$document->getWebAssetManager()->addInlineScript(
Ifølge chefredaktør Kristian Lund markerer tilbagetrækningen af det første betydende lægemiddel et vendepunkt, hvor dansk sparekurs på medicin kan få alvorlige konsekvenser.
Alarmerende perspektiver: Første lægemiddel trækkes ud – billig medicin kan koste Danmark dyrt
KOMMENTAR. Så skete det – det første betydende lægemiddel trækkes fra på mandag ud af det danske marked. For tiden er mere end 2.000 patienter ellers i behandling med det, fordi de har betydelige udfordringer med deres kolesterol.
Det er første gang, at denne trussel materialiserer sig: At medicinalindustrien trækker produkter ud af Danmark, fordi priserne i Danmark er for lave. Det har været frygtet. Nu er det sket, og nu synes det endog særdeles realistisk, at flere lægemidler, måske ligefrem mange lægemidler vil følge efter.
Som Lægemiddelindustriforeningens viceadministrerende direktør, Henrik Vestergaard, siger i en anden artikel: "Vi ved, at en lang række af vores medlemmer har besluttet eller er i alvorlige overvejelser om ikke at lancere nye produkter i Danmark. Vi ved også, at flere her og nu overvejer, om de skal trække produkter fra det danske marked, da virksomheden ellers risikerer, at en fortsat lav pris i Danmark bliver bestemmende for prisen på det amerikanske marked."
Derfor er det også nødvendigt, at regeringen og Folketing tager truslen alvorligt. Danske patienter risikerer at blive ofrene for den danske tilbageholdenhed, ja, der er patientforeninger, som kalder det kynisme på medicinområdet.
Det kan vise sig, at den danske spareiver, når det gælder medicin, har "sejret ad helvede til - dårligt", for nu at bruge et omskrevet citat fra 1980'ernes fagbevægelse.
Danmark bagud
Det er i forvejen en kendsgerning, at Danmark i de seneste år er drattet ned fra sin topplacering i det internationale hierarki, når det gælder ibrugtagning af lægemidler. Fra at være et offensivt land med en avanceret tilgang til ibrugtagning af lægemidler hænger Danmark efter lande, vi ellers sammenligner os med, for eksempel i den såkaldte Patients W.A.I.T-indikator. Siden denne undersøgelse blev afsluttet med data fra 2023, er det bare gået endnu værre i Danmark.
Nu føjer truslen fra Trumps såkaldte Most Favored Nation politik sig til – det er denne politik, som slår fast, at USA skal tilbydes de lavest priser på lægemidler i verden (præsident Donald Trumps Executive Order 14297 fra 12. maj 2025 med titlen “Delivering Most-Favored-Nation Prescription Drug Pricing to American Patients”.)
Ordren fastslår, at USA skal have adgang til den laveste pris, et lægemiddel sælges til i sammenlignelige, udviklede lande. Hvis der ikke leveres “betydelige fremskridt”, åbner Trump for yderligere tiltag rettet mod firmaerne.
Denne politik har allerede ført til betydelige prisnedsættelser på lægemidler i USA.
Det er denne politik, som nu fører til, at den amerikanske lægemiddelvirksomhed Amgen ser sig nødsaget til at trække sit lægemiddel fra Danmark. Amgen vandt ellers udbuddet på denne form for lipidsænkende medicin med sit lægemiddel Repatha. På mandag skulle lægemidlet være stillet til rådighed for danske apoteker og patienterne til den nye pris – men det sker altså ikke. Lægemidlet trækkes ud af det danske marked.
{snippet title="Tilmelding nyhedsbrev"}
Repatha er ellers et effektivt lægemiddel, som sænker patienternes LDL-kolesterol, det såkaldt farlige kolesterol, for over 2.000 danskere. Disse patienter ville fra på mandag være i risiko for alvorlig sygdom, hvis ikke det var, fordi der er et brugbart alternativ til Repatha, nemlig lægemidlet Praluent, som anses for at være ligeværdigt. Ikke desto mindre skal danske læger nu bøvle med at skifte patienterne fra en velfungerende behandling til en anden.
Virkelig skidt nyt for patienterne
Når tilbagetrækningen af Repatha gør ondt, så er det fordi det er første gang, det sker, og perspektivet er alarmerende.
