Regeringen i ny plan: Det skal være attraktivt at forske i Danmark
Regeringen lancerer ny vækstplan for dansk life science, der bl.a. sætter fokus på en styrket Lægemiddelstyrelse og styrkelse af kliniske forsøg. "Danske patienter skal være blandt de første til at få gavn af nye livsforbedrende behandlingsformer," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Det skal være mere attraktivt at forske i Danmark, Lægemiddelstyrelsen skal styrkes, og der skal etableres en national organisation til fremme af kliniske forsøg. Det er nogle af de ialt 36 initiativer i en ny vækstplan for life science, som regeringen lancerer i dag. Ambitionen er at gøre Danmark til en førende life science nation i Europa ved at styrke innovation, forskning og produktudvikling.
”Der er i høj grad tale om sundhedspolitik, når vi styrker vilkårene for life science i Danmark," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.
"Danske patienter skal være blandt de første til at få gavn af nye livsforbedrende behandlingsformer. Det sikrer vi blandt andet ved at introducere risikodeling i tilskudssystemet, bygge videre på et stærkt samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen og det private, gøre klinisk forskning mere attraktivt i Danmark, styrke indsatserne for medicinsk udstyr og fremme en stærk og europæisk orienteret Lægemiddelstyrelse,” siger ministeren.
Risikodeling
Som en del af life science vækstplanen foreslår regeringen at gennemføre en forsøgsordning med risikodeling i forbindelse med medicintilskud i perioden 2019-2021. Forsøgsordningen retter sig mod lægemidler, hvor myndighederne umiddelbart påtænker at afslå generelt tilskud, fordi der er risiko for, at lægemidlet anvendes til patienter, som ville have en tilstrækkelig effekt af et billigere lægemiddel.
Forsøgsordningen indebærer, at der kan tildeles generelt tilskud under forudsætning af, at der er indgået en risikodelingsaftale, hvor lægemiddelvirksomheden forpligter sig til at tilbagebetale offentlige merudgifter, som opstår, hvis lægemidlet ordineres til flere patienter, end der er fastlagt i forbindelse med risikodelingsaftalen.
”Det er først og fremmest en god dag for patienterne, der nu får lettere adgang til tilskud,” siger Lægemiddelindustriforeningens koncernchef, Ida Sofie Jensen, til Brief, som er Lægemiddelindustriforeningens nyhedbrev.
”De seneste år har en række lægemidler fået afslag på tilskud. Af frygt for, at lægemidlet vil blive givet til en større patientgruppe end tilskuddet rækker til, har Lægemiddelstyrelsen for en række lægemidler helt fravalgt at give generelt tilskud. Det betyder, at patienterne har skullet søge om enkelttilskud via deres læge, og vi ved, at det er noget, som mange ikke får gjort,” siger Ida Sofie Jensen.
Med den nye forsøgsordning deler lægemiddelproducent og myndighederne ansvaret på den måde, at virksomheden forpligter sig til at tilbagebetale tilskud, hvis det skønnes, at det er givet til for mange.
Gebyrer på visse forsøg fjernes
I planen lægges der bl.a. også op til, at gebyrer på fase I-forsøg forsvinder. Forventningen er, at gebyrfritagelserne vil have en afsmittende effekt, så man også vil opleve flere fase II-, III- og IV-forsøg bliver placeret i Danmark.
1. juli 2017 steg gebyrerne ellers med flere hundrede procent i forbindelse med, at Lægemiddelstyrelsen lagde op til en kostægte gebyrmodel. Finansloven for 2018 tog dog toppen af gebyrerne igen. Kliniske forsøg målrettet ikke-kommerciel forskning blev fritaget for gebyrer, mens gebyrerne for private virksomheders fase 1 og 2 forsøg blev sat ned. Og nu lægges der altså op til helt at fjerne gebyrerne på fase I-forsøg.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været stærkt bekymrede over de voldsomme gebyrstigninger, vi var vidne til i sommeren 2017. Danmark er et dyrt land at lave kliniske forsøg i. Og pris er en konkurrenceparameter, som presser de kliniske forsøg i øjeblikket. Kvaliteten og hastigheden er god i Danmark, men ikke længere enestående. Derfor har gebyrstørrelserne betydning," siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen, til Brief, Lægemiddelindustriforeningens nyhedsbrev.
Ny enhed i Erhvervsministeriet
Det overordnede ansvar for opfølgningen på vækstplanen vil blive forankret i Erhvervsministeriets nye life science enhed, der står for den erhvervspolitiske indsats i forhold til life science industrien.
”Med et permanent life science-kontor i Erhvervsministeriet får vi for første gang en dedikeret enhed, der har til opgave at gøre Danmark til en førende life science-nation, og som tænker life science uden at skulle tage en masse andre hensyn. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for branchen fremadrettet,” siger Lægemiddelindustriforeningens koncernchef, Ida Sofie Jensen, til foreningens hjemmeside.
Fakta: De 36 initiativer
1. Øget skattefradrag for forskning og udvikling (FoU)
2. Udmøntning af flere midler i forskningsreserven til relevante områder for life science
3. Styrkelse af excellent forskning
4. Bedre muligheder for fremtidens topforskere
5. Servicetjek af life science forskning på de offentlige institutioner Mere klinisk forskning til Danmark
6. Etablering af national organisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark
7. Gebyrlettelser for kommercielle virksomheder i forbindelse med kliniske forsøg
8. Servicetjek af tilknytningsreglerne for offentlig-privat samarbejde i sundhedsvæsnet Lægemiddelstyrelsen i topklasse
9. Øget dansk indflydelse i det europæiske HMA-lægemiddelnetværk og styrkelse af lægemiddelsikkerhed
10. Styrkelse af Lægemiddelstyrelsens engagement i European Medicines Agency (EMA)
11. Øget dialog med life science industrien i Fagligt Forum
12. Forsøgsordning for indførsel af risikodeling i medicintilskudssystemet
13. Foretræde for Medicintilskudsnævnet
14. Fremme grundlag for etablering af bemyndigede organer i Danmark og gode regulatoriske rammer for medicoindustrien
15. Videnskabelig rådgivning i Lægemiddelstyrelsen
16. Analysere muligheder for, at Lægemiddelstyrelsen kan yde regulatorisk vejledning for medicinsk udstyr
17. Lægemiddelstyrelsens overtagelse af opgaven med udsendelse af orienteringsbreve til sundhedspersoner (DHPC) fra virksomheder Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft
18. Teknologipagt med deltagelse af life science industrien 19. Udvidelse af forskerskatteordningen
20. Evaluering af dimensioneringsmodellen for videregående uddannelser
21. Life science erhvervet repræsenteres i Sundhedsstyrelsens Prognose- og Dimensioneringsudvalg Flere startups og digital omstilling
22. Undersøge muligheder for at øge investeringerne i life science eventuelt via ny fond
23. Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier
24. Indførsel af investorfradrag
25. Agil erhvervsrettet regulering
26. Digital Hub Denmark – partnerskab for digital vækst
27. Styrket aktiekultur i Danmark
28. Styrket teknologioverførsel fra universiteterne
29. Enkel og effektiv klynge- og innovationsindsats inden for life science
30. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning på de videregående life science uddannelser Målrettet internationaliseringsindsats
31. Styrket internationalt myndighedssamarbejde til fremme af dansk eksport
32. Styrkelse af sundhedsfaglig ekspertise i Udenrigsministeriet på eftertragtede markeder til at sikre øget markedsadgang og eksport
33. Øget indsats for tiltrækning af videnstunge life science investeringer til Danmark
34. Etablering af eksportforum for life science
35. Styrkelse af Healthcare DENMARK med fokus på life science
36. Etablering af nyt innovationscenter i Boston
Derudover skal der være en ny life science enhed i Erhvervsministeriet
Læs vækstplanen for life science her
Læs faktaark for vækstplanen her
Læs faktaark om udmøntning af midler til vækstplan for lifescience her
Læs også:
Direktør for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, er netop blevet udnævnt til formand for leder-
Når regeringen på fredag præsenterer sin life science-vækstplan, vil det være en god dag for patient
Som en del af life science-vækstplanen fjerner sundhedsminister Ellen Trane Nørby gebyrer for fase I
Tags: Ellen Trane Nørby, vækstplan, life science