Morten Freil, direktør i Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, kalder evalueringen af Medicinrådet “positiv og vigtig” og efterlyser større gennemsigtighed om adgangen til ny medicin.
Aktører: Evaluering af Medicinrådet rammer vigtige spørgsmål
En række aktører på sundhedsområdet tager positivt imod, at Medicinrådets metoder, rammer og prioriteringer nu skal evalueres. Reaktionerne peger især på behovet for at se nærmere på QALY, bredere samfundsøkonomi, forskelle til udlandet, sjældne sygdomme og patientinddragelse.
Blandt dem er Danske Patienter, Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og sundhedsøkonom Lars Ehlers, professor og direktør i Nordic Institute of Health Economics. De lægger vægt på forskellige dele af evalueringen, men vurderer samlet, at den rammer centrale spørgsmål om adgangen til ny medicin i Danmark.
Danske Regioner har lagt op til, at evalueringen blandt andet skal undersøge, om Medicinrådets brug af QALY-metoden og sundhedsøkonomiske vurderinger giver et bredt nok grundlag for at sige ja eller nej til ny hospitalsmedicin. Evalueringen skal også se på forskelle mellem Danmark og andre lande, bredere samfundsøkonomiske hensyn, medicin til små patientgrupper med sjældne sygdomme, patientinddragelse og gennemsigtighed i rådets begrundelser.
Evalueringen af Medicinrådet skal undersøge, om rådets brug af QALY-metoden giver et bredt nok gru
Evalueringen skal gennemføres i andet halvår 2026. Selve arbejdet skal udføres af et konsulenthus, mens en ekspertgruppe med endnu ikke navngivne faglige og økonomiske eksperter skal følge arbejdet og understøtte evalueringens faglige uafhængighed.
Hos Danske Patienter kalder direktør Morten Freil evalueringen både positiv og vigtig.
“Medicinrådet har en svær og vigtig opgave. Derfor er det også helt rigtigt, at vi får en grundig evaluering af, om rammerne fungerer godt nok, og om danske patienter får en rimelig og gennemsigtig adgang til ny medicin,” siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, til Danske Patienters hjemmeside.
Også Lif ser positivt på, at evalueringen nu er på vej.
“Det er positivt, at Danske Regioner nu annoncerer den evaluering af Medicinrådet, vi længe har efterspurgt. Der er behov for at få fakta på bordet og skabe et solidt grundlag for en politisk drøftelse af rådets arbejde og ambitionerne for adgang til nye lægemidler i Danmark,” siger Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif, til Lifs hjemmeside.
Sundhedsøkonom: En naturlig udvikling
Lars Ehlers ser evalueringen som et naturligt næste skridt efter flere års erfaring med Medicinrådets metode.
“Det er spændende, men ikke overraskende, at man nu vælger at evaluere Medicinrådets brug af QALY og sundhedsøkonomisk evaluering. Det er en helt naturlig udvikling,” siger Lars Ehlers til Medicinske Tidsskrifter.
QALY står for kvalitetsjusterede leveår og bruges til at vurdere, hvor meget sundhed en behandling giver i forhold til prisen. Metoden samler både levetid og livskvalitet i samme mål.
Ifølge Lars Ehlers følger Danmark en udvikling, som også er set i andre lande. Først indfører man en grundlæggende model, hvor ny medicin vurderes ud fra pris per kvalitetsjusteret leveår. Senere justerer man modellen, når erfaringerne viser, hvor der er behov for at forfine den.
“Det er også det, man har set i andre lande: Man starter med en grundlæggende cost per QALY-model og justerer den gradvist i takt med nationale erfaringer. Nu har vi efterhånden opbygget en del erfaring med modellen i Danmark, og så bliver det også tydeligere, hvor udfordringerne ligger, og hvor der kan være behov for justeringer,” siger Lars Ehlers.
Han understreger samtidig, at evalueringen ikke bør ses som et opgør med Medicinrådets arbejde indtil nu.
“Medicinrådets vurderinger er langt bedre, end de ville have været uden cost per QALY som udgangspunkt. Jeg synes ikke, man skal begynde at evaluere det hele bagudrettet. Men efter min opfattelse er der især to områder, som det giver mening at se nærmere på: produktivitetstab og ulighed,” siger Lars Ehlers.
Bredere værdi af ny medicin
Et af de centrale spørgsmål i evalueringen bliver, om Medicinrådets vurderinger i højere grad skal inddrage bredere samfundsøkonomiske forhold. I dag vurderes medicin især ud fra effekt, pris og omkostninger inden for sundhedsvæsenets budget.
Lars Ehlers peger på produktivitetstab som et af de områder, hvor der kan være grund til at se nærmere på modellen.