Sundhedsøkonomen Jes Søgaard, professor emeritus ved SDU og tidligere cheføkonom hos Kræftens Bekæmpelse, forudser problemer: ”Denne gang handler det om kolesterolmedicin, næste gang kan det være et kræftlægemiddel. Firmaer kan trække allerede markedsførte præparater tilbage, men der kan også være præparater, som de slet ikke vælger at markedsføre. Det her er desværre virkelig skidt nyt for danske patienter,” siger han.
Når truslen er særlig alvorlig i Danmark, er det fordi Trumps MFN-politikken netop har et fokus på Danmark (og G7-landene), sikkert fordi den amerikanske sundhedsadministration har særligt øje for Novo Nordisks slankemedicinen Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic.
Men dertil kommer, at Danmark har kunnet udnytte fordelene ved at være et lille marked uden synderlig opmærksomhed. Derfor har det (sandsynligvis – for vi kender ikke priserne) – været muligt for Danmark at presse medicinpriserne ned mere end andre lande.
Den trafik er muliggjort, fordi de aftalte priser i Danmark og andre lande er hemmelige. Den fortrolighed bliver imidlertid brudt nu, fordi medicinalfirmaerne kan blive nødt til at dokumentere deres prissætning for de amerikanske myndigheder, som er på jagt efter prisnedsættelser i USA.
Derfor flyver Danmark nok ikke længere under radaren.
Truslen er reel og stor for, at medicinalvirksomhederne kan vælge at trække deres lægemidler ud af Danmark for at undgå at blive straffet prismæssigt i USA. Det er også en enorm trussel, at firmaerne i fremtiden kan fravælge at lancere nye effektive behandlinger i Danmark, fordi den danske betalingsvillighed er så lav.
I Danmark er en taskforce med fokus på Donald Trumps MFN-initiativ på vej. Taskforcen blev besluttet efter et møde mellem sundhedsminister Sophie Løhde (V), erhvervsminister Morten Bødskov (Soc.), Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og repræsentanter fra medicinalindustrien. Endnu er det dog ikke besluttet, hvem som skal være repræsenteret.
Efter Repatha er trukket ud af det danske marked, må man håbe, at arbejdet med at skrue en taskforce sammen kan blive prioriteret.
Uanset taskforcens sammensætning og formål kommer øjnene til at være stift rettet mod medicinbudgetterne i Danmark.
Tag sygehusmedicinen. Sidste år brugte Danmark 10,2 milliarder kroner, en vækst på tre procent i forhold til 2024. Fratrukket inflation brugte Danmark altså det samme som året før, og sådan har det været siden 2020. Vi bruger stort set det samme.
Sidste år steg lægemiddelforbruget på sygehusene imidlertid med 4,5 procent. Danmark får altså – om så må sige – mere medicin for pengene.
Det samme er sket med tilskudsmedicinen – piller man effekten af Ozempic-manglen i 2023 ud, ligger udgifterne stille, og også dér får Danmark moderne lægemidler inden for det samme budget.
Det er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor prisen på nye lægemidler er betydeligt højere end i de gode gamle dage. Jo, der er lægemidler, som løber af patent, og som derfor falder i pris. Men det kan slet ikke dæmme op for budgeteffekten af de nye og dyrere lægemidler.
I Danmark bruger vi 9,4 procent af BNP på sundhed. Det er næstlavest af 12 sammenlignelige europæiske lande. Gennemsnittet for disse lande er 10,6 procent af BNP. Tyskland bruger mest i denne gruppe, nemlig 12,3, mens Sverige bruger 11,3 procent.
Danmark er blevet nærig på medicinområdet, og nu risikerer patienterne at skulle betale prisen. Det er politikerne, som har bragt os i den situation, og udsat danskerne for den trussel, som nu får yderligere næring fra Trumps (i øvrigt berettigede) kamp for at få lavere medicinpriser i USA.
Det er på politisk mode at tale om militærudgifternes andel af BNP. Nu synes politikerne pludselig, at det var pinligt, at Danmark længe lå langt fra det gamle NATO-krav på 2 procent.
Så tog de sig sammen, og nu er vi alle sammen stolte over at kunne bruge 3,5 procent på militæret i fremtiden.
Behandlingen af danske patienter med moderne effektiv medicin bør selvfølgelig have endnu højere prioritet.
Artikler om Trumps medicinpolitik, der nu rammer danske patienter:
