Skærpet trusselsbillede tvinger sygehusene til højere beredskab

Strømmen i operationsstuen må ikke gå. Respiratorer, overvågningsskærme og it-systemer skal fortsætte med at fungere, også hvis strømmen forsvinder, eller hvis tele- og it-nettet bryder sammen. Netop det scenarie ligger til grund for en ny faglig vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som stiller skærpede og mere præcise krav til, hvor længe danske sygehuse skal kunne holde driften i gang under alvorlige kriser.

Fremover skal alle sygehuse kunne opretholde tæt på normal drift i mindst 24 timer, hvis Danmark rammes af omfattende forsyningssvigt. Herefter skal sygehusene kunne fungere i nedsat drift i tre dage og i nøddrift i op til syv dage. Kravene er udmøntet i en ny vejledning, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) har bedt Sundhedsstyrelsen om at udarbejde på baggrund af det aktuelle trussels- og risikobillede.

Ifølge regeringen står Danmark i en mere urolig tid, hvor sikkerhedspolitiske spændinger og risikoen for større samfundsmæssige hændelser fylder mere end tidligere. Det gælder hændelser som langvarige strømafbrydelser, cyberangreb eller andre situationer, der kan lamme kritiske funktioner i samfundet. Sundhedsvæsenet regnes blandt de mest sårbare områder, fordi konsekvenserne hurtigt kan få direkte betydning for patienter.

"Vi lever i en urolig tid, og når vi har fokus på sygehusenes beredskaber og vurderer, at der er behov for at styrke dem, skyldes det, at trusselsbilledet mod Danmark er blevet mere alvorligt. Det bliver vi nødt til at handle på, og derfor lægger Sundhedsstyrelsen som noget nyt op til, at alle sygehuse bl.a. skal kunne opretholde deres drift i minimum 24 timer, i tilfælde af at de eksempelvis rammes af et større strømsvigt,” siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Hun fremhæver, at den nye vejledning markerer en tydeligere fælles retning for beredskabsarbejdet på tværs af landet.

”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi nu fremlægger en ny sigtelinje for sygehusenes beredskabsplanlægning, der bygger oven på de initiativer, vi i regeringen allerede har taget for at robustgøre beredskabet, hvor vi på tværs af stat, regioner og kommuner bærer et fælles ansvar. Og hvor der er behov for, at vi kan gøre endnu mere,” siger hun.

Uensartet beredskab

Baggrunden for vejledningen er blandt andet dialoger mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne, som har vist, at beredskabet på sygehusene hidtil har været planlagt forskelligt rundt om i landet. Nogle steder har der været detaljerede planer og tekniske løsninger, mens andre steder har arbejdet været mindre systematisk. Med de nye målsætninger lægges der op til mere ensartede rammer for, hvad sygehusene skal kunne klare, når krisen rammer.

Sundhedsstyrelsen peger samtidig på, at det hidtidige fokus i høj grad har været rettet mod enkeltstående ekstraordinære hændelser, som ofte kan håndteres lokalt. Det ændrede trussels- og risikobillede betyder, at sundhedsvæsenet i højere grad skal kunne modstå hændelser med større geografisk omfang, som kan ramme én eller flere regioner samtidig og påvirke flere forsyningsområder på samme tid.

I vejledningen beskrives forsyningssvigt primært som svigt i el, vand, varme samt it- og telekommunikation. Særligt strømsvigt fremhæves som kritisk, fordi både it-systemer, telekommunikation og dele af vand- og varmeforsyningen er afhængige af elektricitet. Et længerevarende udfald kan derfor hurtigt få konsekvenser på tværs af hele sygehusets drift.

En ulykke kommer sjældent alene

Vejledningen lægger også vægt på, at reelle kriser sjældent optræder isoleret. Ofte vil der være tale om komplekse situationer, hvor flere forsyninger svigter samtidigt eller periodevist, og hvor problemerne gensidigt forstærker hinanden. Derfor skal regionerne i deres beredskabsplanlægning i højere grad tage højde for hændelser, som kan vare i flere døgn, inden normal drift kan genoprettes.

De tre driftsniveauer i vejledningen skal fungere som et fælles udgangspunkt for regioner og sygehuse. Ved tæt på normal drift kan næsten al aktivitet fortsætte, men med mulighed for kortvarige justeringer for at skabe overblik og iværksætte afbødende tiltag. Ved nedsat drift sænkes tempoet, og planlagte operationer og ambulante besøg kan udskydes efter lægefaglig vurdering. Nøddrift er sidste niveau, hvor al ikke-kritisk aktivitet nedskaleres eller midlertidigt indstilles, så ressourcerne kan koncentreres om kritisk og livreddende behandling.

Sundhedsstyrelsen præciserer samtidig, at kritisk behandling ikke kun omfatter akut livredning. Det dækker også behandlinger, som ved udsættelse kan føre til varige sundhedsskader, tab af funktionsevne eller markant forringelse af livskvaliteten, herunder intensivbehandling, fødselshjælp og livsnødvendig behandling af kroniske sygdomme.

Kravene til sygehusenes beredskab hænger sammen med en række øvrige initiativer. I økonomiaftalen med Danske Regioner for 2026 er der afsat et trecifret millionbeløb til at styrke og robustgøre beredskabet på sundhedsområdet. Midlerne skal blandt andet bruges til investeringer i nødstrømsanlæg, it-sikkerhed og andre foranstaltninger, der kan sikre driften under længerevarende kriser.

Derudover er Sundhedssektorens Operative Stab blevet etableret som et nyt nationalt koordineringsforum. Staben skal kunne samle myndigheder og aktører på tværs af sundhedsvæsenet i situationer, som ikke kan håndteres inden for rammerne af det almindelige sundhedsvæsen, og sikre koordination og fælles overblik.

”Med Sundhedssektorens Operative Stab kan vi hurtigt samle sundhedsvæsenets myndigheder med henblik på at koordinere og håndtere beredskabsplanlægning og krisehåndtering, hvis vi bliver ramt af en større hændelse,” siger Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen.