Tidligere sundheds- og indenrigsminister – og nuværende udenrigsminister – Lars Løkke Rasmussen trækker nu sundhedspolitikken ind i valgkampen og gør sundhedsdebatten til et tema.
Moderaterne vil indføre sundhedstjek til alle over 50 år og have fælles standarder i akutberedskabet
Moderaterne vil indføre systematiske sundhedstjek for danskere over 50 år og sikre, at regionerne driver akutberedskabet under fælles nationale standarder. Forslagene indgår i partiets sundhedsudspil 'Sundhed du kan stole på', som blev præsenteret på et pressemøde i formiddag.
Udspillet blev fremlagt af partiformand Lars Løkke Rasmussen sammen med politisk ordfører Monika Rubin og formand for Folketingets sundhedsudvalg Rasmus Lund Nielsen.
"Et velfærdssamfund skal vurderes på, hvordan det behandler sine syge," siger Lars Løkke Rasmussen. Han pegede samtidig på ulighed i sundhed som en central udfordring – der er alt for store forskelle i adgangen til sundhed og behandling rundt om i landet.
"Sygdom rammer skævt, og det samme gør adgangen til tidlig hjælp og sammenhængende behandling," skriver Moderaterne i udspillet.
Sundhedstjek til borgere over 50
Et centralt forslag i udspillet er at invitere danskere over 50 år til et sundhedstjek, hvis de ikke har været hos egen læge i mindst ét år.
Sundhedstjekket skal ifølge partiet følges op hos egen læge, hvis der opdages tegn på sygdom. Samtidig vil Moderaterne oprette 17 mobile sundhedsklinikker, som skal bringe sundhedstilbud tættere på borgere, der ellers har svært ved at bruge sundhedsvæsenet.
Forslaget kommer dog midt i en længere faglig debat om værdien af generelle helbredstjek.
Praktiserende læge og professor ved Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet og Region Sjælland, John Brodersen, har tidligere advaret mod systematiske helbredstjek af raske borgere.
"Vi ved fra en række videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet, at systematiske helbredstjek ingen dokumenteret positive effekter har," sagde John Brodersen til Sundhedspolitisk Tidsskrift for nogle år siden.
Flere private sundhedsklinikker er de seneste måneder åbnet rundt omkring i landet med tilbud om b
Han pegede på, at brede helbredstjek kan føre til overdiagnostik, fordi undersøgelserne finder forandringer i kroppen, som aldrig ville udvikle sig til sygdom.
"Tværtimod kan vi konstatere, at når man foretager et generelt helbredstjek af raske mennesker, har det utilsigtede skadelige virkninger," sagde John Brodersen.
Ifølge ham kan det også øge presset på sundhedsvæsenet.
"Samtidig belaster klinikkerne det offentlige sundhedsvæsen ved at sende raske folk videre i systemet, når de finder noget, der ser mistænkeligt ud. På den måde tager man i realiteten ressourcer fra de syge og bruger på de raske og øger ulighed i sundhed," sagde John Brodersen.
WHO-rapport finder ingen effekt
Kritikken af brede sundhedstjek er også blevet rejst i international forskning.
I 2024 offentliggjorde forskere i samarbejde med WHO en gennemgang af evidensen for systematisk screening for hjerte-kar-sygdom hos personer uden symptomer.
"Vi bliver ved med at se forskellige screeningsprogrammer blive foreslået, uden der er god evidens for dem, og derfor er det vigtigt, at WHO har støttet op om og finansieret en gennemgang af evidensen på de her tre områder," siger dr.med. Torben Jørgensen i november 2024.
En ny rapport fra WHO viser, at det ikke hjælper at lave generelle sundhedstjek for hjerteprobleme
Konklusionen i rapporten var, at brede screeningsprogrammer ikke reducerer forekomsten af hjerte-kar-sygdom.
"Befolkningsbaseret screening for CVD-risikofaktorer reducerer ikke byrden af CVD. Store højkvalitetsstudier ligger til grund for denne konklusion," sagde Torben Jørgensen under præsentationen af rapporten ved et virtuelt WHO-møde i november 2024.
Han pegede samtidig på, at screening også kan have uønskede konsekvenser.
"Et screeningsprogram kan have negative konsekvenser, og det kan øge dødeligheden, da det kan føre til, at man vælger at foretage indgreb eller anden behandling, som så øger risikoen for alvorlige hændelser eller død," sagde Torben Jørgensen.
Fælles stanarder i akutberedskabet
Ud over sundhedstjek vil Moderaterne ændre organiseringen af den akutte hjælp i Danmark.
"Der er i dag store forskelle på, hvordan den akutte hjælp er organiseret rundt om i landet. Det skaber ulighed og utryghed," skriver Moderaterne.
Det er fortsat regionerne, der skal drive akutberedskabet, men ud fra fælles nationale standarder for bemanding, kompetencer og udstyr. Samtidig ønsker Moderaterne flere akutlæger og bedre dækning med akutlægebiler.
Et andet forslag er én fælles lægevagt og ét landsdækkende telefonnummer til akut hjælp.
"Vi ønsker én fælles lægevagt og ét landsdækkende nummer, så hjælpen er lettere at finde – uanset om man befinder sig i Blåvand eller Marienlyst," skriver Moderaterne.
Vil finansiere udspil med chokoladeafgift
Moderaterne vil finansiere sundhedsudspillet ved at annullere afskaffelsen af chokolade- og sukkerafgiften. Afskaffelsen var en del af finansloven, men nåede ikke at blive stemt igennem i Folketinget, før valget blev udskrevet.
På pressemødet gjorde Lars Løkke Rasmussen det klart, at partiet aldrig har været begejstret for at fjerne afgiften.
"Vi har aldrig syntes, det var jordens mest geniale idé," siger Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.
Han pegede samtidig på, at afgiftsændringer kan bruges til at fremme sundere kostvaner.
"Vi synes, vi skal gøre det kloge. Gøre sunde fødevarer billigere," siger Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.
Ifølge ham vil omkring en milliard kroner fra at rulle afgiftslettelsen tilbage blive brugt til at finansiere sundhedsudspillet.
Han understregedesamtidig, at forslagene ikke nødvendigvis vil være ultimative krav i eventuelle regeringsforhandlinger efter valget.