Finanslov 2026 styrker også sundheden: Nye vacciner, fertilitetshjælp og behandling af hjernerystelser

Finansloven for 2026 handler ikke kun om flere pædagoger i børnehaverne, lavere priser på daginstitutioner og billigere elregninger. Den indeholder også en række sundhedstiltag, som kan få stor betydning for mange danskeres liv og hverdag. 

Under titlen "En bedre hverdag – et stærkere Danmark" præsenterede regeringen fredag investeringer, der handler om sundhed, sygdom og medicin – men også om velfærd og trivsel i en bredere forstand.

At der er penge til ny investeringer, er resultatet af mange års ansvarlige reformer og de beslutninger, vi traf under corona og også siden, sagde finansminister Nicolai Wammen (Soc.), da han præsenterede finansloven på et pressemøde fredag formiddag. 

Bedre hjælp til ufrivilligt barnløse

Omkring hvert niende barn i Danmark bliver i dag født efter fertilitetsbehandling. Nedsat frugtbarhed er en udbredt sygdom, og stadig flere par og enlige har brug for hjælp til at opfylde drømmen om at få børn.

I 2024 blev det muligt at få op til seks gratis forsøg til første barn og tre forsøg til barn nummer to. Regeringen foreslår nu at hæve antallet af forsøg til barn nummer to fra tre til seks. Dermed bliver der ligestilling mellem første og andet barn, og familier får bedre muligheder for at skabe den børnefamilie, de drømmer om.

"I regeringen vil vi gerne hjælpe det stigende antal danskere, som har svært ved at få børn. Og for mange stopper drømmen om en familie ikke ved det første barn. Derfor styrker vi nu igen hjælpen til ufrivilligt barnløse," siger sundhedsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Hun peger på, at succesraten øges betydeligt med flere forsøg. Ved tre forsøg lykkes det i gennemsnit for 64 procent at blive gravide, mens seks forsøg hæver chancen til 83 procent, viser tal fra Region Hovedstaden.

Regeringen vil afsætte 35 millioner kroner årligt fra 2026 til at finansiere udvidelsen. Tiltaget bygger oven på flere andre ændringer de seneste år: vederlagsfri behandling til barn nummer to, ophævelse af tidsbegrænsning på nedfrosne æg samt mulighed for ægdonation mellem lesbiske partnere.

Bedre indsats for patienter med hjernerystelse

Hvert år rammes omkring 25.000 danskere af hjernerystelse. De fleste kommer sig hurtigt, men omkring en tredjedel får langvarige senfølger som hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. For nogle betyder det, at de må opgive arbejde eller studie og kæmpe for at få hverdagen til at hænge sammen.

Regeringen foreslår at afsætte 20 millioner kroner i 2026 og 40 millioner kroner årligt fra 2027 til en styrket indsats. Midlerne skal bruges til at skabe en mere ensartet behandling på tværs af landet og bygge på Sundhedsstyrelsens kommende vidensafdækning.

"Alt for mange oplever i dag at stå alene med langvarige og invaliderende senfølger efter en hjernerystelse. Deres liv bliver sat på standby. Det skal vi gøre bedre, for de mennesker skal selvfølgelig have den nødvendige hjælp og behandling, så de kan lægge hjernerystelsen bag sig og vende tilbage til deres vante liv," siger Sophie Løhde.

Hos Hjernerystelsesforeningen bliver udspillet mødt med begejstring.

"I Hjernerystelsesforeningen mener vi, at regeringens udspil er en rigtig god nyhed. Det er faktisk den største milepæl nogensinde på hjernerystelsesområdet i Danmark, og noget som vi har kæmpet for i mange år," siger landsformand Iben Sønderup.

Nyt vaccinationsprogram mod RS-virus

RS-virus er en af de hyppigste årsager til indlæggelser blandt små børn. Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver næsten alle børn smittet, inden de fylder to år, og tre procent indlægges mindst én gang i de første leveår. I perioden 2021-2023 var der i gennemsnit 1.741 indlæggelser om året med RS-virus blandt børn under et år.

Regeringen vil derfor indføre et sæsonbaseret vaccinationsprogram, hvor alle gravide tilbydes vaccination i 32. graviditetsuge. Vaccinationen beskytter spædbørn mod sygdom i de første levemåneder.

Programmet forventes at blive taget imod af omkring 32.000 gravide årligt. Der afsættes 35,9 millioner kroner i 2026 og 40,2 millioner kroner årligt fra 2027.

Finansloven foreslår også at videreføre sæsonvaccinationerne mod COVID-19 og influenza i 2026-2028. Der afsættes 644,8 millioner kroner i 2026, 742,8 millioner kroner i 2027 og 747,5 millioner kroner i 2028.