Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Pressemødet klokken 12 onsdag.

Lars Løkke: Vi vil se på sundhedsvæsenet med helt nye øjne

Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Regionerne kan umiddelbart ånde lettet op. De ser ud til at overleve. Flere steder i regeringsgrundlaget ‘Ansvar for Danmark’ er regionerne nævnt.

Det var ellers et krav fra Lars Løkke Rasmussen (M), at regionerne skulle nedlægges. Og afvises kan det heller ikke, at de måske nedlægges på sigt. I hvert fald er der lagt op til, at posen skal rystes voldsomt på hele sundhedsområdet.

"Mit hjertebarn er sundhedsområdet. Og i stedet for et lunkent kompromis på sundhedsområdet, vil vi se på det hele med friske øjne, så vi sikrer, at historiske løft på eksempelvis kræftområdet ikke sættes over styr i et sundhedsvæsen, der sander til," sagde Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen ved pressemødet klokken 12.

Den nye SMV-regerings sundhedspolitik vil følge to spor. En akutplan, som skal gennemføres her og nu, så presset på sundhedsvæsenet lettes, og ventelisterne nedbringes. Og så en langsigtet plan. 

Den akutte

Den to-årige akutplan skal tilføre sundhedsvæsenet 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024. En del af akutpakken er at forlænge behandlingsgarantien på 30 dage midlertidigt til 60 dage – noget, som lægerne længe har ønsket. Lægerne vil nemlig gerne kunne prioritere mellem patienterne, så de sygeste kommer til først – og de knapt så syge kan vente lidt. Reelt har behandlingsgarantien heller ikke fungeret længe, da sundhedspersonalet mange steder simpelthen ikke kan nå at begynde behandling af alle patienter indenfor de 30 dage. 

Den langsigtede

På den lange bane vil regeringen tage initiativ til "nødvendige beslutninger og grundlæggende forandringer, som er forudsætningen for at skabe fremtidens sundhedsvæsen. Der er især brug for at forbedre samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen (kommuner og almen praksis)," hedder det i regeringsgrundlaget.

Regeringen vil derfor nedsætte en sundhedsstrukturkommission. Den skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet, så det bliver mere sammenhængende, så patienten kommer i centrum, og uligheden nedbringes. 

Strukturkommissionen nedsættes inden udgangen af 1. kvartal 2023 og skal afrapportere i foråret 2024, og politikerne kan vedtage følgelovgivning i folketingssamlingen 2024/25. Samtidig ønsker regeringen at sætte gang i en bred offentlig debat, der involverer medarbejdere, patienter, pårørende, eksperter og andre aktører omkring sundhedsvæsnet.

"Vi vil viske tavlen ren og se på sundhedsvæsenet med friske øjne. Kommissionen skal arbejde med det her et års tid – hvad er den rigtige måde at gøre det på – uden på forhånd at binde os på forhånd med, hvordan det skal ende. Det skal bare ende godt," sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.

[category-name] | onsdag, 14. december 2022 15:25

Nedsættelsen af en sundhedsstrukturkommission, der i foråret 2024 skal komme med et bud på, hvorda

[category-name] | onsdag, 14. december 2022 13:56

OPDATERES. Her er reaktioner fra nogle af sundhedsvæsenets aktører på nye regerings planer på sund

Flere penge til psykiatriplan

Af regeringsgrundlaget fremgår det også, at den nye SMV-regering på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan for psykiatrien vil prioritere yderligere tre mia. kroner til planen, så den er fuldt finansieret.

"Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området med 4 mia. kr. hvert år," står der. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier. 

Bedre arbejdsvilkår

Regeringen vil også invitere arbejdsmarkedets parter til en trepartsforhandling, hvor man vil udmønte en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024. Det beløb vil i 2030 stige til tre milliarder kroner. Penge, der skal gå til at forbedre løn og arbejdsvilkår for blandt andre sygeplejerskerne. Pengene skal findes ved besparelser i administrationen i den offentlige sektor. Der varsles også et omfattende opgør med dokumentationskrav og bureaukrati.

Den nye regering vil først lade Lønstrukturkomitéen arbejde færdig. Den blev sat til at se på lønudviklingen i den offentlige sektor som følge af regeringsindgrebet mod sygeplejerskestrejken i sommeren 2021.

