Børn, der havde været udsat for mere luftforurening tidligt i livet, kunne som seksårige puste lidt mindre luft ud af lungerne end børn, der havde været udsat for mindre forurening. Samtidig havde luften sværere ved at passere gennem deres luftveje.
Forskellene var i gennemsnit små og ifølge forskerne ikke mærkbare for det enkelte barn. Alligevel kan de have betydning, fordi lungerne begynder at udvikle sig i fosterlivet og fortsætter med at vokse gennem barndommen og ungdommen. En dårligere udvikling kan give et svagere udgangspunkt for lungernes funktion senere i livet.
De gentagne undersøgelser gennem opvæksten pegede også på en dårligere udvikling af flere mål for lungefunktionen ved højere luftforurening. Resultaterne var dog ikke ens for alle målene, og studiet kan ikke bevise, at forureningen er årsagen til forskellene.
”Vi fandt, at børn, der var udsat for en højere koncentration af luftforurening under deres mødres graviditet og i deres første leveår, havde en øget risiko for en lavere lungefunktion, da vi målte den ved seksårsalderen,” siger studiets hovedforfatter, Marie Pedersen, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Ifølge hende peger fundene på, at renere luft kan gavne børns sundhed, også i Danmark, hvor luftforureningen er faldet gennem mange år.
”For det enkelte barn er en sådan forskel ikke mærkbar, men selv små, gennemsnitlige forskydninger kan have en stor betydning, når man ser på den samlede befolkning. Når vi samtidig kan se, at børn udsat for højere luftforurening også så ud til at udvikle deres lungefunktion langsommere op gennem barndommen, så er der en risiko for, at det er et potentielt folkesundhedsproblem,” siger Marie Pedersen i pressemeddelelsen.
Små forskelle ved seksårsalderen
Undersøgelsen omfatter 846 børn fra de to danske COPSAC-fødselskohorter, som følger børns luftvejssundhed. Forskerne sammenholdt beregninger af luftforureningen ved familiernes hjem med gentagne undersøgelser af børnenes lunger.
De undersøgte fine partikler, kaldet PM2,5, og gassen kvælstofdioxid, NO₂. De tydeligste sammenhænge med lungefunktionen hos de seksårige blev fundet for de fine partikler. Partiklerne er under 2,5 mikrometer i diameter og kan trænge langt ned i lungerne.
En forskel på to mikrogram fine partikler per kubikmeter luft under graviditeten var forbundet med knap to procent lavere forceret vitalkapacitet hos de seksårige. Det er den samlede mængde luft, barnet kan puste ud ved en kraftig udånding efter at have fyldt lungerne.
Sammenhængene var lidt stærkere, når forskerne så på den gennemsnitlige partikelforurening fra fødslen til seksårsalderen.
Her var en forskel på 2,2 mikrogram per kubikmeter forbundet med, at børnene kunne puste 2,7 procent mindre luft ud i det første sekund af en kraftig udånding. Målet kaldes FEV₁ og bruges til at undersøge, hvor godt luften strømmer ud af lungerne.
Den samlede udåndede luftmængde var samtidig 3,7 procent lavere, og den specifikke luftvejsmodstand var 7,3 procent højere. Højere modstand betyder, at luften har sværere ved at passere gennem luftvejene.
Sammenhængen mellem fine partikler og øget luftvejsmodstand var stærkere hos drenge end hos piger. Forskerne fandt ikke en tilsvarende kønsforskel for alle de øvrige lungemål ved seksårsalderen.
Udviklingen gennem barndommen
Fra den ældste børnegruppe indgik 302 børn med lungeundersøgelser op til 18-årsalderen. Fra den yngste gruppe indgik 544 børn, som blev undersøgt op til tiårsalderen.
Undersøgelserne gennem opvæksten viste, at højere partikelforurening var forbundet med en dårligere udvikling i flere mål for, hvor let luften kunne passere gennem luftvejene.
Blandt andet udviklede forholdet mellem den luftmængde, børnene kunne puste ud i det første sekund, og deres samlede udåndede luftmængde sig mindre gunstigt. Forskerne fandt også en mere ugunstig udvikling i luftvejsmodstanden.
Men billedet var ikke entydigt. Sammenhængen med langsommere vækst i selve FEV₁ var ikke statistisk sikker. Den samlede udåndede luftmængde viste heller ikke langsommere vækst; for fine partikler fandt forskerne tværtimod en lidt større årlig vækst.
Resultaterne peger derfor især på forskelle i luftens passage gennem luftvejene.
I analyserne gennem opvæksten brugte forskerne luftforureningen i året før hver lungeundersøgelse. Resultaterne handler derfor også om den fortsatte udsættelse i barndommen og ungdommen og kan ikke alene bruges til at fastslå, hvor længe en mulig påvirkning under graviditeten varer.
Forskerne tog højde for blandt andet børnenes størrelse, familiens indkomst og uddannelse samt aktiv og passiv rygning. Andre forhold kan dog fortsat have påvirket resultaterne.
Desuden blev forureningen beregnet ved hjemadresserne. Børnenes personlige udsættelse i eksempelvis skole, under transport og indendørs blev ikke målt direkte.
Renere luft kan stadig gavne
Den gennemsnitlige koncentration af fine partikler i året før seksårsundersøgelsen var 9,6 mikrogram per kubikmeter. Det er næsten dobbelt så højt som WHO’s anbefaling på højst 5 mikrogram som årsgennemsnit.
Ifølge Marie Pedersen understøtter resultaterne, at der fortsat kan være sundhedsgevinster ved at reducere luftforureningen.
”Luftforurening er en af de miljøfaktorer, hvor vi kender mange af kilderne og kan gøre noget. Vi har allerede forbedret luftkvaliteten mange steder, men vores resultater underbygger, at yderligere reduktioner potentielt kan være gavnlige for børns sundhed. Man kunne med fordel styrke arbejdet med at forbedre luftkvaliteten på europæisk plan,” siger hun.
Hun understreger samtidig, at resultaterne ikke skal få forældre til at holde børn inden døre:
”Børn skal stadig cykle, lege og være fysisk aktive. Budskabet er ikke, at familier skal være bekymrede i hverdagen, men at vi som samfund fortsat bør arbejde for renere luft.”
