Danmark dumper på KOL-behandling – slået af lande som Saudi Arabien og Brasilien
KORT VERSION
- Danmark ligger på en 22. plads i det nye COPD Index, slået af lande som Saudi Arabien og Brasilien. Manglen på en national KOL-strategi og svag tobakspolitik trækker scoren ned.
- Danmark får topplacering i kategorien adgang og behandling, men klarer sig dårligt på områder som sygdomsbyrde og sundhedssystemets karakteristika på grund af hyppige indlæggelser, mangel på læger og høj dødelighed.
- Lungespecialisten Anders Løkke efterlyser en national KOL-strategi som første skridt mod at forbedre behandling og forebyggelse af KOL i Danmark.
I det nyligt lancerede COPD (KOL) Index ligger Danmark på en samlet 22. plads, overgået af lande som Saudi Arabien og Brasilien. Det er ifølge en dansk KOL-specialist slet ikke godt nok.
COPD Index er et dataredskab udviklet af Copenhagen Institute for Futures Studies, der sammen med en uafhængig ekspertstyregruppe har til formål at vurdere, hvordan forskellige landes sundhedssystemer håndterer og forebygger KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Redskabet ser også på faktorer, der kan påvirke sværhedsgraden og kontrollen af KOL.
I COPD Index Companion Report er data fra 34 deltagende lande blevet analyseret for at afdække, hvordan det står til med behandling og bekæmpelse af KOL. Det sker i fem kategorier: Politisk kontekst, adgang og behandlingsdækning, sundhedssystemets karakteristika, sygdomsbyrde og miljømæssige faktorer.
Derudover er der skabt en overordnet kategori, samlet præstation, hvor Danmark er placeret på en 22. plads.
”Danmarks relativt lave samlede indeksscore kan til dels forklares med den begrænsede styrke og omfang af tobakspolitik, ligesom der også mangler en omfattende KOL-strategi herhjemme,” siger Anders Løkke, lungemediciner, dr. med. og overlæge på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt samt professor ved Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU.
Mindre end halvdelen af de 34 deltagerlande har en national strategi til forebyggelse, diagnosticering og håndtering af KOL, og endnu færre rapporterer om en solid implementering af disse strategier. Mens fire lande i KOL-indekset rapporterer, at de ikke har retningslinjer for KOL-behandling, angiver langt de fleste lande, at retningslinjerne langt fra overholdes tilstrækkeligt. Selv i lande med velfungerende sundhedssystemer og gunstige politiske forhold er der betydelige hindringer for optimal KOL-forebyggelse og kvalitetspleje.
Ualmindeligt høj dødelighed
Resultaterne i KOL Indekset understreger, at dét at have en politik eller et sæt retningslinjer er nødvendigt, men langt fra tilstrækkeligt for at opnå en robust tilgang til håndtering af KOL-byrden. Implementering, overvågning og regelmæssige evalueringsprocesser er afgørende for at sikre, at KOL bliver en prioritet.
”KOL-indeksets gennemsigtig betyder, at data er målbare på tværs af landene, og at resultaterne bliver mere forståelige. Derfor kan politikere, som træffer beslutninger om KOL-behandling herhjemme, se, hvor Danmark ligger placeret i rækken af lande, ligesom de kan se, at dødsantallet af patienter med KOL er ualmindelig høj i et land med et velfungerende sundhedssystem,” siger Anders Løkke.
Manglende KOL-strategi
I den første kategori, politisk kontekst, klarer Danmark sig lidt sløjt med en tiendeplads. Den overskyggende årsag hertil er, at Danmark ikke har en KOL-strategi. I kategoriens øvrige underkategorier er vi pænt med:
”Vi ligger nummer ti i denne kategori, på trods af, at vi ikke har en KOL-strategi herhjemme. KOL-indekset måler også, om landene har politisk fokus på KOL, og hvorvidt der er fastsat mål og strategier på området. Dernæst måles der på, hvorvidt de gode intentioner når helt ud til borgeren,” lyder det fra KOL-eksperten, der peger på Kina, som har en lang række mål og strategier vedrørende KOL og dermed har scoret højt i politisk kontekst-kategorien, men hverken strategi eller mål har udmøntet sig i en storstilet behandling af KOL-syge kinesere.
