Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen og næstforperson Jannick Breum. Arkivfoto: Medicinrådet

Medicinrådet: RS-virusbehandling får ja, mens flere kræftmidler får nej

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Behandlinger.

Nye anbefalinger, fastholdte afslag og flere opdaterede behandlingsvejledninger var på bordet, da Medicinrådet holdt møde onsdag. Rådet sagde ja til forebyggende behandling mod RS-virus hos spædbørn, fastholdt nej til flere kræftlægemidler trods lavere pristilbud og satte sager om lungekræft og forhøjet blodtryk i lungerne på pause, mens pris og anvendelse undersøges nærmere.

 

Ældre diabetesmedicin rykker ned i behandlingen

En ældre type diabetesmedicin får nu en mindre fremtrædende plads i behandlingen af type 2-diabetes.

Medicinrådet har opdateret sin behandlingsvejledning for type 2-diabetes, og en af ændringerne er, at sulfonylurinstoffer, også kaldet SU-stoffer, generelt rykker ned i behandlingshierarkiet.

Opdateringen kommer, fordi der siden seneste version af vejledningen i 2023 både er kommet nye lægemidler på markedet og ny viden om effekten af de forskellige behandlinger.

Den opdaterede vejledning er Medicinrådets faglige vurdering af, hvilke lægemidler der kan bruges til patienter med type 2-diabetes.

Læs mere her:

Sundhedspolitik | mandag, 1. juni 2026 06:18

Medicinrådet ændrer nu den faglige placering af en ældre type diabetesmedicin, som har spillet en

 

Ja til ny forebyggende behandling mod RS-virus hos spædbørn

Medicinrådet anbefaler nu endnu et lægemiddel, der kan beskytte spædbørn mod alvorlig sygdom med RS-virus. Midlet hedder clesrovimab og sælges under navnet Enflonsia.

Behandlingen er kun relevant, hvis den gravide ikke har fået RSV-vaccinen rettidigt inden fødslen. Derfor gælder anbefalingen spædbørn født i RS-virus-sæsonen, som ikke allerede er beskyttet gennem morens vaccination, samt for tidligt fødte spædbørn og spædbørn med særlig risiko for et alvorligt forløb.

RS-virus er en almindelig luftvejsvirus, som især cirkulerer i vinterhalvåret. Hos de fleste giver virus milde symptomer, men hos små spædbørn kan infektionen sætte sig i de nederste luftveje og give vejrtrækningsproblemer. Nogle børn får brug for indlæggelse, ilt, hjælp til vejrtrækningen eller sondeernæring, hvis de ikke kan spise nok selv.

Siden oktober 2025 har gravide i Danmark kunnet få en vaccine mod RS-virus, hvis de har termin op til eller i sæsonen for RS-virus. Vaccinen gives til den gravide, så antistoffer overføres til barnet inden fødslen. På den måde er barnet beskyttet fra fødslen.

Der er dog fortsat børn, som ikke er beskyttet. Det gælder blandt andet spædbørn født i RS-virus-sæsonen, hvor moren ikke har fået vaccinen i tide. Det gælder også børn, som bliver født så tidligt, at vaccinen ikke når at give barnet tilstrækkelig beskyttelse.

Clesrovimab er ikke en vaccine, men et antistof. Det gives som én indsprøjtning i låret og beskytter barnet i omkring fem måneder. Midlet virker ved at binde sig til RS-virus og forhindre virus i at trænge ind i kroppens celler.

Medicinrådet vurderer, at clesrovimab kan mindske risikoen for, at spædbørn med RS-virus får brug for lægehjælp eller indlæggelse. I de kliniske studier var behandlingen forbundet med omkring 87 procent lavere risiko for lægetilset RS-virus-infektion eller indlæggelse sammenlignet med ingen forebyggende behandling.

Medicinrådet vurderer samtidig, at clesrovimab kan ligestilles med nirsevimab, som er et andet antistof mod RS-virus. Nirsevimab er allerede anbefalet til for tidligt fødte spædbørn og spædbørn med særlig risiko for et alvorligt forløb. Når de to midler vurderes som ligeværdige, anbefaler Medicinrådet regionerne at vælge det billigste.

