
Læge Ulrik Hjerpsted deler sine erfaringer med funktionel medicin og personlig kost i bogen 'Når mad helbreder'. Men mellem opskrifter og anekdoter bliver grænsen mellem dokumenteret viden og egne overbevisninger til tider uklar.
Når mad bliver medicin – men hvor er evidensen?
BØGER. Læge Ulrik Hjerpsted serverer personlig erfaring og funktionel medicin i letfordøjelige bidder. Men mellem de grønne tallerkener og inflammationsfrie idealer udviskes grænsen mellem dokumenteret viden og anekdotisk overbevisning.
![]()
I ´Når mad helbreder´ inviterer læge Ulrik Hjerpsted læseren med ind i sit eget maskinrum: en rejse fra ungdomsår med maveproblemer og ledsmerter til rollen som fortaler for funktionel medicin og individuel kostoptimering. Bogen er skrevet i en mild, tilgængelig tone og rummer både konkrete råd, personlige anekdoter og 44 opskrifter. Men undervejs bliver det vanskeligt at skelne mellem det, der er underbygget af solid forskning, og det, der hviler på selveksperimentering, hypoteser og erfaringer fra en klinik, som samtidig er forfatterens egen.
Bogens indledning er både sympatisk og menneskelig. Hjerpsted fortæller levende om egne helbredsproblemer og den frustration, han oplevede som patient i et sundhedssystem, der ikke kunne give svar. Det er let at identificere sig med hans søgen efter årsager og løsninger. Men når den personlige fortælling glider over i generelle anbefalinger, sker det ofte uden tydelig markering af, hvornår der er tale om individuel erfaring, kliniske observationer, dyreforsøg eller evidensbaseret viden.
Særligt i afsnittene om kost og kosttilskud bliver denne gråzone tydelig. Når Hjerpsted eksempelvis skriver, at ubehag og lav energi efter en kostomlægning “faktisk er et godt tegn på, at kroppen renser ud”, henviser han til den såkaldte ’die-off’-reaktion eller Jarisch-Herxheimer-reaktionen, der anvendes i forbindelse med infektioner, men endnu ikke er etableret i forhold til kostændringer hos raske mennesker.
Lignende skråsikkerhed findes i afsnittet om gluten:
“Gluten er verdens mindste lektin, og dens fornemmeste opgave er at ødelægge tarmens tight junctions, som så giver utæt tarm og symptomer på inflammation.”
