Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Frugtflagermus fra familien Pteropodidae er den naturlige vært for Nipah-virus.

Skræk-refleks fra corona vækkes: Tilfælde med livsfarlig virus i Indien

Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Fem-seks år efter at coronavirus satte verden i stå, skal der ikke meget til, før alarmberedskabet igen vågner. Meldinger om tilfælde af den sjældne Nipah-virus i Indien har på få døgn fået sundhedsmyndigheder i flere asiatiske lande til at indføre lufthavnskontroller, selv om der kun er to bekræftede tilfælde.

Thailand har indført screening af passagerer fra den indiske delstat West Bengal ved tre lufthavne, Nepal har indført kontrol i Kathmandu og ved landgrænser, og Taiwan har foreslået at opklassificere Nipah-virus til en højrisiko-sygdom. Tiltagene kommer, selv om der fortsat kun er meldt om få bekræftede tilfælde i Indien, og der ikke er rapporteret smitte uden for landet. 

Oplysningerne er blandt andet beskrevet af BBC.

Nipah-virus er en zoonotisk virus, som kan smitte fra dyr til mennesker og i nogle tilfælde mellem mennesker ved tæt kontakt, særligt i sundhedsvæsenet. Sygdommen begynder ofte med almindelige influenzalignende symptomer som feber, hovedpine og muskelsmerter, men kan i løbet af få dage udvikle sig til alvorlig hjernebetændelse med kramper, bevidsthedspåvirkning og koma. I tidligere udbrud har mellem 40 og 75 procent af de smittede mistet livet, og der findes hverken en godkendt vaccine eller en målrettet behandling. Behandlingen består derfor primært af intensiv understøttende pleje, hvilket er med til at gøre virusset særligt frygtet blandt sundhedsmyndigheder.

Mens landene omkring Indien reagerer med coronarefleksen siddende dybt i kroppen og en underliggende frygt for en ny global sundhedskrise, forsøger de indiske sundhedsmyndigheder at dæmpe bekymringen og peger på, at der altså kun er tale om to tilfælde, og at der er omfattende smitteopsporing.

I et opslag på X lyder det: ”Kun to tilfælde af Nipah-virus-sygdom er rapporteret i West Bengal siden december sidste år: NCDC. 196 kontakter knyttet til Nipah-tilfælde er opsporet og fundet uden symptomer; alle har testet negativ. Offentligheden og medierne opfordres til at undgå at sprede uverificerede eller spekulative oplysninger."

 

 

Samme linje går igen i en officiel pressemeddelelse fra den indiske regering. Her skriver ministeriet, at der cirkulerer forkerte tal i dele af medierne, og at der derfor er behov for at præcisere omfanget. 

Farlig virus

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har i flere år betragtet Nipah-virus som en af de mest alvorlige kendte zoonotiske virusser. Virusset er placeret på WHO’s liste over sygdomme med særligt epidemisk potentiale, fordi det kombinerer høj dødelighed, mulighed for smitte mellem mennesker og fraværet af både vaccine og målrettet behandling.

Ifølge WHO er en af de største udfordringer ved Nipah-virus, at de tidlige symptomer ofte er uspecifikke og kan ligne almindelig influenza. Det betyder, at alvorlige tilfælde kan blive opdaget sent i sygdomsforløbet, hvor risikoen for smittespredning allerede er til stede. WHO fremhæver samtidig, at udbrud ofte rammer sundhedsvæsenet, hvor tæt kontakt mellem patienter og personale kan øge risikoen for videre smitte.

WHO’s gennemgang af Nipah-virus kan læses her.

Nipah-virus blev første gang identificeret i 1998 under et udbrud blandt svinefarmere i Malaysia. Udbruddet kostede mere end 100 mennesker livet og førte til, at omkring en million svin blev aflivet i et forsøg på at standse smitten. Virusset fik navn efter landsbyen Sungai Nipah, hvor de første tilfælde blev registreret.

Siden har virusset gentagne gange vist sig i Syd- og Sydøstasien. Især Bangladesh har været hårdt ramt med næsten årlige udbrud siden begyndelsen af 2000’erne. Her har smitten ofte været knyttet til indtagelse af rå dadelpalmesaft, som kan blive forurenet af frugtflagermus – virussets naturlige reservoir.

I Indien er Nipah-virus tidligere blevet påvist i både West Bengal og Kerala. I Kerala førte et udbrud i 2018 til 19 smittede, hvoraf 17 døde, mens et mindre udbrud i 2023 kostede to mennesker livet. E

Ifølge WHO er det netop kombinationen af dyre-reservoirer, fødevarebåren smitte og risikoen for smitte mellem mennesker, der gør Nipah-virus særligt vanskelig at kontrollere. Organisationen peger samtidig på, at selv små udbrud kan få store konsekvenser, hvis virusset får fodfæste i tætbefolkede områder eller i sundhedsvæsenet.