Prisen spiller en central rolle i anbefalingen. En injektion med clesrovimab koster ifølge den offentlige listepris omkring 6.000 kroner. Der er forhandlet en rabat, som efter virksomhedens ønske er fortrolig, så den reelle pris er lavere. Til sammenligning er den offentlige pris for vaccinen til gravide omkring 1.250 kroner pr. injektion, og her er der også aftalt en fortrolig rabat.

Medicinrådet har beregnet, at det med offentlige listepriser koster omkring 205.000 til 320.000 kroner at undgå én indlæggelse, når clesrovimab gives til spædbørn født til termin i RS-virus-sæsonen. Rådet vurderer, at omkostningerne er acceptable for den gruppe, fordi børnene er meget små, når smitterisikoen er høj, og dermed har større risiko for et alvorligt forløb.

Medicinrådet anbefaler derimod ikke at give clesrovimab bredt til spædbørn født uden for sæsonen. Begrundelsen er, at risikoen for alvorlig sygdom er lavere, når barnet når at blive ældre inden næste RS-virus-sæson, og at omkostningerne derfor bliver for høje i forhold til effekten.

Der er også usikkerheder i vurderingen. Medicinrådet peger blandt andet på, at det er usikkert, hvor mange børn der vil få behandlingen, og hvordan smitten vil fordele sig hen over sæsonen. RS-virus kan variere fra år til år, og tidspunktet for smittespredningen har betydning for, hvornår en forebyggende behandling skal gives for at have størst effekt.

Læs anbefalingen her

 

Ny dosis af øjenmedicin indplaceres direkte i Medicinrådets vejledning

Medicinrådet har direkte indplaceret aflibercept 8 mg i behandlingsvejledningen for retinal veneokklusion, som er en blodprop i nethindens vener. Det betyder, at Medicinrådet vurderer, at den nye dosis kan bruges på linje med de øvrige lægemidler i vejledningen.

Aflibercept 8 mg sælges under navnet Eylea. Lægemidlet bruges til behandling af makulaødem, som er væskeophobning i den centrale del af nethinden. Når væsken samler sig i det område, der bruges til det skarpe syn, kan patienten få sløret syn, forvrængede linjer eller nedsat synsstyrke.

Retinal veneokklusion opstår, når en vene i nethinden bliver blokeret. Det kan sammenlignes med en blodprop i øjets små blodårer. Blodet får sværere ved at løbe væk fra nethinden, og det kan føre til hævelse og væskeophobning. Sygdommen kan ramme enten en grenvene i nethinden eller den centrale vene.

Aflibercept virker ved at hæmme VEGF, som er et signalstof i kroppen, der kan få blodkar til at lække væske. Når VEGF hæmmes, kan hævelsen i nethinden mindskes, og synet kan stabiliseres eller forbedres. Behandlingen gives som en indsprøjtning i øjet.

Medicinrådet har ligestillet aflibercept 8 mg med aflibercept 2 mg, faricimab og ranibizumab. Det betyder, at rådet ikke vurderer, at der er klinisk betydende forskelle mellem lægemidlerne, når det gælder effekt og bivirkninger.

Læs mere

 

Medicinrådet sætter lungekræftmedicin på pause for at forhandle ny pris

Medicinrådet har sat vurderingen af kræftlægemidlet Enhertu i clock-stop til patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft med en særlig HER2-mutation.

Clock-stop betyder, at sagsbehandlingen bliver sat på pause. I sagen sker det, fordi Medicinrådet vil undersøge, om der kan laves en ny aftale om prisen med virksomheden AstraZeneca, som står bag lægemidlet.

Enhertu, med det aktive stof trastuzumab deruxtecan, vurderes som behandling til voksne patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft, hvor kræftcellerne har en aktiverende HER2-mutation. Det er en bestemt genetisk forandring, som kan være med til at drive kræftens vækst.

