”Med den nye life science-strategi ønsker vi at styrke fundamentet for branchen herhjemme og dermed understøtte, at virksomhederne blandt andet kan igangsætte flere kliniske forsøg og udvikle ny medicin og nyt medicinsk udstyr til gavn for patienterne," siger Sophie Løhde.
Danmark sigter mod at blive Europas førende life science-nation
Med en ny og opdateret life science-strategi og 100 millioner kroner årligt i årene 2024, 2025, 2026 og 2027 vil regeringen sikre en international topplacering for dansk life science-industri. Innovation bliver en kerneopgave i sundhedsvæsenet på linje med behandling, forskning og uddannelse.
11 måneder efter, at en dansk strategi for life science udløb ved årsskiftet, har SVM-regeringen ved et pressemøde hos Bioinnovation Institute fredag eftermiddag præsenteret en opdateret strategi.
Ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde er ambitionerne høje:
”Med den nye life science-strategi ønsker vi at styrke fundamentet for branchen herhjemme og dermed understøtte, at virksomhederne blandt andet kan igangsætte flere kliniske forsøg og udvikle ny medicin og nyt medicinsk udstyr til gavn for patienterne," siger hun.
Danmark står stærkt som en af Europas centrale life science-nationer, hvor sektoren alene sidste år bidrog med 174 milliarder kroner til eksporten og beskæftigede ca. 63.000 personer. Med den nye strategi skal eksporten fordobles inden 2030, og det skal ske gennem øget samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og sundhedsvæsenet.
"Dansk life science skal løftes til et nyt niveau og tilføje et nyt kapitel i dette danske eksporteventyr,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Målene med strategien
Sundhedsvæsenet, som er presset af en aldrende befolkning og stigende kroniske sygdomme, har behov for løsninger, der kan lette arbejdsbyrden og frigive ressourcer, mener regeringen. Derfor er fokus i regeringens plan, at ny teknologi og bedre brug af sundhedsdata skal gøre det danske sundhedsvæsen mere robust og effektivt. Derudover lægger regeringen vægt på, at strategien kan medvirke til at skabe et sammenhængende og fremtidssikret sundhedsvæsen.
"Ved at samarbejde på tværs af det offentlige og private, tage nye teknologier og sundhedsdata i brug og inddrage patienter og brugere i udviklingen af nye løsninger, kan vi både øge behandlingskvaliteten og frigive tid hos sundhedspersonalet," siger Sophie Løhde.
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau roser strategien.
"Det er godt for patienterne, at innovation skal være en prioriteret kerneopgave i sundhedsvæsenet på linje med behandling, forskning og uddannelse. Der er brug for at styrke indsatsen for at udvikle og udbrede innovative løsninger i sundhedsvæsenet," siger Anders Kühnau.
Regeringen har besluttet, at Danmark skal have et nationalt center for sundhedsinnovation til at udvikle, skalere og implementere løsninger. Den idé har Danske Regioner arbejdet længe på sammen med blandt andet Dansk Industri.
"Jeg tror fuldt og fast på, at det kommende Nationale Center for Sundhedsinnovation vil sætte skub i udbredelsen af de gode løsninger for patienterne. Centret kan skabe de nødvendige rammer for, at både nye og eksisterende løsninger kan indfri deres fulde potentiale. Det vil være til gavn for sundhedsvæsenet, patienterne og virksomhederne, som i større omfang får udbredt deres løsninger. Samtidigt kan Danmark udbygge sin styrkeposition inden for arbejdskraftfrigørende digitale løsninger, som hele verden har brug for," siger Anders Kühnau.
Life science: En drivkraft for dansk økonomi
Life science-sektoren er allerede en af de stærkeste søjler i dansk økonomi. Branchen har oplevet kraftig vækst siden 2010, både i produktion, eksport og beskæftigelse, og i 2023 udgjorde eksporten fra life science knap 20 procent af Danmarks samlede vareeksport. Ifølge regeringens strategi vil investeringer i forskning og udvikling, øget adgang til risikovillig kapital og bedre rammevilkår være afgørende faktorer, hvis Danmark skal fastholde sin position.