“I nogle lande indregner man patienternes mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, mens man i andre lande – herunder Danmark – har været mere tilbageholdende med at inkludere produktivitetstab,” siger han.
Danske Patienter peger på samme problemstilling. Organisationen fremhæver, at nogle behandlinger kan have betydning langt ud over hospitalsbehandlingen. Det kan for eksempel være færre sygedage, længere tilknytning til arbejdsmarkedet og mindre behov for overførselsindkomst.
“Man skal ikke kun se på den snævre sundhedsøkonomiske vurdering, men også på bredere samfundsøkonomiske og dynamiske effekter. Det betyder ikke, at alle bredere effekter ukritisk skal tælles med i de enkelte beslutninger. Men vi bør undersøge, om Medicinrådets nuværende modeller er for snævre, om væsentlige patient- og samfundsrelevante konsekvenser risikerer at blive overset, og om beslutningerne i et bredere samfundsmæssigt perspektiv skaber mere værdi,” siger Morten Freil.
Lif roser også, at evalueringen skal se på bredere samfundsøkonomiske forhold.
“For mange sygdomme giver det god mening at se på værdien af, at patienter kan blive længere på arbejdsmarkedet. Den type dynamiske effekter bør kunne indgå,” siger Thomas Senderovitz.
Han peger samtidig på, at bedre adgang til medicin kræver, at regionernes økonomiske ramme følger med.
“Regionerne er nødt til at kunne anvende flere midler til medicin, så de kan give patienterne den behandling, de er blevet lovet. Det bør også være et tema til de kommende økonomiforhandlinger,” siger Thomas Senderovitz.
Udlandet skal give inspiration
Sammenligningen med andre lande bliver også et centralt tema. Danske Regioner vil have belyst, hvilke kriterier andre lande bruger, og i hvor høj grad andre lande anbefaler flere eller færre lægemidler end Medicinrådet gør i Danmark.
Danske Patienter mener, at det er vigtigt at få undersøgt, om danske patienter har adgang til nye behandlinger på niveau med patienter i lande, Danmark normalt sammenligner sig med.
“Danmark skal ikke automatisk sige ja til alt det, andre lande siger ja til. Men når vi i Danmark træffer beslutninger, der er anderledes end de lande, vi normalt sammenligner os med – eksempelvis Sverige, Norge og England – kan det føre til, at patienter i højere grad søger behandling for egne midler på tværs af landegrænser. Det er problematisk og kan potentielt øge uligheden og forringe tilliden til systemet,” siger Morten Freil.
Danske Patienter mener derfor, at evalueringen bør afdække, om forskellene mellem lande skyldes pris, metode, dokumentation, organisering eller andre forhold.
“Derfor er Danske Patienter glade for, at evalueringen skal afdække forskelle på tværs af landegrænser, og om forskellene skyldes pris, metode, dokumentation, organisering eller andre forhold. Det vil give os viden om, hvordan de uhensigtsmæssige konsekvenser kan mindskes,” siger Morten Freil.
Ifølge Lars Ehlers er det naturligt, at landene ikke gør tingene ens. Forskellene viser, at den grundlæggende model kan tilpasses.
“Alle de andre nordiske lande er relevante at kigge på for inspiration – og egentlig alle lande med skattefinansierede sundhedsvæsener, som arbejder med cost per QALY,” siger han.
Han peger især på England og Canada som lande, Danmark kan lære af.
“England og Canada er nok de mest oplagte lande uden for Norden, fordi de har længere erfaring end os. De har arbejdet med modellerne i flere årtier og er nået videre til næste fase, hvor systemerne er blevet tilpasset gennem nationale processer. England er især interessant, fordi deres tilgang er så stærkt akademisk funderet,” siger Lars Ehlers.
Lif ser international konkurrenceevne som en del af diskussionen. Lif ønsker, at evalueringen ser på, om Medicinrådet er rustet til en ny international virkelighed, hvor markedsvilkår og konkurrenceevne kan påvirke, om virksomheder vælger at lancere nye lægemidler i Danmark.
Thomas Senderovitz peger blandt andet på MFN, som står for most favored nation. Begrebet bruges om prisregulering, hvor USA forsøger at knytte sine lægemiddelpriser til de laveste priser i andre lande. Ifølge Lif kan den type internationale markedsvilkår påvirke virksomhedernes incitament til at lancere nye lægemidler i mindre markeder.
“EU og Danmarks faldende konkurrenceevne og ændrede markedsvilkår, herunder MFN, påvirker i stigende grad virksomhedernes incitament til at lancere nye lægemidler i mindre markeder som Danmark. Det er afgørende, at Medicinrådet har fleksible rammer, så Danmark ikke bliver fravalgt som lanceringsland,” siger Thomas Senderovitz.