Patienterne har tidligere fået platinbaseret kemoterapi, eventuelt sammen med immunterapi. 

Medicinrådet vurderer, at Enhertu kan være relevant for en lille patientgruppe, hvor der mangler gode etablerede behandlingsmuligheder. Samtidig vurderer rådet, at behandlingen er for dyr i forhold til den dokumenterede effekt, når usikkerhederne i datagrundlaget tages med.

Derfor går sagen nu videre til en ny prisforhandling. Medicinrådet vil blandt andet undersøge muligheden for en risikodelingsaftale. Det kan for eksempel være en aftale, hvor betalingen i højere grad afhænger af, hvordan behandlingen virker i praksis, eller hvor regionernes økonomiske risiko begrænses.

Medicinrådet forventer at træffe beslutning om en eventuel anbefaling 2. september 2026.

Læs mere

 

Medicinrådet afventer ny beslutning om dyr behandling mod forhøjet blodtryk i lungerne

Medicinrådet har endnu ikke ændret sin anbefaling af lægemidlet sotatercept til voksne patienter med pulmonal arteriel hypertension, PAH. Lægemidlet, der sælges under navnet Winrevair, blev afvist af Medicinrådet i februar 2025, fordi behandlingen var meget dyr, og fordi omkostningerne ikke stod mål med den forventede effekt.

Nu er sagen åbnet igen, fordi virksomheden MSD har bedt Medicinrådet om en revurdering. På rådsmødet 27. maj 2026 valgte Medicinrådet at sætte revurderingen i clock-stop. Det betyder, at rådet udsætter den nye beslutning og fortsætter drøftelserne på et kommende møde.

Den gældende anbefaling er derfor fortsat et nej. Beslutningen kan ændre sig efter revurderingen, men Medicinrådet forventer først at tage stilling igen 24. juni 2026.

PAH er en sjælden, kronisk og fremadskridende sygdom, hvor blodtrykket i lungekredsløbet er forhøjet. Det sker, fordi de små blodkar i lungerne bliver fortykkede og forsnævrede. Hjertet skal derfor arbejde hårdere for at pumpe blod gennem lungerne.

Sygdommen kan give åndenød, udtalt træthed og nedsat fysisk formåen. Senere kan patienterne få tegn på hjertesvigt. Mange patienter har meget dårlig livskvalitet.

Sotatercept er godkendt til voksne patienter med PAH i WHO-funktionsklasse II og III. Det betyder, at patienterne har symptomer ved fysisk aktivitet. I funktionsklasse II giver almindelig fysisk aktivitet åndenød og træthed. I funktionsklasse III kommer symptomerne allerede ved mindre belastning.

Behandlingen gives som tillæg til den medicin, patienterne allerede får. Standardbehandlingen består typisk af en kombination af flere lægemidler, der på forskellige måder påvirker blodkarrene i lungerne.

Medicinrådet vurderede i 2025, at sotatercept har en betydelig og klinisk relevant effekt. Behandlingen forbedrer patienternes funktionsniveau, mindsker risikoen for forværring af sygdommen og forbedrer overlevelsen sammenlignet med standardbehandling alene.

Behandlingen kan dog give alvorlige bivirkninger, blandt andet alvorlige blødninger. Den største barriere er prisen. Medicinrådet vurderede i 2025, at sotatercept er så dyrt, at omkostningerne ikke står mål med den forventede effekt.

I den igangværende revurdering vil Medicinrådet blandt andet se nærmere på, hvordan brugen af treprostinil skal følges i klinisk praksis. Treprostinil er et andet lægemiddel mod PAH, som bruges hos nogle patienter. Rådet vil også have beskrevet klare start- og stopkriterier for sotatercept.

Start- og stopkriterier handler om, hvilke patienter der skal begynde på behandlingen, og hvornår behandlingen skal stoppes igen, hvis den ikke virker godt nok eller giver for store problemer. Sådanne kriterier kan få betydning for både patientsikkerheden, den kliniske brug og de samlede udgifter i sundhedsvæsenet.

