Hans præsentation af nye resultater viser nemlig, at den eksperimentelle tabletbehandling daraxonrasib næsten fordobler overlevelsen hos patienter med metastatisk kræft i bugspytkirtlen sammenlignet med kemoterapi.
Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer, der findes. Sygdommen bliver ofte opdaget sent, og når den har spredt sig til andre steder i kroppen, er behandlingsmulighederne få. I mere end ti år har lægerne manglet et reelt gennembrud, der for alvor kunne forlænge livet for patienterne.
"Det indgik ikke i min tidsplan," lød det bagefter fra Brian Wolpin om bifaldet. Han er lead investigator på studiet og har sin daglige gang på Dana-Farber Cancer Institute i Boston.
Blandt tilhørerne i salen var Inna Chen, overlæge og leder af Videnscenter for Medicinsk Behandling af Kræft i Bugspytkirtlen på Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital. Hun lægger ikke skjul på, at resultaterne kan få stor betydning.
”Det her er meget stort. Det er uhørt at opnå så stor en overlevelsesgevinst inden for metastatisk pancreascancer, hvor vi ikke har set et reelt gennembrud siden 2013. Det bliver uden tvivl praksisændrende,” siger hun.
Patienterne levede næsten dobbelt så længe
Resultaterne kommer fra fase III-studiet RASolute-302, hvor daraxonrasib blev sammenlignet med standard kemoterapi hos patienter med tidligere behandlet metastatisk kræft i bugspytkirtlen, altså hvor sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen.
Pancreascancer er det lægefaglige navn for kræft i bugspytkirtlen, og i studiet havde patienterne den type, der hedder pancreatisk adenokarcinom. Adenokarcinom betyder, at kræften er opstået i kirtelceller. Ved kræft i bugspytkirtlen er det den hyppigste sygdomstype.
Daraxonrasib er en såkaldt RAS-hæmmer. RAS er et gen, som ofte er forandret i kræftceller ved kræft i bugspytkirtlen. Når genet er muteret, kan det være med til at holde kræften i gang og få kræftcellerne til at vokse. Daraxonrasib er udviklet til at blokere RAS-signalet og gives som tablet én gang dagligt.
I den samlede patientgruppe levede patienter, der fik daraxonrasib, i median 13,2 måneder, mens patienter, der fik kemoterapi, levede i median 6,7 måneder. Median betyder, at halvdelen af patienterne levede længere end tallet, mens den anden halvdel levede kortere.
Risikoen for at dø i løbet af studiet var 60 procent lavere hos patienter, der fik daraxonrasib, end hos patienter, der fik kemoterapi. Sygdommen blev også holdt i ro i længere tid. Patienter på daraxonrasib havde i median 7,2 måneder uden forværring af sygdommen, mens tallet var 3,6 måneder med kemoterapi.
Patienter henvender sig for at få behandling
At studiet faldt positivt ud, har været offentligt kendt siden 13. april, hvor firmaet bag lægemidlet, Revolution Medicines, udsendte en pressemeddelelse.
Siden har Inna Chen og kollegerne på Herlev Hospital fået mange henvendelser fra patienter, som gerne vil behandles med daraxonrasib. Det samme oplever man ifølge hende på andre danske hospitaler og blandt kolleger rundt om i verden.
”Der er et kæmpestort pres på klinikken. Patienterne læser om lægemidlet og vil meget gerne i behandling. Hvis det går for langsomt med at få implementeret behandlingen i Danmark, bliver det meget svært at forklare det over for patienterne,” siger Inna Chen.
Hun mener, at det haster med at få afklaret, hvornår behandlingen kan blive tilgængelig.
”Jeg håber og satser på, at vi har adgang inden 2027. Jeg synes ikke, det er etisk at holde det tilbage længere,” siger hun.
Daraxonrasib er endnu ikke godkendt af den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA. FDA har dog givet behandlingen såkaldt Breakthrough Therapy Designation og Orphan Drug Designation. Det betyder, at firmaet får tættere kontakt med myndighederne og mulighed for et hurtigere udviklingsforløb, fordi behandlingen er rettet mod en alvorlig sygdom med et stort behov for nye muligheder.
FDA har også givet tilladelse til, at nogle patienter kan få lægemidlet, selv om det endnu ikke er almindeligt godkendt.
I EU har Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, givet daraxonrasib orphan designation. Det giver adgang til regulatorisk og videnskabelig støtte under udviklingen, men det er ikke en markedsføringstilladelse. Lægemidlet er derfor endnu ikke godkendt til almindelig brug i EU.
