Psykiater om sit år i cirkus: Eneste chance for at prøve sådan et liv

KULTUR-TEMPERATUR. Speciallæge Helene Speyer er tidligere tryllekunstnerassistent i et engelsk cirkus og har i slutningen af 90’erne optrådt i en lang række afsides småbyer fra Sydengland til Nordskotland. I dag er hun også berejst som forsker inden for psykiatrien, og et nyligt besøg på et rumænsk hospital blev lidt af en øjenåbner for psykiateren.  

Hvilken god kulturoplevelse har du senest haft?

"Jeg besøgte for nylig et lille psykiatrisk hospital i en landsby i Rumænien i forbindelse med min forskning, og det var faktisk en stor kulturoplevelse, hvis man kan tænke kultur også som organisering. Besøget var den vildeste tidsrejse tilbage til 1960'erne – gamle, majestætiske bygninger og patienter, der boede meget tæt, på hver sengestue. Jeg kom jo på besøg med den danske forestilling om, at enestuer er idealet. Det fortalte jeg til overlægen på hospitalet, og han reagerede ved at spørge, om ikke de danske patienter blev ensomme? Det var lidt en øjenåbner for mig. Han fortalte, at de sammensatte patienterne ud fra personlighed og temperament. Vi ansætter i Danmark peer-medarbejdere – tidligere patienter – til at skabe fællesskab, fordi vi har organiseret psykiatrien omkring enestuer. Vi har på den måde professionaliseret os ud af et problem, vi selv har skabt, via enestuerne. Vi professionaliserer noget, som måske burde være mere naturligt. Der er ikke mange kilometer herfra til Rumænien, men tilgangen til psykiatri er markant anderledes."

Hvilken bog kan du anbefale til familie og venner?

"Jeg har lige genlæst ’Fuglene’ af Tarjei Vesaas. Min ældste datter havde læst den for nylig, talte godt om den, og jeg blev nysgerrig. Det var en helt anden oplevelse end dengang, jeg selv læste den i gymnasiet på nynorsk (Helene Speyer er oprindeligt fra Norge, red.). Romanen giver et sjældent indre perspektiv med romanfiguren Mattis, som er udviklingshæmmet. Jeg møder mennesker som ham i mit arbejde, og jeg har aldrig oplevet en så præcis beskrivelse af, hvordan verden kan opleves af sådan et menneske.  Jeg forstår faktisk stadig ikke, hvordan Vesaas kunne skrive den bog med så stor indlevelse uden selv at have haft den erfaring. Det er en bog, jeg varmt vil anbefale, også selvom anbefalingen egentlig kommer fra min datter.”

Hvilken bog vil du anbefale til kolleger, fordi den er relevant for sundhedsområdet?

"Jeg vil anbefale bogen ‘Conversations in Critical Psychiatry’ af Awais Aftab, selvom jeg skal påpege, at jeg kender ham personligt og derfor kan have en mulig bias. Han er en amerikansk-pakistansk psykiater og en fascinerende skikkelse. Han har interviewet en lang række mennesker med et kritisk blik på psykiatrien – både folk inden for det etablerede system og dem, der udfordrer det. Det særlige ved ham er, at han bygger bro mellem den kritiske tænkning og den traditionelle psykiatri. Jeg deler selv noget af den kritik. Jeg synes nogle gange, vi bygger en boble omkring os selv og tænker, at løsningen bare er mere af det samme, og det er bare et spørgsmål om, at psykiatrien skal have flere penge. Det er jeg skeptisk over for. Jeg tror, vi skal være mere ambitiøse og samtidig undgå at kapsle os inde i akademisk selvtilfredshed. Awais Aftab er værd at følge. Han bliver jævnligt fremhævet i The Lancet og er en af de mest interessante stemmer på området lige nu."

Har du selv forsøgt dig udi det kunstneriske?

"Inden jeg blev psykiater, arbejdede jeg faktisk som tryllekunstnerassistent i et engelsk cirkus. Jeg havde gået på Gøglerskolen i Aarhus og faldt i snak med nogle mennesker, der manglede en assistent, en såkaldt 'bikini-dame' til deres trylleshow. Jeg tænkte vist, at det nok var min eneste chance for at prøve sådan et liv. Så jeg rejste med et cirkus i omkring et år i 1998, fra Sydengland til Nordskotland. Jeg har derfor nok set flere små landsbyer i Storbritannien end de fleste. Jeg var en del af trylleshowet, men solgte også billetter og hjalp med alt det praktiske, som alle gør, når de er del af et cirkus. Jeg er også det, man kunne kalde serie-monogam med mine hobbyer. Jeg går enormt intenst ind i én kreativ interesse ad gangen, indtil den bliver afløst af den næste. Det seneste har været keramik, men med et benspænd: Jeg ville kun bruge ler, som jeg selv gravede op på stranden i Odsherred, hvor vi har har sommerhus. Det resulterede i en imponerende samling lerfigurer, som grundlæggende er ret ubrugelige og fylder meget. Min ægtefælle har været meget tålmodig og givet mig stort spillerum – men han har også fået mig til at love, at jeg ikke bliver sådan en dame, der åbner en butik med keramik. Nu er dén interesse så småt ved at dampe af. Min næste hobby ser ud til at blive plantefarvning af garn.”