Læs mere

 

Nej til moddel mod livmoderhalskræft

Medicinrådet anbefaler ikke lægemidlet tisotumab vedotin til voksne patienter med livmoderhalskræft, der er vendt tilbage eller har spredt sig, og hvor sygdommen er blevet værre under eller efter medicinsk behandling.

Lægemidlet sælges under navnet Tivdak og er udviklet af Genmab. Medicinrådet vurderer, at behandlingen har effekt, men at gevinsten er for lille i forhold til prisen.

Den konkrete pris fremgår ikke offentligt. Medicinrådet har beregnet både udgifterne til selve lægemidlet og de samlede meromkostninger for sundhedsvæsenet, men Genmab ønsker ikke, at tallene offentliggøres. Rådet skriver dog, at tisotumab vedotin samlet set er væsentligt dyrere end den behandling, patienterne får i dag.

Behandlingen kan forlænge livet sammenlignet med kemoterapi, men kun med få måneder. I fase III-studiet InnovaTV 301 levede patienterne i gruppen, der fik tisotumab vedotin, i median 11,5 måneder. Patienterne i kemoterapigruppen levede i median 9,5 måneder. Median betyder, at halvdelen af patienterne levede længere, og halvdelen levede kortere.

Medicinrådet estimerer i sin sundhedsøkonomiske analyse, at behandlingen i gennemsnit kan forlænge patienternes liv med 0,2 år. Det svarer til godt to måneder.

Tisotumab vedotin forsinkede også sygdomsforværring en smule. Patienterne, der fik behandlingen, levede i median 4,2 måneder uden sygdomsforværring, mens det gjaldt 2,9 måneder for patienterne, der fik kemoterapi.

Livmoderhalskræft rammer omkring 300 kvinder om året i Danmark. Den gruppe, som vurderingen handler om, har tilbagevendende eller spredt sygdom og få behandlingsmuligheder tilbage. Med den nuværende behandling er den forventede restlevetid typisk under ni måneder, når patienterne starter på andenlinjebehandling.

Tisotumab vedotin er et antistof-lægemiddel-konjugat. Det betyder, at behandlingen består af et antistof, som kan finde bestemte kræftceller, og et cellegiftstof, som frigives inde i cellen. Behandlingen gives som drop i en blodåre hver tredje uge.

Bivirkningerne fylder også i Medicinrådets afslag. Tisotumab vedotin kan blandt andet give bivirkninger i øjnene, som kan svække synet og kræve ekstra kontrol hos øjenlæge. Behandlingen kan også give nerveskader, som kan føre til føleforstyrrelser, prikken, smerter eller nedsat kraft, typisk i hænder og fødder.

Medicinrådet vurderer samlet, at tisotumab vedotin er dyrere og mere belastende end den nuværende behandling, mens effekten er begrænset. Derfor anbefaler rådet ikke lægemidlet som standardbehandling.

Læs mere

 

Nej igen til behandling mod tarmkræft

Medicinrådet anbefaler fortsat ikke lægemidlet fruquintinib til voksne patienter med kræft i tyk- eller endetarmen, der har spredt sig til andre steder i kroppen, selv om virksomheden Takeda har tilbudt en lavere pris.

Den patientgruppe, som vurderingen handler om, har tidligere fået de standardbehandlinger, der er tilgængelige, og har få muligheder tilbage.

Fruquintinib sælges under navnet Fruzaqla og gives som tablet. Behandlingen kan bruges til patienter, hvor sygdommen er blevet værre efter tidligere behandling, eller hvor patienten ikke tåler bestemte andre behandlinger.

Medicinrådet vurderer, at fruquintinib kan forlænge livet med cirka 0,2 år, svarende til godt to måneder. Når både levetid og livskvalitet regnes med, er gevinsten også cirka 0,2 kvalitetsjusterede leveår.

Prisen er hovedårsagen til afslaget. Ifølge Medicinrådet koster fruquintinib cirka 130.000 kroner i lægemiddeludgifter for et gennemsnitligt behandlingsforløb på omkring fire måneder, når man ser på de offentlige listepriser. Sammenlignet med den nuværende behandling giver fruquintinib meromkostninger på cirka 150.000 kroner pr. patient.

