Kommunerne får flere penge til sundhed, når sundhedsreformen fra årsskiftet begynder at flytte flere opgaver og tilbud tættere på borgernes hjem.
Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har i økonomiaftalen for 2027 afsat 386 millioner kroner til kommunale sundhedsindsatser. Pengene ligger ud over det generelle løft af kommunernes økonomi og skal udmøntes gennem de nye sundhedsråd, hvor kommunale og regionale politikere sammen får ansvar for at udvikle de nære sundhedstilbud.
Samtidig afsættes 402 millioner kroner til bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser i kommuner og regioner. Beløbet er første del af en samlet ramme på 3,5 milliarder kroner, som med sundhedsreformen er afsat til formålet fra 2027 til 2031.
Pengene kan få betydning for lokaler og andre faciliteter, når flere patienter fremover skal modtage behandling, pleje, rehabilitering og opfølgning uden for sygehusene. Økonomiaftalen angiver dog ikke, hvilke konkrete tilbud eller byggerier der får del i midlerne.
Kommunernes samlede serviceramme bliver løftet med 3,3 milliarder kroner i 2027. En stor del af løftet bliver dog på forhånd bundet af flere ældre, minimumsnormeringer og allerede aftalte forbedringer af ældreplejen, mens kommunerne fortsat oplever stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
”Det her er en god aftale, der er i familie med de aftaler, vi har indgået de sidste to år. Den giver god mulighed for at levere velfærd lokalt og betyder samtidig, at vi kan følge med, når der kommer flere ældre. Men aftalen løser ikke alle problemer alle steder. Den kommer i en tid med historisk store udfordringer, bl.a. stigende pres på det specialiserede socialområde. Og derfor vil en række kommuner stadig skulle foretage prioriteringer i velfærden,” siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel til KL.
Flere ældre tager en stor del af løftet
Kommunernes økonomiske ramme til service løftes først med 3,6 milliarder kroner. Samtidig skal kommunerne reducere deres administrative udgifter med 257 millioner kroner, og dermed ender det samlede realløft på 3,3 milliarder kroner.
Heraf er 300 millioner kroner målrettet en forlængelse af minimumsnormeringerne frem til skolestart. Yderligere 332 millioner kroner stammer fra kvalitetsløftet af ældreplejen, som blev aftalt med ældrereformen.
Det betyder, at omkring 2,7 milliarder kroner kan bruges til øvrige prioriteringer i kommunerne, blandt andet hjemmepleje, plejehjem, børn, skoler, handicapområdet og sociale tilbud.
Samtidig vurderer Finansministeriet, at kommunerne i 2027 skal bruge omkring 1,5 milliarder kroner ekstra alene for at lade servicen følge med det stigende antal ældre. I de foregående år blev det såkaldte demografiske træk opgjort til omkring 1,25 milliarder kroner.
Kommunerne skal dermed bruge en kvart milliard kroner mere end tidligere på blot at opretholde serviceniveauet, fordi flere borgere får behov for pleje og omsorg.
597 millioner skal fordeles gennem sundhedsrådene
De nye sundhedsråd bliver omdrejningspunktet for en stor del af omstillingen. Rådene samler politikere fra kommuner og regioner og skal koordinere udbygningen af sundhedstilbud tættere på borgerne.
Ifølge økonomiaftalen skal sundhedsrådene i løbet af 2026 udmønte 597 millioner kroner til nære kommunale sundhedsindsatser i 2027.
Beløbet er større end de 386 millioner kroner, som optræder som det direkte løft af kommunernes sundhedsindsatser i økonomiaftalen. Forskellen hænger sammen med den samlede finansiering og udmøntning af sundhedsreformen gennem sundhedsrådene.
Aftalen beskriver ikke nærmere, hvilke konkrete kommunale indsatser pengene skal gå til. Sundhedsrådene skal i efteråret 2026 begynde de strategiske drøftelser om omstillingen og udbygningen af de nære sundhedsopgaver.
Kommunerne og regionerne skal blandt andet finde ud af, hvor opgaverne skal ligge, hvordan kapaciteten skal bygges op, og hvordan patienterne skal opleve en mere sammenhængende overgang mellem sygehus, kommune og almen praksis.
Regeringen, Danske Regioner og KL vil desuden forsøge at indgå en sommeraftale i slutningen af juni. Aftalen skal blandt andet handle om en udvidelse af sygehusenes behandlingsansvar efter udskrivelse fra 72 til 96 timer og om arbejdet med en ny national sundhedsplan.
