskningen er endnu ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men er under fagfællebedømmelse.
Kort fortalt viser forskernes analyser, at thymuskirtlens tilstand har stor betydning for, hvor godt patienter med fremskreden kræft reagerer på immunterapi. Patienter med et sundt thymus lever længere og har mindre risiko for, at sygdommen forværres. Effekten forsvinder ikke, selv når forskerne justerer for en lang række forhold, som normalt påvirker prognosen, herunder alder og køn. Det samme mønster går igen ved flere forskellige kræftsygdomme.
Ny forståelse af thymus
Thymuskirtlens rolle har længe været betragtet som afsluttet tidligt i livet. Efter puberteten svinder kirtlen ind, og derfor har man antaget, at den ikke længere bidrager væsentligt til immunsystemet. Det har blandt andet betydet, at thymus i nogle tilfælde fjernes under større operationer, for eksempel åben hjertekirurgi, hvis den ligger i vejen.
Allerede for to år siden begyndte denne opfattelse at vakle. Et studie offentliggjort i New England Journal of Medicine viste, at voksne, der har fået fjernet thymus, har højere dødelighed og større risiko for at udvikle kræft end personer, som har bevaret kirtlen. Det nye danske studie styrker billedet af, at thymus langt fra er overflødig hos voksne.
Ifølge Nicolai Juul Birkbak varierer thymus’ forfald meget fra person til person.
”Thymus er vigtig i barndommen, men den er stadig i høj grad relevant i voksenalderen. Halveringstiden er enormt individuel. Hos nogen svinder den hurtigt ind, hos andre går det langsommere. Vi har forskning på vej, som viser, at nedbrydning af thymus hænger sammen med alt det, vi godt ved er usundt: overvægt, rygning, manglende motion og så videre. Kronisk inflammation er formentlig den primære driver,” siger Nicolai Juul Birkbak.
Også Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, ser forskningen som et markant nybrud. Hun har ikke selv været involveret i studiet.
”Det er meget interessante data, ikke mindst fordi man klassisk betragter thymusfunktionen som udspillet ret tidligt i livet,” siger hun.
Hun peger samtidig på, at den praktiske betydning endnu er uafklaret.
”Spørgsmålet er, hvad den kliniske betydning vil være. Om det udelukkende er endnu en biologisk markør, eller om der også åbner sig muligheder for at gribe ind. Umiddelbart er det svært at se, hvad en konkret behandling skulle være,” siger Inge Marie Svane.
Sådan vurderede forskerne thymus
Forskerne har brugt kunstig intelligens til at vurdere thymuskirtlens helbred. Ved hjælp af en computeralgoritme analyserede de almindelige CT-scanninger, som kræftpatienter alligevel får foretaget som led i deres behandling. En CT-scanning består af tusindvis af billeder, og modellen er trænet til at genkende thymus på billederne og give kirtlen en samlet helbredsscore fra nul til hundrede.
På baggrund af denne score blev patienterne opdelt i grupper med henholdsvis godt, gennemsnitligt og dårligt thymushelbred. Derefter undersøgte forskerne, hvordan de klarede sig på immunterapi. I alt indgik knap 3.500 patienter med fremskreden kræft i analyserne.
Den mest detaljerede analyse omfattede godt 1.200 patienter med fremskreden lungekræft. Her viste resultaterne, at patienter med et sundt thymus havde markant lavere risiko for, at sygdommen forværredes, og næsten halveret risiko for at dø sammenlignet med patienter med et dårligt thymushelbred. Effekten bestod, selv når der blev taget højde for en lang række kendte faktorer, som normalt bruges til at forudsige behandlingsrespons.
”Det var helt vildt, da vi så overlevelseskurverne første gang. Vi havde slet ikke forventet så kraftigt et signal. Og vi blev lige så overraskede over, at forskellen bestod efter justering for alder. Man har jo troet, at thymusfunktionen forsvinder med alderen,” siger Nicolai Juul Birkbak.