Der er forhandlet en rabat, som efter virksomhedens ønske er fortrolig. De reelle omkostninger er derfor lavere end listeprisen, men Medicinrådet vurderer stadig, at effekten er for lille i forhold til udgiften.

Medicinrådet peger også på usikkerhed i datagrundlaget. I det kliniske studie FRESCO-2 fik en del af patienterne efterfølgende behandling, som ikke bruges i Danmark. Derfor er det usikkert, hvor stor gevinsten reelt vil være for danske patienter.

I Danmark får patienterne normalt ingen aktiv kræftbehandling i den sene behandlingslinje, som vurderingen handler om. Behandlingen består i stedet af lindrende behandling, der skal dæmpe symptomer og bevare livskvaliteten bedst muligt.

Fruquintinib vurderes overordnet som en veltolereret behandling, men den kan give bivirkninger, som for nogle patienter kan være alvorlige. I studiet var der flere svære uønskede hændelser og flere dosisreduktioner blandt patienter, der fik fruquintinib, end blandt patienter, der fik placebo.

Medicinrådet vurderer samlet, at den lille overlevelsesgevinst og usikkerheden om effekten i dansk praksis ikke står mål med omkostningerne. Derfor fastholder rådet, at fruquintinib ikke skal være standardbehandling til voksne patienter med kræft i tyk- eller endetarmen, der har spredt sig til andre steder i kroppen.

Læs mere

 

Nej igen til behandling mod sjælden kræft i mave-tarmsystemet

Medicinrådet anbefaler fortsat ikke lægemidlet ripretinib til voksne patienter med fremskreden GIST, som er en sjælden kræftform i mave-tarmsystemet.

Virksomheden bag lægemidlet har indsendt et nyt pristilbud med en lavere pris, men Medicinrådet vurderer stadig, at behandlingen er for dyr i forhold til effekten. Den konkrete pris fremgår ikke offentligt, fordi virksomheden ikke ønsker, at Medicinrådet offentliggør estimaterne.

Ripretinib sælges under navnet Qinlock og gives som tablet. Behandlingen er vurderet til patienter, som tidligere har fået mindst tre forskellige lægemidler af typen kinasehæmmere, heriblandt imatinib. Kinasehæmmere er kræftmedicin, som bremser signaler, kræftceller bruger til at vokse.

GIST står for gastrointestinal stromal tumor. Det er en kræftform, som opstår i mave-tarmkanalen og typisk rammer personer over 65 år. Sygdommen kan give mavesmerter, træthed og blødning fra tarmen og kan påvirke livskvaliteten betydeligt.

Med den behandling, patienterne får i dag, er den forventede restlevetid typisk 9 til 18 måneder i den sene del af sygdomsforløbet.

Medicinrådet vurderer, at ripretinib kan forsinke forværring af sygdommen og forlænge overlevelsen. I en sundhedsøkonomisk analyse estimerer rådet, at behandlingen kan forlænge patienternes liv med 1,3 til 2,1 år.

Effekten er dog usikker. Det skyldes blandt andet, at patienterne i det kliniske studie, som ikke fik ripretinib, fik en anden behandling end den, danske patienter normalt får. Derfor er det uklart, hvor stor gevinsten reelt vil være i dansk klinisk praksis.

Ripretinib kan også give bivirkninger. Det kan blandt andet være diarré, kvalme og hudreaktioner på hænder og fødder, som kan kræve pause i behandlingen eller justering af dosis. Medicinrådet vurderer dog, at bivirkningerne formentlig er mildere end ved nogle af de behandlinger, patienterne i dag får i fjerde behandlingslinje eller senere.

Medicinrådet har vurderet udgifterne til både selve lægemidlet og de samlede meromkostninger for sundhedsvæsenet. Tallene er ikke offentlige. Rådet skriver dog, at ripretinib samlet set er dyrere end den behandling, de fleste patienter i dag får på dette sene tidspunkt i sygdomsforløbet.

