Ifølge Jacob Rosenberg er det et alvorligt svigt i sundhedsvæsenet, at så mange patienter taber sig markant under indlæggelse og fortsat efter udskrivelse.
Overlæge: Brug mad som medicin – sådan skal Region Østdanmark gå forrest
Debat
Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med.,
Medlem af Region Hovedstaden
Stiller op for Det Konservative Folkeparti i Region Østdanmark 18. november
Et nyt studie viser, at hele 65 procent af de voksne patienter, der er indlagt i fire dage eller længere, er i ernæringsrisiko. Mange taber sig markant – og vægttabet fortsætter efter udskrivelsen. Det er ifølge Jacob Rosenberg, professor, overlæge, dr.med. og medlem af Region Hovedstaden, et alvorligt svigt i sundhedsvæsenet. Han mener, at mad skal betragtes som behandling på linje med medicin, og at gode erfaringer fra Herlev nu bør udbredes til hele Region Østdanmark.
Underernæring er en af de mest oversete udfordringer i sundhedsvæsenet. Den rammer tusindvis af patienter – især ældre – og konsekvenserne er veldokumenterede: øget dødelighed, flere komplikationer, nedsat funktionsevne og længere indlæggelser. Alligevel bliver ernæring stadig ofte betragtet som et "blødt" område, noget sekundært, der ligger uden for den egentlige behandling. Det er en alvorlig misforståelse. Mad er behandling.
Et systematisk svigt
På Herlev Hospital viser et nyt studie, at hele 65 procent af de voksne patienter, der er indlagt i fire dage eller længere, er i ernæringsrisiko. Mange taber sig markant under indlæggelsen, og vægttabet fortsætter efter udskrivelsen. Det er både et sundhedsproblem og et systemsvigt, for vi ved, hvad der virker: Når patienter får dækket deres energi- og proteinbehov, falder dødeligheden, antallet af komplikationer reduceres, og indlæggelsestiden bliver kortere.
Alligevel mangler der fortsat ernæringsplaner, opfølgning og sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer. Når patienten udskrives, stopper den målrettede ernæringsbehandling alt for ofte brat. Det kan vi gøre bedre — og det skal vi gøre bedre.
Herlev viser vejen
På Herlev Hospital har man taget udfordringen alvorligt og udviklet et madkoncept, som kombinerer videnskab, smag og sundhedsfremme. Med Herlevs Herligheder — et a la carte-system med små, energi- og proteinrige retter — har man fordoblet andelen af patienter, der når deres ernæringsmål. I et randomiseret studie dækkede 66 procent af patienterne i ernæringsrisiko deres energi- og proteinbehov med a la carte-systemet mod blot 30 procent ved standardkost.
Men indsatsen stopper ikke dér. Projekterne ´Kom Mæt Hjem 2.0´ og ´ERAS 3.0´ udvider perspektivet til tiden efter udskrivelsen. Patienter får mad med hjem — de såkaldte ´Hjemlige Herligheder´ — og følges op af diætister og et tværfagligt følge-hjem-team. De foreløbige erfaringer er overbevisende: bedre ernæringsstatus, færre genindlæggelser og højere livskvalitet.
De gode erfaringer fra Herlev skal ikke forblive lokale pilotprojekter. De skal blive til politik. Som region har vi ansvaret for, at alle patienter — uanset hvilket hospital de indlægges på — får mad, der understøtter deres behandling. Det kræver investeringer, men det er samtidig en investering, der kan betale sig. Bedre ernæring forkorter indlæggelser, mindsker komplikationer og frigør sengepladser.
Region Østdanmark bør derfor:
- Sikre, at alle hospitaler tilbyder energi- og proteinrige måltider udviklet efter Herlev-modellen
- Indføre systematisk ernæringsscreening ved indlæggelse og udskrivelse – og opfølgning i hjemmet for risikopatienter
- Udbrede konceptet til kommunerne gennem partnerskaber om madservice og plejehjemskøkkener, så den gode madkultur og ernæringsfaglighed følger borgeren hele vejen hjem
Fra hospital til hjem – en sammenhængende indsats
Overgangen fra hospital til hjem er et kritisk punkt. Mange ældre bliver udskrevet, før de er kommet helt til kræfter. Det er derfor oplagt, at region og kommune samarbejder om en "madbro" – hvor patienten får med sig både mad, viden og opfølgning. Herlevs Hjemlige Herligheder viser, at det kan lade sig gøre, når hospital og kommune arbejder tæt sammen.
Jeg ser et stort potentiale i, at madservice-ordninger og plejehjem kan bygge videre på samme principper: små, proteinrige retter, fleksible måltider, og systematisk ernæringsopfølgning. Mad skal ikke bare leveres – den skal virke.
Vi skal gøre op med forestillingen om “hospitalsmad”
Alt for ofte bliver hospitalsmad reduceret til en praktisk opgave – at servere noget spiseligt inden for budgettet. Men mad er lige så vigtig som medicin, fysioterapi og kirurgi. Når patienter ikke spiser nok, bliver medicin, operation og rehabilitering mindre effektive.
Derfor er det på tide, at vi gør op med forestillingen om, at ernæring er en serviceydelse. Det er en behandlingsydelse. Og det skal afspejles i både økonomi, ledelsesfokus og kvalitetsmål.
En klar konservativ mærkesag
For mig som konservativ handler sundhedspolitik om solid faglighed, sund fornuft og ansvar for hele mennesket. Derfor vil jeg arbejde for, at Region Østdanmark bliver foregangsregion for en ny mad- og ernæringsstrategi: fra ´Herlevs Herligheder´ til ´Østdanmarks Herligheder´.
Målet er klart: At ingen patient taber sig væk fra sin sundhed. At mad bliver tænkt ind som en aktiv del af behandlingen – og at samarbejdet mellem hospital og kommune sikrer, at patienten også kommer mæt hjem.
Relateret artikel
Underernæring hos voksne fylder langt mere i det danske sundhedsvæsen, end de fleste forestiller s