Overraskende forskning: 97 procent forskel i forekomsten af graviditetsdiabetes i danske regioner
Antallet af danske kvinder med graviditetsbetinget diabetes stiger årligt med syv procent, men der er store regionale forskelle. Region Syddanmark tegner sig for den mest markante stigning.
Er det muligt, at der i et offentligt sundhedssystem som det danske kan være store regionale forskelle på, hvor mange kvinder der har graviditetsdiabetes? Tilsyneladende, viser forskning udgået fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i samarbejde med forskere fra Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Australien.
Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes opstår normalt i anden eller tredje trimester af graviditeten og forsvinder normalt efter fødslen. Kvinder, der udvikler graviditetsdiabetes, har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet.
Graviditetsdiabetes kan føre til, at babyen bliver større end normalt. Det kan også øge risikoen for, at babyen udvikler lavt blodsukker lige efter fødslen og har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet.
Forskergruppen ville sammenligne gravide fra Nordsjællands Hospital med de øvrige regioners populationer af gravide – og lidt overraskende fandt de, at der var store regionale forskelle på forekomsten af kvinder med graviditetsdiabetes.
Forskel på op til 97 procent
I studiet, der er publiceret i Acta Diabetologica, inkluderede forskerne samtlige danske kvinder, der havde født mellem 2013 og 2017. Her fandt de, at forekomsten af graviditetsdiabetes på landsplan gennemsnitligt var steget med syv procent årligt. Der var dog stor forskel på regionerne. Den årlige stigning i Region Hovedstaden var kun to procent, mens stigningen i Region Syddanmark var helt oppe på 24 procent. I 2017 var forekomsten af graviditetsdiabetes i Region Hovedstaden 3,0 procent, mens den i Region Syddanmark var 5,9 procent - en forskel på 97 procent.
”Den landsdækkende stigning i graviditetsdiabetes følger meget godt stigningen i overvægt generelt og ændringer i vores livsstil, hvor vi for eksempel har mere stillesiddende arbejde,” siger Cathrine Scheuer, der er førsteforfatter på studiet og arbejder som læge og ph.d.-studerende på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Ændrede glukosemålinger kan forklare stigningen i Syd
Hun mener, at ændrede målemetoder er årsag til den markante stigning, som de fandt i Region Syddanmark.
”Den store stigning kan med stor sandsynlighed forklares ved, at Region Syddanmark i vores undersøgelsesperiode skiftede fra at lave glukosemålinger på kapillærblod til venøst plasma. Vi ved, at man måler et lavere glukoseniveau på kapillærblod, så når de begyndte at måle på venøst plasma, er det ikke overraskende, at de finder flere med diagnosen.”
De øvrige regionale forskelle har forskerne dog ikke fundet nogle gode forklaringer på. I studiet har de kigget på faktorer som for eksempel kvindens alder, BMI, etnicitet og socioøkonomiske status, men de regionale forskelle bestod selv efter justering for disse kliniske risikofaktorer.
”Andre faktorer spiller dog også ind på prævalensen af graviditetsdiabetes. Det betyder for eksempel noget, hvor gode vi som sundhedsfaglige er til at følge de kliniske retningslinjer, vi har på området. Får vi identificeret de rigtige kvinder til screening, får vi henvist dem til den diagnostiske test – og møder de så rent faktisk op, når de bliver tilbudt testen? Det har vi ikke haft mulighed for at måle i vores studie,” siger Cathrine Scheuer.
I Danmark har man en risikofaktorbaseret screening for graviditetsdiabetes. Det vil sige, at den gravide kun bliver screenet, hvis hun har en række risikofaktorer – for eksempel overvægt, diabetes i familien eller tidligere graviditetsdiabetes. Desuden bliver nogle gravide udtaget til screening, fordi en urinprøve i forbindelse med de rutinemæssige graviditetsundersøgelser har vist sukkerstoffer i urinen.
Nye studier er i gang
Cathrine Scheuer mener, at det er svært at pege på initiativer, der skal udligne de regionale forskelle, når man ikke kender de præcise årsager til forskellene. I stedet mener hun, at der er brug for mere viden på området, og det er de allerede gået i gang med at indhente på Nordsjællands Hospital. I to studier kigger de på de præanalytiske og analytiske faktorer, der kan påvirke forekomsten af graviditetsdiabetes.
I det første studie sammenligner man screeningsprocedurerne for graviditetsdiabetes over hele landet. Blandt andet undersøger man, om kvinderne får den samme mængde glukose før testen. Desuden om de bliver bedt om at faste i lige lang tid før testen – og hvilke anbefalinger, de får i forhold til kost og motion i dagene op til testen.
I det andet studie har man fokus på, om usikkerheder i glukosemålingerne mellem laboratorierne er så store, at de potentielt kan bidrage til uhensigtsmæssige forskelle i antallet af kvinder, der diagnosticeres. For hvis man for eksempel finder, at målinger foretaget på en bestemt type udstyr konsekvent finder flere eller færre med graviditetsdiabetes end andre steder, kunne det være et potentielt sted at sætte ind.
”Diagnosen graviditetsdiabetes er kun baseret på en glukosemåling, så alt står og falder med, hvad den glukosemåling viser. Derfor er det superinteressant at kigge på de præanalytiske og de analytiske faktorer, for de påvirker prævalensen rigtig meget,” siger Cathrine Scheuer.
I øjeblikket er en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik i gang med at revidere de danske kliniske retningslinjer for graviditetsdiabetes. Arbejdsgruppen regner med at have et udspil til nye GDM-kriterier klar i april 2023, hvor de så efterfølgende skal diskuteres i Dansk Endokrinologisk Selskab. Læs mere her.