Medicinrådet fastholder derfor, at ripretinib ikke skal være standardbehandling til patienter med fremskreden GIST, selv om virksomheden er kommet med et lavere pristilbud.

Læs mere

 

Medicinrådet går i gang med ny vejledning for behandling af knoglemarvskræft

Medicinrådet har godkendt protokollen for en ny opdatering af behandlingsvejledningen for patienter med knoglemarvskræft.

Protokollen er ikke den færdige behandlingsvejledning. Den er planen for, hvordan Medicinrådet vil gennemgå den nyeste viden og sammenligne de behandlinger, der kan være relevante for nydiagnosticerede patienter med knoglemarvskræft, som er kandidater til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.

Knoglemarvskræft kaldes også myelomatose. Det er en uhelbredelig kræftsygdom, som opstår i knoglemarvens plasmaceller. Plasmaceller er en type hvide blodlegemer, som normalt hjælper kroppen med at danne antistoffer mod infektioner. Ved knoglemarvskræft vokser syge plasmaceller i knoglemarven og kan blandt andet give knogleskader, smerter, blodmangel, svækket immunforsvar og nyreproblemer.

Den del af vejledningen, som nu skal opdateres, handler om nydiagnosticerede patienter, der kan tåle højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Behandlingen kaldes ofte HDT. Den bruges typisk til yngre patienter i god almen tilstand og uden alvorlige andre sygdomme.

Ved HDT får patienten først medicinsk behandling, der skal nedbringe mængden af kræftceller. Derefter høstes patientens egne stamceller fra blodet. Patienten får så højdosis kemoterapi, som er en kraftig cellegiftbehandling, og bagefter gives stamcellerne tilbage for at hjælpe knoglemarven med at komme i gang igen.

Medicinrådet besluttede allerede 24. september 2025, at behandlingsvejledningen for knoglemarvskræft skulle opdateres. Baggrunden er, at der er kommet nye data for flere lægemidler, og at flere nye behandlinger er blevet vurderet siden den seneste vejledning.

Læs mere

 

Medicinrådet præciserer vejledning for arvelig sygdom med hævelser

Medicinrådet har godkendt en opdatering af opsummeringen for Medicinrådets evidensgennemgang vedrørende lægemidler til arveligt angioødem, som er en arvelig sygdom der giver hævelser i kroppen, efter at lægemidlet donidalorsen blev direkte indplaceret i behandlingsvejledningen i april. I opsummeringen er det præciseret, hvornår der skal ske behandlingsskift.  

Læs mere

 

Medicinrådet ser på udgifter ved drop og indsprøjtning mod HER2-positiv brystkræft

Medicinrådet har godkendt en opdatering af behandlingsvejledningen for HER2-positiv brystkræft og en ny omkostningsanalyse. Fokus er, hvad det koster at give de ligestillede HER2-rettede lægemidler som enten drop i en blodåre eller indsprøjtning under huden.

HER2-positiv brystkræft betyder, at kræftcellerne har for meget af HER2-proteinet på overfladen. Proteinet kan få kræftcellerne til at vokse og dele sig hurtigere, og behandlingen retter sig mod dette signal.

Når lægemidler er ligestillede, betyder det, at Medicinrådet vurderer, at der ikke er afgørende kliniske forskelle mellem dem for den relevante patientgruppe. Derfor kan administration og samlede omkostninger få større betydning for valget af behandling.

Intravenøs infusion betyder, at medicinen gives direkte i en blodåre gennem et drop. Subkutan injektion betyder, at medicinen sprøjtes ind under huden.

Den opdaterede omkostningsanalyse omfatter de behandlingsrelaterede udgifter ved begge administrationsformer. Det kan blandt andet være personaletid, behandlingsrum, udstyr og patientens tid på hospitalet.

Omkostningsanalysen er et internt dokument og offentliggøres ikke. Derfor fremgår der ikke konkrete tal eller detaljer om forskellen mellem drop og indsprøjtning af det tilgængelige materiale.

 

topartikel