Sjældne sygdomme og ulighed
Evalueringen skal også se på vurderingen af medicin til små patientgrupper med sjældne sygdomme. Det område bliver fremhævet af både Danske Patienter, Lif og Lars Ehlers.
Ved sjældne sygdomme kan dokumentationen være mere usikker, fordi det kan være svært eller umuligt at gennemføre store studier. Samtidig kan prisen være høj, fordi udviklingsomkostningerne skal fordeles på få patienter.
Danske Patienter peger på, at medicin i stigende grad bliver målrettet små patientgrupper på grund af nye og mere præcise genteknologier. Derfor rejser evalueringen også spørgsmålet om, hvorvidt Medicinrådets metoder og anbefalinger om standardbehandling passer til udviklingen.
“Lighed handler ikke om at bruge præcis samme metode for alle. Det handler også om at sikre, at metoden ikke stiller bestemte patientgrupper systematisk dårligere,” siger Morten Freil.
Lif peger på, at usikkerhed i dokumentationen kan få stor negativ vægt i Medicinrådets beslutninger, og at det især rammer patienter med små og sjældne sygdomme.
“Vi har kritiseret adgangen til nye lægemidler, fordi en række lægemidler bliver afvist som standardbehandling af Medicinrådet. Det skyldes blandt andet, at Medicinrådet tillægger usikkerhed meget stor negativ vægt i deres beslutninger, og det rammer patienterne, der derfor ikke får adgang til nye behandlinger, eller forsinket adgang. Det er ikke mindst en udfordring for lægemidler til små og sjældne sygdomme, derfor ser vi også med tilfredshed på, at Danske Regioner sætter fokus på disse patientgrupper,” siger Thomas Senderovitz.
Lars Ehlers ser også ulighed som et af de punkter, evalueringen bør gribe fat i.
“Ulighedsaspektet er også vigtigt at inddrage i denne proces. I virkeligheden handler det om alvorlighedsprincippet, og om man kan operationalisere det mere præcist. Det bliver især relevant ved alvorlige eller sjældne sygdomme, hvor der kan være nogle ulighedsaspekter, som vi måske kan blive bedre til at belyse og kvantificere,” siger han.
Vil have klarere rammer
Flere af aktørerne peger også på behovet for klarere rammer omkring Medicinrådets beslutninger og større gennemsigtighed i, hvordan forskellige hensyn vægtes.
Lif mener, at evalueringen bør gå i dybden med Medicinrådets principper for prioritering. Det gælder både, om principperne bliver efterlevet, og hvordan de vægtes i konkrete beslutninger.
“Det er helt centralt at få afdækket, hvilke principper der reelt vejer tungest. Ellers er det umuligt at vurdere, om Medicinrådets arbejde afspejler de politiske ambitioner om adgang til innovative lægemidler,” siger Thomas Senderovitz.
Danske Patienter rejser et beslægtet spørgsmål. Organisationen ønsker, at evalueringen skal se på, om Medicinrådets politiske rammemandat er tydeligt nok.
“Medicinrådet arbejder efter syv meget overordnede principper. I Danske Patienter mener vi ikke, at det politiske rammemandat for rådet er tydeligt nok – og derfor er det ikke entydigt, hvad der skal vægtes i beslutningerne, for eksempel om potentiale for langtidsoverlevelse skal vægtes,” siger Morten Freil.
Han efterlyser klarere rammer, som både kan styrke beslutningerne og tilliden til Medicinrådet.
“Der er behov for klarere rammer, som kan styrke både beslutningerne, gennemsigtigheden og tilliden til Medicinrådet. Det skal være tydeligt, hvilke hensyn rådet skal lægge vægt på, og hvordan de skal vægtes.”
Danske Patienter hæfter sig også ved, at evalueringen skal se på patientinddragelse og tydelighed i Medicinrådets begrundelser. Organisationen peger på, at patientinddragelse mister legitimitet, hvis den primært bliver en formel høring uden tydelig kobling til Medicinrådets konklusioner.
Han peger på, at patienter bidrager med viden, som ikke altid fremgår af kliniske effektmål.
“Det kan handle om behandlingsbyrde, bivirkninger i hverdagen, færre hospitalsbesøg, pårørendebelastning, arbejdsliv og livskvalitet. Den viden skal ikke bare indsamles. Det skal også være tydeligt, hvordan den indgår i beslutningerne,” siger han.
Danske Patienter ønsker derfor, at eksperter i patientperspektivet bliver inddraget i den ekspertgruppe, som skal følge evalueringen.
Lif advarer samtidig mod, at evalueringen bliver for snæver i sin organisering.
“Vi befinder os i en ny global virkelighed. Der er behov for inddragelse af relevante parter med relevante kompetencer og indsigt, og det håber vi meget, at Danske Regioner vil lytte til,” siger Thomas Senderovitz.