 

Af andre punkter på sundhedsrådet kan nævnes

  • Regeringen vil også fremlægge forslag til en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering, som reducerer arbejdskraftsudfordringen og sikrer danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling.
  • Regeringen vil også nedsætte et tværgående nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for pengene og herunder f.eks. reduktion af overbehandling og øget patientinddragelse i behandlingsvalg. 
  • Styrket klinisk forskning i regi af forhandlingerne om fordeling af forskningsreserven.
  • Der gennemføres desuden en gennemgribende modernisering af psykologsystemet, så det matcher det ændrede sygdomsbillede, hvor flere lider af angst og depression, og så patienterne sikres egentlige rettigheder til hurtig behandling.
  • Der skal laves en forebyggelsesplan målrettet børn og unge.
  • Bedre hjælp til mennesker med svær overvægt
  • Ny national strategi for personlig medicin og life science
  • Afgifter på tobak og nikotin undtaget fra skattestop

 

Regeringens nye akutpakke

  • Midler til merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser på sygehusene. Midlerne kan målrettes honorering af ekstravagter eller midlertidige ekstratillæg, f.eks. belønning for at gå op i tid. Den konkrete udmøntning aftales med Danske Regioner, ligesom regeringen ønsker at drøfte en styrket uddannelsesplanlægning i forhold til specialsygeplejersker.
  • Fortsat høj anvendelse af den private kapacitet til ventelisteafvikling under hensyntagen til, at der ikke sker en utilsigtet udhuling af bemandingen på de offentlige sygehuse. Regeringen vil invitere Danske Regioner og Sundhed Danmark til en drøftelse herom.
  • Udredningsretten fastholdes på 30 dage. Behandlingsretten vil midlertidigt blive forlænget til 60 dage, uagtet at de mest syge patienter altid skal behandles først. Regeringen vil tydeliggøre, at behandlingsretten ikke forhindrer sygehusene i altid at prioritere de mest syge patienter først. Desuden aftales med Danske Regioner, at eventuelle lokale finansieringsmekanismer for afdelingerne, der modarbejder dette, skal fjernes.
  • Bedre brug af specialiseret personale og ekstra arbejdskraft. Regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner om en styrket regional prioritering af personale, som kan aflaste det sundhedsfaglige personale, ved en større brug af andre personalegrupper, f.eks. sekretærer.
  • Regeringen vil drøfte med regionerne, hvordan indsatsen mod udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på hospitalerne kan styrkes.
  • Regeringen vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet. Ligesom der også er brug for, at flere studerende får mulighed for at give en ekstra hånd med.
  • Flere skal tage del i vagter og patientnært arbejde. Regeringen ønsker at sprede vagtbelastningen ud på flere medarbejdere, og at ansatte uden patientkontakt også skal bidrage i det patientnære arbejde.
  • Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen vil afsætte yderligere midler i 2023 og 2024 til at nedbringe sagspuklen for ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande. Desuden aftales øget brug af valueringsansættelser med Danske Regioner.
  • Regeringen vil sammen med Danske Regioner fastsætte målsætninger for afvikling af behandlingsefterslæbet og normalisering af ventetiderne. Regeringen vil følge udviklingen tæt og løbende følge op på., om målsætningerne indfries.
  • Regeringen vil prioritere 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024 til akutplanen.
  • Akutpakken finansieres som en del af regeringens finanslov for 2023 med bl.a. reserve til h.ndtering af udfordringer i lyset af covid-19 mv. Der g.res status i forbindelse med forhandlingerne for regionernes .konomi for 2024, herunder behovet for tiltag, der kan øge aktiviteten.
  • Regeringen vil søge opbakning hos Folketingets partier til at fremsætte lovforslag mv. å. de relevante områder hurtigst muligt herefter.
    Kilde: "Ansvar for Danmark."

 

 

 

 

 

 

 

Socialdemokratiets 7-punkts akutpakke fra valgkampen 

1. Lønbonusser til medarbejderne. Det kan være kontante fastholdelsesbonusser og ekstratillæg for overarbejde og aften-, nat- og weekendvagter. Som eksempel blev der med corona-vinterpakken fra sidste vinter givet en fastholdelsesbonus på 18.000 kr. til medarbejderne på intensivafsnit og akutmodtagelser i Region Syddanmark. Regionerne aftaler udmøntningen med alle de relevante organisationer. 

