Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Overordnet viser studiet, at når flere faktorer optræder sammen, øges risikoen markant. Det fortæller os, at sygdommene har en kompleks ætiologi, hvor genetik, mikrobiom og miljø spiller sammen,” siger Mikkel Malham.

Udfordringer tidligt i livet er forbundet med udvikling af inflammatoriske sygdomme

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Et dansk studie af mere end to millioner børn viser, at problemer tidligt i livet kan øge risikoen for at udvikle alvorlige betændelsessygdomme i barndommen.

Sygdommene omfatter kronisk betændelse i tarmen, betændelse i leddene, autoimmune leversygdomme, vaskulit og lupus. Det er sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne organer.

Studiet peger på, at biologiske forhold som for tidlig fødsel eller kejsersnit øger risikoen. Omvendt viser tallene, at børn, der vokser op i hjem med alvorlige problemer som misbrug, sygdom eller kriminalitet hos forældre, sjældnere får diagnosen tidligt. Forskerne mener, at det sandsynligvis skyldes forsinket udredning og dermed ulighed i sundhed.

”Med dette meget store datamateriale afdækker vi, hvordan mange forskellige faktorer tilsammen påvirker risikoen for at udvikle immunmedierede sygdomme i barndommen. Nu handler det om at finde faktorer, man faktisk kan ændre på politisk eller klinisk, så færre udvikler sygdommene,” siger Mikkel Malham, seniorforsker og afdelingslæge på Børne- og Ungeafdelingen på Hvidovre Hospital. Han er førsteforfatter til studiet, der er udgivet i Journal of Autoimmunity.

Han forklarer, at tidligere forskning på området ofte har været usikker, fordi voksne bliver bedt om at huske detaljer fra deres barndom, som de sjældent kan rekonstruere præcist. De tidligere studier har også været langt mindre. I det nye studie bruger forskerne data fra alle børn født i Danmark mellem 1981 og 2015 og undersøger de første 1.000 dage af livet for biologiske forhold, materielle forhold og familiære forhold.

I alt udviklede 9.070 børn en immunmedieret inflammatorisk sygdom. Omkring halvdelen fik betændelse i leddene, næsten lige så mange fik kronisk betændelse i tarmen, mens resten fik autoimmune leversygdomme, vaskulit eller lupus. De fleste blev syge omkring 13-årsalderen.

Studiet viser tydeligt, at risikoen stiger, hvis et barn har flere biologiske udfordringer tidligt i livet. Den stærkeste enkeltfaktor er, hvis en forælder eller søskende har en inflammatorisk sygdom. Det peger på, at genetik spiller en stor rolle. Fødsel ved kejsersnit giver også en let øget risiko, men stigningen er så lille, at det ikke bør give anledning til bekymring.

”Det er forsvindende få patienter, hvor fødsel ved kejsersnit kan forklare sygdommen. I vores materiale svarer det til, at der er 0,7 ekstra tilfælde af immunmedierede sygdomme per 10.000 individer fulgt i ét år, som kan forklares med kejsersnit,” siger Mikkel Malham. Han fortæller, at nogle forældre føler skyld, men understreger, at forskellen er så lille, at det ikke giver mening at bekymre sig om.

Opdages for sent

Det mest overraskende fund er, at børn, der vokser op i familier med store problemer, faktisk har en lavere risiko for at få stillet diagnosen tidligt. Ifølge forskerne betyder det ikke, at børnene er bedre beskyttede, men at sygdommene sandsynligvis opdages for sent.

”Det havde vi ikke forventet. Vi har tænkt længe over, hvordan det skal tolkes, og det bliver ren spekulation, men vi tror, det skyldes forsinket diagnostik. Vores teori er, at børn med mange udfordringer i hjemmet går i længere tid med symptomer, før de bliver udredt,” siger han. Et opfølgende studie, der er under review, tyder på, at børn i sårbare familier ofte har mere alvorlig sygdom, når de endelig kommer ind i sundhedsvæsenet.

Forskerne fandt ikke et tydeligt mønster for materielle forhold som fattigdom eller arbejdsløshed, selv om enkelte faktorer trak i hver sin retning.

Forskergruppen arbejder nu på at udvide studiet til flere lande for at få et endnu bedre billede af sygdomsforløbene og for at se, hvor politiske eller sociale tiltag kan gøre en forskel. Mikkel Malham understreger, at genetik fortsat er den stærkeste faktor.

”Vi kan ikke intervenere mod genetik, men det er vigtigt, at patienter med disse sygdomme ikke dermed drager den konklusion, at de ikke skal have børn af frygt for at videregive sygdommen. Det er vigtigt at understrege, at risikoen for, at barnet får sygdommen, stadig er meget lav.”

 

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Udfordringer tidligt i livet er forbundet med udvikling af inflammatoriske sygdomme på Gastroenterologisk Tidsskrift