Ny forskning: Psykisk sygdom rammer oftest personer uden syge slægtninge

Et omfattende dansk registerstudie viser, at langt de fleste nye tilfælde af psykisk sygdom opstår blandt personer, der ikke har nogen nære slægtninge med samme diagnose. Resultaterne udfordrer forestillingen om, at psykiske lidelser primært løber i familier.

Det er ikke kun de familier, hvor psykisk sygdom allerede er til stede, der rammes. Tværtimod viser en ny analyse af mere end tre millioner danskere, at flertallet af psykiske lidelser opstår hos personer uden nogen nærtstående med samme diagnose.

Studiet er netop offentliggjort i The Lancet Psychiatry og er det mest detaljerede af sin slags nogensinde. Studiet adskiller sig fra tidligere forskning ved både at beregne absolut og relativ risiko for psykiske lidelser og gøre det på baggrund af slægtsskab på tværs af op til seks generationer. Det omfatter mere end 3,1 millioner personer født i Danmark mellem 1955 og 2012 samt deres familiemedlemmer – i alt over 60 millioner slægtskabsforbindelser.

Forskerne har beregnet risikoen for 15 forskellige psykiske lidelser, herunder skizofreni, depression, bipolar lidelse, angst og spiseforstyrrelser, og sammenlignet risici på tværs af forældre, søskende, bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner.

Flertallet har ikke sygdom i familien

Studiet dokumenterer, at 89 procent af personer med skizofreni, 77 procent med bipolar lidelse og 60 procent med depression ikke har nogen nære slægtninge med samme lidelse.

"89 pct. af de mennesker, der bliver ramt af skizofreni, har ingen fortilfælde blandt nære slægtninge. Det er altså langt fra kun noget, der forekommer i berørte familier," siger professor Carsten Bøcker Pedersen.

Undersøgelsen gør op med idéen om, at psykisk sygdom primært er et familiefænomen. Forskerne understreger, at arvelighed spiller en rolle – men det forklarer kun en brøkdel af tilfældene.

"Typisk er man mest bekymret for det, man ser blandt nære pårørende. De færreste går rundt og er bekymrede for at blive ramt af skizofreni, medmindre de har en slægtning med sygdommen. Men undersøgelsen viser helt tydeligt, at vi alle har en risiko for at blive ramt af psykisk sygdom," siger Carsten Bøcker Pedersen.

Risikoen forbliver lav – selv med syge slægtninge

Forskerne har også beregnet den absolutte risiko – altså hvor mange ud af 100 der får en bestemt sygdom i løbet af livet. For eksempel har en person uden syge familiemedlemmer ca. 1 procents risiko for skizofreni. Hvis en søster eller far har skizofreni, stiger risikoen til cirka 8 procent – men 92 procent forbliver raske.

"Hvis din far eller søster er ramt af skizofreni, betyder det ikke, at du nødvendigvis får sygdommen. Faktisk viser studiet, at 92 pct. der har en førstegangs-slægtning med skizofreni, ikke selv bliver ramt," siger han.

For depression er billedet tilsvarende: Risikoen stiger fra 4,6 procent til 15 procent, hvis en nærtstående har haft depression. Men det betyder stadig, at 85 procent ikke bliver ramt.

Professor Esben Agerbo forklarer, at sygdommene er komplekse:

"Psykiske lidelser er arvelige, men de er også meget polygene. De skyldes ofte mange små variationer, og ikke ét enkelt ’sygdomsgen’. Derudover spiller miljø og tilfældigheder også en rolle," siger han.

Studiet viser desuden, at jo tættere slægtskab, desto højere risiko – men aldrig med sikkerhed. Hvis to forældre har haft skizofreni, stiger risikoen til ca. 20 procent. Men 80 procent forbliver raske, selv med begge forældre diagnosticeret.

Datagrundlag rækker over 100 år

Forskerne har anvendt unikke danske registre: CPR-registret, Multigenerationsregistret og de nationale patientregistre. Multigenerationsregistret indeholder data fra kirkebøger og CPR og gør det muligt at følge slægtskabsforhold helt tilbage til 1920 – på tværs af op til seks generationer.

Forskerne har kun medtaget personer født i Danmark mellem 1955 og 2012 og fulgt dem frem til 2021. Tilsammen blev der identificeret over 600.000 personer med mindst én diagnose i perioden.

Studiet adskiller sig ved at beregne både relative og absolutte risici – og gøre det for forskellige grader af slægtskab, fra søskende og forældre til onkler og kusiner.

"Undersøgelsen er banebrydende, fordi den beskriver den absolutte risiko – altså hvor mange ud af 100 personer der får en bestemt psykisk lidelse i løbet af livet. Dermed kan den fungere som et atlas, hvor man som individ kan finde ud af: Hvad betyder det statistisk set for mig, at min mor har haft en psykisk sygdom?," siger Esben Agerbo.

Han understreger, at det samlede budskab er beroligende for de fleste:

"Selv hvis man har en nærtstående med psykisk sygdom, er sandsynligheden for ikke at blive ramt stadig meget høj."

Studiet peger ifølge forskerne på behovet for at tænke bredere i forebyggelse og sundhedspolitik:

"Der er behov for to spor i indsatsen mod psykisk sygdom. Et spor i personlig medicin, hvor man kigger på individets arv og miljø. Og et spor med befolkningsrettede tiltag, som for eksempel at reducere stressfaktorer i samfundet, mindske alkoholforbrug og fremme mental sundhed," siger Esben Agerbo.