For at sikre, at sammenhængen faktisk havde noget med immunsystemet at gøre, undersøgte forskerne også blod- og vævsprøver fra en anden patientgruppe. Her fandt de, at patienter med et sundt thymus havde flere tegn på nydannede T-celler i blodet. Det peger på, at thymus fortsat producerer nye immunceller hos voksne, og at kirtlens tilstand har reel biologisk betydning.
Effekten viste sig ikke kun ved lungekræft. Den samme sammenhæng mellem thymushelbred og effekt af immunterapi blev fundet hos patienter med blandt andet modermærkekræft, nyrekræft, brystkræft, blærekræft og spiserørskræft. Det tyder på, at thymus siger noget om patientens generelle evne til at reagere på behandlingen og ikke om den enkelte kræftknude.
Ifølge Nicolai Juul Birkbak viser resultaterne, at kræftforskningen i mange år har haft et snævert fokus på selve kræften, mens patientens egen biologi er blevet overset.
”Vi har fokuseret meget på tumorbiologien og på at finde markører i kræften. Men vi har i høj grad ignoreret patientens biologi. Det her viser, at vi er nødt til at have begge dele med,” siger han.
Kan thymus bruges i praksis
Forskerne understreger, at der er tale om tidlige resultater. Studiet skal færdiggennem fagfællebedømmelse og derefter testes i kliniske forsøg, før thymushelbred kan bruges som en fast del af beslutningen om kræftbehandling. Alligevel peger data tydeligt på, at thymus kan blive en ny biologisk markør, som kan supplere de tests, der allerede bruges i dag.
Fordelen er, at vurderingen bygger på CT-scanninger, som allerede er en del af standardbehandlingen. I praksis vil det derfor være relativt enkelt at identificere patienter med meget sundt eller meget dårligt thymus, mens vurderingen er sværere for dem, der ligger midt imellem. En præcis vurdering kræver den algoritme, forskergruppen har udviklet, og arbejdet med at gøre metoden bredt tilgængelig er i gang.
Opdagelsen rejser også et nyt og oplagt spørgsmål: Hvis thymus er så vigtig hos voksne, kan man så gøre noget for at bremse dens nedbrydning eller måske endda genopbygge den?
Ifølge Nicolai Juul Birkbak er det et af de spørgsmål, han arbejder mest intensivt med. Thymus viser sig at være mere dynamisk, end man tidligere har troet. Under graviditet kan kirtlen for eksempel svinde ind og senere vokse frem igen, hvilket tyder på, at den kan påvirkes af kroppens tilstand.
Parallelt med kræftstudiet har forskergruppen undersøgt thymushelbred hos 27.000 personer uden kræft. Her fandt de, at et sundt thymus hænger sammen med længere levetid og lavere risiko for både lungekræft og hjerte-kar-sygdom. Studiet er på vej til offentliggørelse.
Forskerne forventer, at resultaterne vil vække interesse hos både medicinalfirmaer og andre forskningsmiljøer, fordi de peger på en hidtil overset del af kroppens biologi, som kan få betydning langt ud over kræftbehandling.
Referencer:
1. Health Consequences of Thymus Removal in Adults, New England Journal of Medicine, 2023
2. Thymic health is associated with immunotherapy outcomes in patients with cancer, ESMO 2025
T-celler hjælper kroppen med at genkende og bekæmpe infektioner og kræftceller. Brisselen fungerer derfor som en slags træningslejr for immunsystemet, hvor T-cellerne bliver gjort klar til at udføre deres opgave.
I mange år har man ment, at brisselen kun havde betydning i barndommen, fordi den skrumper ind med alderen. Ny forskning viser, at brisselen hos mange voksne fortsat er aktiv og kan danne nye T-celler – også sent i livet.
Et sundt thymushelbred ser ud til at styrke kroppens evne til at reagere på immunterapi mod kræft.
Artiklen er en omskrevet version af artikel bragt i Medicinske Tidsskrifters magasin til specialister