Den danske satsning på life science kommer på et kritisk tidspunkt, hvor mange europæiske lande konkurrerer om at tiltrække investeringer og øge deres eksport inden for sektoren. EU har generelt sakket bagud i forhold til USA, hvor de årlige investeringer i forskning og udvikling vokser hurtigere end i Europa med en vækstrate på 7,1 procent i USA mod EU’s 5,7 procent. Med en styrket indsats vil regeringen forsøge at sikre, at både store og små life science-virksomheder får de nødvendige vilkår til at vokse og konkurrere på det internationale marked.
Innovationscentre og regionale hubs
Strategien fremhæver etableringen af regionale innovationscentre og hubs som en essentiel faktor for at skabe udvikling og fremme af life science. For eksempel skal det planlagte Innovation District Copenhagen – i tæt samarbejde med Københavns Universitet og private aktører – skabe et verdensførende miljø for life science og kvanteteknologi. Regionen omkring Aalborg satser på MedTech med et stærkt forsknings- og innovationsmiljø omkring det nye Aalborg Universitetshospital, mens Kalundborg er kendt for sit samarbejde om bæredygtig produktion og biosolutions. Odense vil bygge videre på sin styrkeposition inden for robotteknologi og velfærdsteknologi, som danner rammen om et stærkt samarbejde mellem Syddansk Sundhedsinnovation, Syddansk Universitet og robotklyngen Odense Robotics.
Ifølge strategien vil det tætte samarbejde mellem forskning, industri og sundhedsvæsen bidrage til, at Danmark kan blive blandt de lande i Europa, der udfører flest kliniske forsøg per indbygger og hurtigst sikrer adgang til nye lægemidler og medicinsk udstyr. Derudover er strategien fokuseret på at gøre Danmark til et attraktivt land for life science-forskere og internationale talenter, hvilket støttes af en række initiativer for at fremme uddannelse og udvikling af ny arbejdskraft.
Fakta: Danmarks life science-sektor i tal
- Eksport: 174 milliarder kroner i 2023
- Beskæftigelse: Over 63.000 personer
- Bidrag til skattebetalinger: 36,5 milliarder kroner i 2021
- Forventet eksport i 2030: 350 milliarder kroner
Strategiens fem pejlemærker
Strategien fremhæver fem centrale områder, som skal styrke sektoren:
- Styrkelse af vækstlaget: Målet er at understøtte opstart og vækst af nye life science-virksomheder gennem bedre adgang til risikovillig kapital og tættere samarbejde mellem forskningsmiljøer, sundhedsvæsen og erhvervsliv.
- Sundhedsdata og kunstig intelligens: Strategien vil udnytte de unikke sundhedsdata, som Danmark har, til at skabe banebrydende forskning og innovativ patientbehandling ved at understøtte datadrevne løsninger.
- Implementering i sundhedsvæsenet: At sikre hurtig ibrugtagning af innovative, arbejdskraftfrigørende løsninger i sundhedsvæsenet, så ny teknologi og medicin hurtigt når patienter.
- Attraktive rammevilkår for produktion: Skabe bedre betingelser for life science-produktion og tiltrække udenlandske investeringer i sektoren.
- Internationalt samarbejde og sundhedsdiplomati: Danmark skal spille en aktiv rolle i EU og internationalt for at fremme life science og sikre bedre markedsvilkår for dansk eksport.
Fakta: Life science-strategiens mål
- Danmark skal være en førende life science-nation i Europa
- Eksporten fra sektoren skal fordobles til 350 milliarder kroner i 2030
- Flere kliniske forsøg og hurtigere adgang til ny medicin og sundhedsteknologi