Hvor mange kilo patienterne taber, er stadig vigtigt. Men på den europæiske diabeteskongres EASD var der også fokus på, hvordan de taber sig, og hvordan de har det under behandlingen.
Forskerne undersøger blandt andet, om patienterne bevarer deres muskelmasse, om bivirkninger får dem til at stoppe behandlingen, og om flere slags vægttabsmedicin kan bruges sammen.
”Jeg tror, at udviklingen inden for vægttabslægemidler vil fortsætte de kommende år. Der bliver rigtig meget at følge med i,” siger Carsten Dirksen, der er overlæge ved Amager og Hvidovre Hospital og professor i overvægt på Københavns Universitet.
Han mener, at det er en fordel, at forskerne nu ser på mere end vægten og langtidsblodsukkeret, også kaldet HbA1c. Langtidsblodsukkeret viser, hvor højt blodsukkeret i gennemsnit har været gennem de seneste to til tre måneder.
”Samtidig er der i stigende grad fokus på, hvad man kan opnå med vægttabslægemidler udover en reduktion i vægten og langtidsblodsukkeret HbA1c. Der er mange andre ting i kroppen, som ændrer sig ved et vægttab. Så det er godt, at fokus nu bliver bredere, og man begynder at undersøge, hvad der sker med for eksempel kosten, musklerne og knoglerne.”
Nyt middel gav stort vægttab hos mennesker med diabetes
Et af de studier, der vakte opmærksomhed på kongressen, undersøgte lægemidlet retatrutid hos mennesker med overvægt og type 2-diabetes.
Retatrutid virker på tre af kroppens hormonsystemer: GIP, GLP-1 og glukagon. De har betydning for blandt andet blodsukker, appetit og kroppens energiomsætning.
I et tidligere studie, TRIUMPH-1, havde grupper af deltagere med overvægt uden diabetes opnået et gennemsnitligt vægttab på op til 25 procent. Derfor var der store forventninger til det nye studie, TRIUMPH-2, som blev offentliggjort i The Lancet.
Her deltog 1.152 mennesker med type 2-diabetes fra 92 centre i otte lande. Alle havde et BMI på mindst 27. BMI er et mål for vægt i forhold til højde. Deres langtidsblodsukker lå mellem 48 og 91 mmol/mol.
Ved lodtrækning blev deltagerne fordelt til ugentlige indsprøjtninger under huden med enten 4, 9 eller 12 milligram retatrutid eller placebo, som er en behandling uden aktivt lægemiddel. Alle fik samtidig rådgivning om kost og motion.
Efter 80 uger, altså godt halvandet år, havde gruppen på den højeste dosis i gennemsnit tabt 18,8 procent af deres vægt. Vægttabet var 16,8 procent med 9 milligram og 11,9 procent med 4 milligram. I placebogruppen var det 5,1 procent.
Blodsukkerkontrollen blev også bedre. I gruppen på den højeste dosis havde 72 procent efter 80 uger et langtidsblodsukker på 48 mmol/mol eller lavere. Det gjaldt 29 procent i placebogruppen.
”Det er et ganske fremragende resultat, når man ser på, hvad vi ellers har set i forhold til vægttab og type 2-diabetes. Andre vægttabslægemidler har maksimalt givet et vægttab på 15 procent,” siger Sten Madsbad, der er mangeårig ekspert i diabetes og overvægt og nu professor emeritus på Københavns Universitet.
Resultaterne skal kunne bruges i den danske hverdag
Sten Madsbad fortæller, at forskerne endnu ikke ved præcist, hvorfor mennesker med diabetes ofte taber sig mindre end mennesker uden diabetes.
En mulig forklaring er, at diabetes ændrer kroppens energiomsætning. Noget diabetesmedicin, blandt andet insulin og de såkaldte sulfonylurinstoffer, kan også gøre det sværere at tabe sig.
For Sten Madsbad er næste vigtige spørgsmål, om retatrutid også beskytter hjertet og nyrerne. Det skal afklares, hvis midlet skal få en væsentlig rolle i behandlingen af mennesker med type 2-diabetes.
Carsten Dirksen er også positiv over for resultaterne. Men han mener, at deltagerne i studiet adskiller sig fra de patienter, som typisk ville få behandlingen i Danmark.