Tre gange så mange havde målbar effekt
I Danmark får cirka 1.000 personer hvert år diagnosen kræft i bugspytkirtlen. Kun cirka 20 procent får sygdommen opdaget så tidligt, at kræften kan fjernes ved operation, og mange af dem får senere tilbagefald.
Af de 80 procent, som har fremskreden kræft i bugspytkirtlen, når diagnosen stilles, er cirka halvdelen egnet til lindrende kemoterapi som første behandling. De resterende 40 procent, som ikke får behandling, lever i gennemsnit halvanden måned.
Hos patienter, som får kemoterapi som første behandling, er responsraten cirka 30 procent, og i Danmark ligger overlevelsen i gennemsnit på cirka syv til otte måneder.
Responsrate betyder, hvor mange patienter der har en målbar effekt af behandlingen, for eksempel at kræften skrumper. Når den første behandling holder op med at virke, når kun omkring 200 af de cirka 400 patienter, der begynder på første behandling, frem til og er egnede til anden behandling. Med den nuværende andenlinjebehandling er responsraten cirka 10 procent.
Til sammenligning var responsraten 33,2 procent i gruppen af patienter med RAS-muteret sygdom og 31,6 procent i den samlede patientgruppe blandt patienter, der fik daraxonrasib i RASolute-302.
Cirka 90 procent af patienter med kræft i bugspytkirtlen har en RAS-mutation.
”RAS har været betragtet som ’undruggable’ i flere årtier. Der har været mange forsøg, men alt har været negativt. I USA har man investeret virkelig mange penge i at arbejde videre med RAS, man har samlet de bedste forskere i verden og etableret centre, som kun skulle forske i RAS. Det ser vi resultatet af nu,” siger Inna Chen.
Behandlingen helbreder næppe
Selv om resultaterne er markante, er det endnu uvist, hvor længe effekten holder. Inna Chen forventer ikke, at daraxonrasib helbreder patienterne.
”Vi har ikke set kurverne endnu, så vi ved ikke, hvor længe effekten varer ved. Jeg har talt med nogle af dem, der har inkluderet patienter i studiet, og jeg tror desværre ikke, vi taler om helbredende behandling,” siger Inna Chen.
Hun peger på, at patienter formentlig udvikler resistens over tid.
”Det vil sige, at selvom vi ser de gode overlevelsesdata, og patienter kommer til at leve væsentligt længere, så får alle patienter på et tidspunkt progression.”
Når behandlingen rammer et så centralt kræftsignal som RAS, opstår der samtidig nye spørgsmål. Hvis forskerne rammer det, der driver kræften, hvorfor kan sygdommen så alligevel begynde at vokse igen?
”Det bliver meget interessant at undersøge nærmere. Kan vi gøre det bedre og måske ramme resistensmekanismerne? KRAS er den vigtigste onkogene driver, så når vi nu rammer den vigtigste driver effektivt, hvorfor varer effekten så ikke ved? Det skal vi have besvaret,” siger Inna Chen.
En onkogen driver er en forandring i kræftcellerne, som er med til at drive sygdommen frem.
Fire nye studier på vej til danske patienter
Hvis daraxonrasib bliver godkendt på baggrund af RASolute-302, kan lægemidlet blive en ny behandling til patienter med metastatisk kræft i bugspytkirtlen, hvor tidligere behandling ikke længere virker. Inna Chen vurderer dog, at behandlingen formentlig også skal undersøges tidligere i sygdomsforløbet og måske helt frem som første behandling. Det er netop retningen i flere nye fase III-studier, som danske patienter kan blive tilbudt at deltage i.
Herlev Hospital er med i fire nye fase III-studier med eksperimentel første behandling af metastatisk kræft i bugspytkirtlen. Rekrutteringen begynder i efteråret.
Tre af studierne er RASolute-studier. RASolute-303 sammenligner daraxonrasib alene eller sammen med standard kemoterapi over for standard kemoterapi hos patienter med metastatisk kræft i bugspytkirtlen uanset RAS-genotype.
RASolute-305 sammenligner KRAS(ON)-hæmmeren zoldonrasib plus lægens valg af kemoterapi over for samme kemoterapi plus placebo hos patienter med metastatisk kræft i bugspytkirtlen med KRAS G12D-mutation.
RASolute-309 sammenligner kombinationen af zoldonrasib og daraxonrasib over for standard kemoterapi hos patienter med metastatisk kræft i bugspytkirtlen med KRAS G12D-mutation.
