Illustration: Danske Regioner
Analyse: Sundhedsrådene finder hver deres vej i reformen
De nye sundhedsråd rundt om i landet er begyndt at træffe de første konkrete beslutninger om fremtidens nære sundhedsvæsen. Og en gennemgang af arbejdet viser allerede nu én ting: Der er ikke én fælles national model på vej.
Nogle steder vælger politikerne, at regionerne fremover skal drive størstedelen af de nye sundhedsopgaver. Andre steder beholder kommunerne hovedparten af driften. Og flere steder lander løsningen et sted midt imellem.
Med andre ord: Sundhedsreformen er allerede ved at blive omsat til 17 forskellige lokale modeller.
I mødelokaler over hele landet har politikere fra regioner og kommuner de seneste uger og måneder siddet med samme opgave foran sig: At afgøre, hvem der fremover skal drive nogle af de vigtigste sundhedstilbud tæt på borgerne: akutsygepleje, midlertidige pladser til patienter efter hospitalsophold, forebyggelse og specialiseret rehabilitering.
Det er fire områder, som med sundhedsreformen flytter myndighedsansvaret fra kommunerne til regionerne fra 1. januar 2027. Men reformen giver samtidig mulighed for, at kommuner og regioner lokalt kan aftale, at kommunerne fortsat driver nogle af opgaverne.
Og netop de aftaler er nu begyndt at lande.
Tre modeller begynder at tegne sig
Ser man på de første beslutninger, tegner der sig allerede tre forskellige måder at organisere opgaverne på.
Nogle steder vælger politikerne, at regionerne skal samle flere opgaver under samme hat. Tanken er, at hospitaler, akutsygepleje og opfølgende behandling kan hænge tættere sammen.
Andre steder holder kommunerne fast i størstedelen af driften. Her peger politikerne på, at kommunerne allerede driver mange af tilbuddene tæt på borgernes hverdag.
Og flere steder lander løsningen et sted midt imellem, hvor region og kommuner deler opgaverne.
Fælles for mange af beslutningerne er ønsket om stabilitet. Politikerne vil undgå store organisatoriske omvæltninger fra den ene dag til den anden.
Reformen møder virkeligheden
Sundhedsrådene er et af de vigtigste nye politiske redskaber i sundhedsreformen. I alt 17 råd er oprettet på tværs af landet.
Rådene består af politikere fra regioner og kommuner og skal fungere som bindeled mellem de to niveauer i sundhedsvæsenet. Samtidig skal de være drivkraft i udviklingen af det såkaldte nære sundhedsvæsen – altså behandling og pleje tættere på borgernes hverdag.
Tanken bag reformen er, at flere behandlinger skal flyttes væk fra hospitalerne og tættere på borgernes hjem. Men samtidig skal kvaliteten være ensartet, og patienterne skal opleve bedre sammenhæng i deres forløb.
Det lyder enkelt på papiret. I praksis kræver det, at regioner og kommuner bliver enige om, hvem der skal gøre hvad – og her begynder forskellene at vise sig.
Kommunerne beholder meget på Sjælland
I Region Østdanmark – hvor seks sundhedsråd er oprettet – er opgavefordelingen nu faldet på plads i alle råd.
I fire af sundhedsrådene – Københavns Omegn Nord, Amager og Vestegnen, Nordsjælland og Østsjælland og Øerne – har politikerne valgt samme model: Regionen skal drive akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser og specialiseret rehabilitering, mens kommunerne fortsætter med den patientrettede forebyggelse.
I Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland har politikerne valgt en anden løsning, hvor kommunerne fortsat driver størstedelen af tilbuddene.
"Vores anbefaling er, at kommunerne fortsat skal varetage akutsygeplejen og sundheds- og omsorgspladserne. Det samme gælder den patientrettede forebyggelse," fortæller Camilla Hove Lund (V), formand for Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland.
Regionen skal til gengæld overtage den specialiserede rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning.
"I et geografisk stort sundhedsråd mener vi, at det er afgørende, at kommuner og region går hånd i hånd om opgaverne. Kun derved kan vi sikre borgerne og patienterne de bedste tilbud," siger hun.
Kommunerne i området har også været optaget af stabilitet og kontinuitet.
"Vi har truffet en beslutning, som sikrer nærhed, genkendelighed og fortsat faglig kvalitet i opgaveløsningen for vores borgere i sundhedsrådsgeografien," siger Knud Vincents (V), borgmester i Slagelse Kommune og medlem af sundhedsrådet.
Her er tanken altså, at reformen ikke skal føre til store ændringer fra den ene dag til den anden.
En særmodel i hovedstaden
I Sundhedsråd Hovedstaden har politikerne valgt en mere sammensat løsning.
Her lægges der op til, at akutsygeplejen i København og på Frederiksberg fremover skal drives af regionen i samarbejde med kommunerne gennem en fælles styregruppe.
Samtidig skal sundheds- og omsorgspladser og patientrettet forebyggelse fortsat drives kommunalt i København og Frederiksberg, mens regionen skal drive pladserne på Bornholm.
Den specialiserede rehabilitering skal organiseres i en fælles model mellem region og kommuner.
Pengene kan blive næste kampplads
Samtidig er der allerede tegn på politiske konflikter.
I Region Østdanmark har en opgørelse vist, at nogle sundhedsråd får langt flere penge pr. indbygger end andre.
Midt- og Vestsjælland får omkring 514 kroner pr. indbygger til nye sundhedsopgaver, mens et område i hovedstaden får omkring 862 kroner.
"Vi genskaber uligheden i stedet for at rette op på den," har regionsrådsmedlem Peter Westermann (SF) kritiseret.
Selv om sundhedsrådene nu arbejder aktivt, er deres rolle stadig begrænset. 2026 er et overgangsår. Rådene kan indstille og forhandle løsninger, men det er fortsat regionsrådene, der træffer de endelige beslutninger. Først fra 1. januar 2027 får sundhedsrådene selvstændigt ansvar.