2. Andre faggrupper skal aflaste sundhedspersonalet. Ansættelse og kompetenceudvikling af andre faggrupper, der kan aflaste især sygeplejerskerne. Det kan for eksempel være lægesekretærer, HK’ere eller studentermedhjælpere, der kan dokumentere i patientjournalerne. 

3. Fast Track for autorisation af udenlandske sygeplejersker. Der er især mangel på anæstesi-, akut- og intensivsygeplejersker. Derfor foreslår S et fast track for udenlandske sygeplejersker med eftersøgte kompetencer, så de hurtigere kan få dansk autorisation. Ligesom der skal ske en bedre koordinering i forhold til deres arbejds- og opholdstilladelser. 

4. Afskaffelse af modregningen i efterløn for medarbejdere i sundhedsvæsenet. For at gøre det mere attraktivt for sundhedspersonale på efterløn at tage vagter i sundhedsvæsenet under corona besluttede regeringen med et flertal i Folketinget af afskaffe modregningen i efterlønnen i 2022. Den ordning vil S forlænge, så sundhedspersonale på efterløn, der tager vagter i sundhedsvæsenet, ikke modregnes i efterlønnen i 2023.

5. Lettere for studerende at tage pause fra studiet for at give en hånd med. S vil sammen med regionerne se på, hvordan der kan skabes bedre muligheder for, at studerende på for eksempel sygeplejerskeuddannelsen, lægeuddannelsen eller specialuddannelserne for sygeplejersker kan vælge at forlænge deres praktik på sygehusene, så de kan hjælpe til at få nedbragt ventelisterne. 

6. Mulighed for at udskyde aktivitet uden patientkontakt på sygehusene. S foreslår mulighed for at udskyde aktivitet på sygehusene i seks måneder, der ikke handler om behandling og pleje af patienterne. Det kunne eksempelvis være kvalitets- og udviklingsprojekter. De sundhedsfaglige medarbejdere skal i stedet midlertidigt indgå i vagtplanerne. 

7. Udnyttelse af ledig kapacitet på privathospitaler. Regionerne skal udnytte al ledig kapacitet på de private sygehuse til at nedbringe puklerne.

 

 

Moderaternes akutpakke fra valgkampen 

  • Behandlingsgarantien skal suspenderes i 2023
  • Der oprettet en akut-lønpulje på 1,25 milliarder kroner, så alle professionsuddannede sundhedsfaglige medarbejdere – på nær læger og djøffere – kan få et tillæg på 2.500 kroner om måneden, hvis/når de arbejder på fuld tid
  • Der skal i samarbejde mellem regioner og professionshøjskoler udbydes fasttrackuddannelse til folk, der kan hjælpe med at udføre udføre dokumentationsarbejdet, der tager voldsomt meget tid fra sundhedspersonalet
  • Forskere med stærke sundhedsfaglige kompetencer bedes stille deres kræfter til rådighed, og der skal oprettes flere delestillinger – for eksempel ph.d./klinisk arbejde
  • Der skal laves en såkaldt 'one-stop-shop' til hurtigere at få godkendt folk fra udlandet, som vil arbejde i sundhedsvæsenet

 

Venstres pakke fra valgkampen 

Kortere ventetider i det danske sundhedsvæsen

  1. En milliard kroner årligt til at nedbringe ventetiden til behandling. Midlerne kan efter regional udmøntning bl.a. anvendes til fastholdelse af medarbejdere herunder for eksempel lokal løndannelse, fastholdelsestillæg og overarbejdstillæg. Derudover kan midlerne anvendes til mere aktivitet i speciallægepraksis og på privathospitaler samt investeringer i nye tekniske løsninger, hvis det aktivt medfører kortere ventetider til patienters behandling.
  2. Styrket indsats mod udeblivelse fra behandlinger og operationer på hospitalet. Styrkede indsatser for at implementere brugen af påmindelses-SMS’er bl.a. ved hjælp af NemSMS. Øget brug af video- og telefonkonsultationer samt online-booking-systemer på landets hospitaler, hvor det giver fagligt mening