Det fjerde studie hedder DAWN-303. Her undersøges KRAS G12D-hæmmeren INCB161734 sammen med kemoterapi over for placebo plus kemoterapi hos patienter med metastatisk kræft i bugspytkirtlen med KRAS G12D-mutation.
Inna Chen håber, at en kombination af kemoterapi og en RAS- eller KRAS-hæmmer kan forbedre effekten. Kemoterapi angriber bredt celler, der deler sig hurtigt, mens RAS-hæmmere rammer et mere præcist kræftsignal. Tanken er, at kombinationen kan ramme forskellige dele af kræften og måske forsinke, at sygdommen bliver modstandsdygtig.
”(K)RAS-hæmning kan være særlig effektiv mod RAS-afhængige cellepopulationer, mens kemoterapi fortsat kan have effekt på andre mere kemofølsomme celleprogrammer. På den måde kan kombinationen potentielt forsinke eller modvirke resistensudvikling,” siger hun.
”Prækliniske data tyder på en additiv – og i nogle modeller muligvis mere end additiv – effekt, men egentlig synergi er endnu ikke formelt bevist.”
Stor overlevelsesgevinst uanset RAS-mutation
I RASolute-302 blev patienterne fordelt tilfældigt i to lige store grupper. Den ene gruppe fik daraxonrasib 300 milligram som tablet én gang dagligt, mens den anden fik standard kemoterapi valgt af den behandlende læge.
Studiets vigtigste mål var samlet overlevelse og progressionsfri overlevelse hos patienter med RAS G12-muteret sygdom. Samlet overlevelse betyder, hvor længe patienterne lever. Progressionsfri overlevelse betyder, hvor længe de lever, uden at sygdommen bliver værre. Forskerne undersøgte også de samme mål i den samlede patientgruppe samt responsrate i begge grupper.
I alt blev 500 patienter fordelt til behandling. 248 fik daraxonrasib, og 252 fik kemoterapi. Ved opgørelsen 10. februar 2026 var patienterne fulgt i median 8,5 måneder.
I gruppen med RAS G12-muteret sygdom levede patienter, der fik daraxonrasib, i median 13,2 måneder, mens patienter, der fik kemoterapi, levede i median 6,6 måneder. Median progressionsfri overlevelse var 7,3 måneder med daraxonrasib og 3,5 måneder med kemoterapi. Responsraten var 33,2 procent med daraxonrasib og 11,8 procent med kemoterapi.
I den samlede patientgruppe levede patienter, der fik daraxonrasib, i median 13,2 måneder, mens patienter, der fik kemoterapi, levede i median 6,7 måneder. Median progressionsfri overlevelse var 7,2 måneder med daraxonrasib og 3,6 måneder med kemoterapi. Responsraten var 31,6 procent med daraxonrasib og 11,2 procent med kemoterapi.
Færre alvorlige bivirkninger end kemoterapi
Daraxonrasib gav ikke kun længere overlevelse. Behandlingen var også forbundet med færre alvorlige bivirkninger end kemoterapi.
Behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller højere opstod hos 43,6 procent af patienterne i daraxonrasib-gruppen og hos 57,5 procent i kemoterapi-gruppen. Grad 3 eller højere betyder, at bivirkningerne er alvorlige og kan kræve behandling, pause i kræftbehandlingen eller indlæggelse.
De hyppigste alvorlige bivirkninger ved daraxonrasib var udslæt og stomatitis. Stomatitis betyder betændelse i munden, som kan give smerter, sår og problemer med at spise og drikke.
Ved kemoterapi var de hyppigste alvorlige bivirkninger fald i neutrofiltal og anæmi. Neutrofile er en type hvide blodlegemer, som er vigtige for immunforsvaret. Når tallet falder, stiger risikoen for infektioner. Anæmi betyder blodmangel og kan give træthed, svimmelhed og åndenød.
Behandlingsrelaterede alvorlige bivirkninger opstod hos 10,8 procent af patienterne behandlet med daraxonrasib og 18,7 procent af patienterne behandlet med kemoterapi. Færre patienter stoppede også behandlingen på grund af bivirkninger. Det skete hos 1,2 procent i daraxonrasib-gruppen og 11,2 procent i kemoterapi-gruppen.
”Udover at effekten er bedre, er toksiciteten også mindre med daraxonrasib. Det er meget vigtigt for patienterne, men også i forhold til hvordan vi håndterer patienterne i klinikken,” siger Inna Chen.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Historisk gennembrud: Ny behandling fordobler overlevelsen ved pancreascancer på Onkologisk Tidsskrift