De fleste deltagere fik metformin, som er en almindelig diabetesmedicin. Kun en mindre del fik andre typer diabetesmedicin som sulfonylurinstoffer eller SGLT2-hæmmere.
Ifølge Carsten Dirksen vil danske patienter typisk allerede have fået en mere omfattende medicinsk behandling, før de begynder på et GLP-1-lægemiddel. Derfor er det vanskeligt at vide, om de vil få samme udbytte af retatrutid som deltagerne i studiet.
Mindre vægttab kan også være værdifuldt
Et andet nyt middel, petrelintid, tiltrak sig opmærksomhed af en anden grund: Det gav et mere beskedent vægttab, men kun få deltagere stoppede på grund af bivirkninger fra mave og tarm.
Petrelintid efterligner hormonet amylin, som blandt andet er med til at give en følelse af mæthed.
I ZUPREME-1-studiet, som blev offentliggjort i The Lancet Diabetes & Endocrinology, fik 485 deltagere enten petrelintid i forskellige doser eller placebo. Alle fik også rådgivning om kost og motion.
Efter 42 uger var det gennemsnitlige vægttab mellem 8,7 og 10,7 procent i grupperne på petrelintid. I placebogruppen var det 1,7 procent.
Opkast, diarré og forstoppelse forekom i et sammenligneligt omfang hos dem, der fik petrelintid, og dem, der fik placebo. Kvalme var dog hyppigere med petrelintid: 20 procent oplevede kvalme mod 6 procent i placebogruppen.
Kun 1,5 procent stoppede behandlingen med petrelintid på grund af bivirkninger fra mave og tarm. Det adskilte sig ikke fra placebogruppen.
For Sten Madsbad er det væsentligt, at patienterne kan holde ud at fortsætte behandlingen.
”Men mange vil have glæde af et vægttab på 10 procent. Og en af fordelene ved studiet er, at det var meget få, som stoppede med behandlingen undervejs – faktisk ikke flere end i placebogruppen.”
Han mener, at antallet, der stopper undervejs, fortæller meget om, hvor godt patienterne tåler medicinen.
Bivirkninger kan stå i vejen for behandlingen
På Carsten Dirksens afdeling mærker man tydeligt, at bivirkninger fra mave og tarm kan begrænse behandlingen. Nogle patienter stopper helt. Andre kan ikke komme op på de doser, som ifølge studierne giver den bedste virkning.
”Så jeg tror helt bestemt, at vægttabsmidler med mildere bivirkninger vil være attraktive.”
Hans afdeling skal bidrage med patienter til ZUPREME-3, hvor petrelintid skal undersøges i et større fase III-studie. Han ser frem til muligheden for at tilbyde behandlingen, hvis eller når lægemidlet bliver taget i brug i Danmark.
Flere midler kan måske bruges sammen
Sten Madsbad har også skrevet en kommentar til studiet i The Lancet Diabetes & Endocrinology. Her vurderer han mulighederne for petrelintid og andre lægemidler, som efterligner amylin.
Han forventer, at petrelintid måske vil kunne bruges alene hos mennesker med overvægt, som ikke har meget svær overvægt. Afhængigt af prisen kan det også blive relevant at bruge midlet sammen med anden vægttabsmedicin.
Forskerne arbejder allerede med behandlinger, som kombinerer virkning på amylin og GLP-1. Det gælder blandt andet CagriSema og amycretin. Kombinationer med medicin, der virker på både GLP-1 og GIP, bliver også undersøgt.
Der er stadig meget at undersøge
Det vil tage flere år at få et grundigt billede af de mange nye midlers virkning på vægt og diabetes, deres mulige beskyttelse af hjerte og nyrer og deres bivirkninger.
Sten Madsbad ser dog fortsat meget positivt på udviklingen. Han fremhæver, at mennesker med type 2-diabetes i dag har muligheder for at opnå normalt blodsukker og beskyttelse mod hjerte-kar-sygdom, samtidig med at et vægttab kan forbedre livskvaliteten.
”Det var en utopi for bare fem til ti år siden,” siger Sten Madsbad.
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Kampen om vægttabslægemidler skifter retning på Medicinsk Tidsskrift