Et behandlingsansvar på 96 timer betyder, at sygehuset i længere tid efter udskrivelsen har ansvaret for patientens behandling. Ordningen skal blandt andet mindske risikoen for, at svækkede patienter falder mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge kort efter hjemkomsten.
Flere dele af sundhedsreformen skal først aftales senere. Det gælder blandt andet forpligtelserne i den kommende folkesundhedslov.
Regeringen og KL skriver i økonomiaftalen, at der er behov for et tværgående fokus på forebyggelse for at styrke danskernes sundhed og mindske uligheden i sundhed. Der følger dog ingen konkrete indsatser eller særskilte beløb til folkesundhedsloven i aftalen.
Kommunernes sygehusregning på 2,1 milliarder eftergives
En af de største økonomiske ændringer på sundhedsområdet er afviklingen af den kommunale medfinansiering.
Kommunerne har hidtil betalt en del af regningen, når deres borgere blev behandlet på sygehus. Ordningen nedlægges fra 1. januar 2027 som led i sundhedsreformen.
Ved lukningen står kommunerne samlet med en restbetaling til staten på cirka 2,1 milliarder kroner. Regeringen og KL har aftalt, at hele betalingen eftergives.
Ifølge aftalen skyldes beløbet en tidsmæssig forskydning mellem sygehusenes aktivitet og kommunernes betalinger. Restbetalingen er allerede finansieret for kommunerne under ét gennem bloktilskuddet, men kommunerne slipper nu for at overføre beløbet til staten.
Samtidig flytter visse sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne. Der er indført en midlertidig overgangsordning, som skal forhindre, at enkelte kommuner vinder eller taber urimeligt meget økonomisk på omlægningen.
Den sidste lovgivning om fordelingen mangler fortsat. Regeringen og KL vil derfor etablere et datagrundlag, så kommunerne inden budgetfristen for 2027 kan få besked om de tilskud og bidrag, som skal følge opgaveflytningen. Udmeldingen afhænger af, at Folketinget vedtager lovforslaget.
Mindre anlægsramme end i 2026
Kommunerne får i 2027 en samlet anlægsramme på 22,3 milliarder kroner til byggeri, renovering og andre investeringer.
Rammen er 400 millioner kroner lavere end i 2026, hvor kommunerne havde mulighed for at bruge 22,7 milliarder kroner.
Af anlægsrammen er 500 millioner kroner reserveret til at udvide kapaciteten på kommunale botilbud til borgere med komplekse behov og på det specialiserede børneområde.
Det samme beløb afsættes årligt fra 2027 til 2030, så investeringerne i botilbudskapacitet samlet løftes med to milliarder kroner over fire år.
Aftalen giver samtidig mulighed for, at kommunerne kan bruge otte milliarder kroner på renovering af folkeskoler og bedre rammer for dagtilbud, fritidstilbud og klubber.
Der er tale om en mulighed inden for den samlede anlægsramme. Pengene er dermed ikke en særskilt pulje på otte milliarder kroner, og aftalen fastslår ikke, at kommunerne samlet skal bruge præcis det beløb på skoler og dagtilbud.
Akutplan for børn og unge mangler finansiering
Økonomiaftalen kobler også kommunernes tidlige indsatser sammen med presset på børne- og ungdomspsykiatrien.
Regeringen vil gennemføre en akutplan, som skal sikre tidligere hjælp til børn og unge, så færre får behov for behandling i psykiatrien, og ventetiderne bliver kortere.
Den konkrete plan og de tilhørende indsatser skal aftales med de berørte parter hurtigst muligt i 2026. Økonomiaftalen indeholder ingen særskilt økonomisk ramme til akutplanen.
Kommunernes muligheder for at styrke de tidlige indsatser vil derfor blandt andet afhænge af senere politiske aftaler og af, hvordan kommunerne bruger det brede løft af servicerammen.
Kommunerne får desuden en milliard kroner i 2026 til modtagelsen af mennesker, der er flygtet fra krigen i Ukraine. KL fremhæver, at flere af de mennesker, som nu kommer til Danmark, har omfattende fysiske og psykiske problemer, som kan øge behovet for kommunale sundheds- og socialindsatser.
”Det er en kæmpe opgave, vi står med i kommunerne og har håndteret på forbilledlig vis de seneste år. Derfor er det også godt, at regeringen i højere grad vil dække de udgifter, vi har. Samtidig har vi aftalt at drøfte nærmere, hvordan vi fortsat kan tage godt imod de mange fordrevne ukrainere, der kommer til landet med udgangspunkt i en række forslag, som vi har bragt til bordet,” siger Martin Damm til KL.