”Det forholder KOL indekset sig også til, hvilket er enormt godt. Dermed kan man ikke score højt, hvis man alene har en strategi, for en god score kræver, at strategien bliver ført ud af livet,” pointerer Anders Løkke.
Førende i adgang til behandling
I kategorien adgang og behandlingsdækning klarer Danmark sig suverænt med en førsteplads, hvor den danske model får det maksimale antal points i 7 ud af 13 underkategorier. Resultatet kan primært tilskrives gode diagnostiske forhold, adgang til spirometri, rehabilitering og ilt samt solide henvisningsmuligheder, adgang til telemedicin og mulighed for støtte til rygestop.
Men ifølge professor Løkke er det ikke helt så enkelt endda:
”Det kan sagtens være, at vi har nem adgang til de danske hospitaler, at vi har telemedicin og adgang til spirometri, men det gør det endnu mere himmelråbende, at det så tydeligvis ikke er det, der er problemet. Problemet er derimod, om patienterne bliver henvist videre til speciallægerne og telemedicin, og om der bliver lavet og aflæst korrekte spirometrier. For det hjælper ikke meget, at man har de forskellige tilbud, hvis det ikke kommer patienterne til gode,” understreger Anders Løkke.
Hyppige indlæggelser og manglende læger
Den tredje kategori, sundhedssystemets karakteristika, er ingen stor succes for Danmark, hvor det bliver til en 33. plads. Den lave score kan dels tilskrives, at der er mangel på danske speciallæger og praktiserende læger, høje indlæggelsesrater og hyppige genindlæggelser med KOL.
”Herhjemme er der et højt antal indlæggelser af patienter med KOL, ligesom det er et velkendt faktum, at en stor del af dem, der har været på hospitalet en gang, oplever genindlæggelser,” lyder det fra Anders Løkke, der fortsætter:
”Når udfordringerne med KOL stilles op i et indeks som dette, bliver det meget visuelt, hvad udfordringerne er for de forskellige lande, og hvor hunden ligger begravet herunder i Danmark.”
Sidsteplads i sygdomsbyrde
Nummer sjok er alt, det bliver til i kategorien sygdomsbyrde, hvor Danmark ender på sidstepladsen. Placering er drevet af høje estimerede samfundsomkostninger, mange KOL-patienter og KOL-relaterede dødsfald samt kvinders rygevaner i graviditeten.
Den dårlige placering overrasker ikke professor Anders Løkke:
”Herhjemme ser vi en patientgruppe, der er hårdt ramt. Patienter med KOL har ofte en eller flere komorbiditeter, et højt antal tabte leveår, ligesom denne gruppe patienter er særlig hårdt ramt, når vi taler om social ulighed i sundhed. Derudover har indekset medtaget gravides rygevaner som en af underkategorierne. Rygning i graviditeten kan resultere i, at børnene sættes i verden med et dårligere udgangspunkt,” forklarer lungespecialisten.
I den sidste kategori, miljømæssige faktorer, går det lidt bedre for Danmark, som ender på en sjetteplads. Det kan blandt andet tilskrives, at den danske befolkning ikke udsættes for øgede mængder skadelig partikelforurening, ligesom danskere i mindre grad eksponeres for miljømæssige og arbejdsmæssige skadelige stoffer, der kan påvirke lungehelbredet.
Efterlyser KOL-strategi
”Indekset viser tydeligt det danske problem, som ligger i de to kategorier Health System Characteristics og Disease Burden, hvor Danmark er placeret henholdsvis sidst og næstsidst. Men selv om vi ligger nummer 10 i kategorien Policy Context, er det i den første delkategori, vi falder helt ved siden af, fordi Danmark ikke har en KOL-strategi,” siger Anders Løkke og fortsætter:
”Det er en væsentlig årsag til, at vi ser de dårlige resultater i den danske delanalyse i indekset. Hvis vi får en KOL-strategi herhjemme, som bliver implementeret, tror jeg, at vi kan begynde at rette op på de andre punkter. Selvfølgelig er det ikke noget, der kan løses på et øjeblik – selv med en KOL-strategi – men det at begynde at arbejde systematisk med det og adressere diverse mangler er et godt skridt på vejen.”
Relaterede artikler
KORT VERSION
- COPD Index er et nyt internationalt værktøj, som vurderer 34 landes håndtering af...
