Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi har stadig udfordringer med at levere den rette kvalitet til alle borgere. Med det nye institut styrker vi kvalitetsarbejdet og den måde, vi bruger ressourcerne på til gavn for patienterne”, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

Behandlingsrådet og RKKP nedlægges – Danske Regioner opretter nyt, stærkt kvalitetsinstitut

Behandlingsrådet og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) nedlægges og samles i én organisation, hvis formål bliver, at alle borgere får sundhedsydelser af høj og ens kvalitet. Med det nye institut bliver der skruet markant op for arbejdet med kliniske retningslinjer.

I dag foregår arbejdet med kvalitet og prioritering i det danske sundhedsvæsen i flere forskellige organisationer, som hver især arbejder med at udvikle kvaliteten og bruge ressourcerne bedst muligt.

Men der er brug for at skabe større synergi og en samlet retning for arbejdet, mener Danske Regioner. Derfor opretter de en ny organisation – Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. I den forbindelse lægges Behandlingsrådets opgaver og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) ind i det nye institut. 

”Det danske sundhedsvæsen leverer sundhedsydelser af høj kvalitet. Vi har dog stadig udfordringer med at levere den rette kvalitet til alle borgere. Med det nye institut styrker vi kvalitetsarbejdet og den måde, vi bruger ressourcerne på til gavn for patienterne”, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

RKKP består i dag af 82 kliniske kvalitetsdatabaser, som inden for hver sit sygdomsområde bidrager med vigtig datastøttet viden til kvalitetsudvikling for patienterne. Derudover har RKKP et retningslinjesekretariat, som understøtter Danske Multidisciplinære Cancer Gruppers udvikling af kliniske retningslinjer på kræftområdet. Kliniske retningslinjer er det praktiske redskab, læge og patient kan tage udgangspunkt i, når der skal tages beslutninger om behandling.

Danske Regioner ser et stort potentiale i at samle de kliniske kvalitetsdatabaser, retningslinjesekretariatet og nogle af Behandlingsrådets opgaver under samme tag.

”Vi ved, at der er et potentiale i at fjerne det spild af ressourcer, som kan opstå, fordi der laves for mange scanninger og blodprøver ”for en sikkerheds skyld”. Eller fordi patienten tilbydes behandlinger, som ikke reelt skaber værdi. Derfor bliver det helt centralt for det nye kvalitetsinstitut at være med til at fjerne spild og aktiviteter, som ikke giver nok værdi for patienten”, siger Anders Kühnau.

Der skrues markant op for arbejdet med kliniske retningslinjer

Samtidig lægges der med Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut op til, at der skrues markant op for arbejdet med kliniske retningslinjer. Det er sammen med Lægeforeningen og De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) besluttet, at instituttet skal være med til støtte, at alle de lægefaglige specialer udarbejder nationale kliniske retningslinjer, som sætter målet for en konkret behandling. Det er dog stadig de enkelte lægefaglige specialeselskaber under LVS, der hver især skal stå for tilblivelsen af de kliniske retningslinjer inden for deres respektive specialer.

”Det varierer meget fra selskab til selskab, hvordan der arbejdes med retningslinjerne, og i dag findes der ikke retningslinjer inden for alle specialer. Derfor er der brug for at støtte op om arbejdet”, siger Anders Kühnau.

Direktøren for RKKP, Jens Winther Jensen, siger, at han glæder sig til det arbejde.

"Ikke mindst arbejdet med evidensbaserede kliniske retningslinjer i alle lægefaglige specialer er en ny og spændende opgave, som vi glæder os til at hjælpe klinikerne med at løfte," siger han.

Sekretariatet vil blandt andet kunne hjælpe selskaberne med litteratursøgning, håndtering af referencer og høringsprocesser, sundhedsøkonomiske analyser m.m.

Hos LVS og Lægeforeningen bakker man op om den nye organisering.

”LVS har gennem adskillige år arbejdet for en organisation, der kan bistå de enkelte lægevidenskabelige selskaber i deres vigtige arbejde med at etablere kliniske retningslinjer. Nu er det lykkedes, og jeg er glad for, at vi også i fremtiden kan sikre patienterne den bedste kvalitet og undgå det unødvendige," siger LVS’ formand, Susanne Axelsen.

Også Lægeforeningens formand Camilla Rathcke er begejstret: 

”Det er rigtig positivt, at lægers og lægefaglige selskabers arbejde med retningslinjer nu anerkendes som et vigtigt afsæt og bedste redskab til at sikre høj og ensartet kvalitet i behandlingen i Danmark. Patienter har en berettiget forventning om, at de behandlingsvalg, der træffes, sker på grundlag af den seneste dokumenterede viden om mulige behandlinger – og netop den dokumentation kan en klinisk retningslinje levere. Kliniske retningslinjer er en katalysator for klog brug af sundhedsvæsenets samlede ressourcer, når en plan lægges rigtig første gang og er samtidig også en hjælp til at mindske ulighed i sundhed," siger hun. 

Efter planen skal det nye institut åbne i starten af 2025. Danske Regioners sekretariat skal nu - i samarbejde med RKKP og Behandlingsrådet - udarbejde et konkret forslag til organisering.

Etableringen af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut blev godkendt af Danske Regioners bestyrelse den 7. marts.

 

 

Tal om det nuværende retningslinje-arbejde

  • 16 ud af 39 lægevidenskabelige selskaber (41 procent) omtaler det arbejde, de foretager sig, som kliniske retningslinjer fremfor vejledninger eller andet. Det er imidlertid kun 4 ud af disse 16 selskaber, der arbejder systematisk med at opdatere deres kliniske retningslinjer.
  • 18 ud af de 39 lægevidenskabelige selskaber (46 procent) arbejder med at udvikle vejledninger og henviser også til andre selskabers vejledninger. Men kun 2 ud af de 18 selskaber har en systematisk tilgang til vejledningsarbejdet.
  • To af de 39 lægevidenskabelige selskaber (fem procent) henviser alene til andres arbejde (for eksempel nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, Medicinrådets behandlingsvejledninger eller lignende). Dog optræder der døde links, og skriverierne er præget af manglende henvisninger til korrekte opdaterede versioner.
  • 3 ud af 39 lægevidenskabelige selskaber (otte procent) har slet ingen vejledninger eller retningslinjer. 

Kilde: De Lægevidenskabelige Selskaber/Susanne Axelsen

 

Del artikler