Styrkede patientrettigheder

  1. Bedre information om patientrettigheder. Patienternes rettigheder inden for udredning og behandling samles i én særskilt patientrettighedslov. Fælles nationalt patientvejledernummer samt en national hjemmeside med informationer om patienternes rettigheder. Patientvejledere lokalt på sygehusene
  2. Ret til sammenhængende udredning og behandling på privathospital. Patienter, der er visiteret til udredning på et privathospital, skal have ret til at fortsætte med behandlingen på det privathospital, hvor de er blevet udredt – såfremt patienten ønsker det, og hospitalet udfører den pågældende behandling
  3. Flere rettigheder til patienter med psykiske lidelser og kronisk syge patienter. Pakkeforløb og ret til patientansvarlig læge eller sundhedsperson
  4. Patienterne får ret til digital konsultation i de tilfælde, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt. Rettigheden skal både gælde i almen praksis, i lægevagten/1813, andre speciallægepraksis samt ved ukomplicerede konsultationer på sygehusene
  5. Patienter, som står over for en livstruende sygdom, får ret til tre samtaler med en sundhedsfaglig person om den sidste tid

Flere hænder i sundheds- og ældreplejen

8. Ret til fuld tid for SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker i den kommunale sundheds- og ældrepleje i alle landets kommuner. Minimum 80 pct. af nyopslåede stillinger blandt social- og sundhedsansatte og sygeplejersker skal være fuldtidsansættelser. En fuldtidsbeskæftiget vil kunne få ca. 3.000 kr. om året i skattelettelse

9. Venstre vil afsætte 100 mio. kr. årligt til en offentlig/privat teknologifond, der kan bidrage til at investere i nye teknologier samt udbrede og opskalere mange af de projekter, der allerede findes. Fonden skal være et reelt partnerskab, hvor det offentlige og det private skal dele risiko, såvel som gevinst

10. Kvalificeret international arbejdskraft til sundhedssektoren. Der skal etableres en opkvalificeringsuddannelse til sprog- og kulturintroduktion målrettet velfærdspersonale i sundhedssektoren. Der undersøges muligheder for fast- track-ordninger med enkelte lande, såsom USA, Canada og Australien. Der afsættes øgede varige midler til Styrelsen for Patientsikkerhed til godkendelse af udenlandsk sundhedspersonale

11. Venstre vil sikre bedre uddannelser. Venstre vil afsætte 600 mio. kr. årligt til et løft af de videregående uddannelser og 400 mio. kr. årligt til at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Derudover vil Venstre investere 200 mio. kr. årligt i at udvikle bedre muligheder for at læse en kandidatuddannelse

12. Lærepladsgaranti for elever på SOSU-uddannelsen.

Bedre lægedækning i hele landet

13. Flere praktiserende speciallæger. Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. årligt fuldt indfaset med henblik på at etablere speciallægepraksis i de dele af landet, hvor de ikke er til stede i dag, og hvor der er langt til sygehuset. Der skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal se på de videre perspektiver i en styrkelse af speciallægepraksis, både i forhold til geografisk dækning og opgaveløsning

14. Let adgang til et godt sundhedsvæsen i hele landet. Uddannelseslægers SU-gæld skal eftergives med 20.000 kr. for hvert år, de er ansat i almen praksis i et område med lægemangel. For at styrke implementeringen af ordningen om fast plejehjemslæge afsættes 10 mio. kr. til at styrke udbredelsen af ordningen og gøre det til en reel mulighed på alle plejehjem

15. 5.000 flere praktiserende læger senest i 2035, især gennem flere uddannede. 

16. Økonomiske incitamenter skal styrke lægedækningen. Praktiserende læger i områder med lægemangel skal have ekstra betaling for at have flere patienter tilmeldt deres praksis ud over det aktuelle patienttal. Regionerne skal have mulighed for at lave aftaler med eksempelvis ældre praktiserende læger om, at de mod at udsætte pensionen kan få finansieret ekstra personale til klinikken for eksempel i form af sygeplejersker

En styrket og sammenhængende psykiatri med en 10-årsplan for psykiatrien

17. Venstre går til valg på at gennemføre en 10-årsplan for psykiatrien, der hviler på Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens anbefalinger. Over 10 år skal afsættes 4 milliarder kroner til psykiatrien.

 

 

 

 

 

Artikler om Socialdemokratiet, Venstre og Moderaternes bud på sundhedsområdet under valgkampen

[category-name] | tirsdag, 25. oktober 2022 07:02

Tirsdag kom Socialdemokratiet med en ny syv punkts-akutpakke til sygehusene, som skal fastholde me

[category-name] | fredag, 14. oktober 2022 11:40

Som indenrigs- og sundhedsminister i 00'erne var Lars Løkke Rasmussen med til at skabe det sundhed

[category-name] | torsdag, 13. oktober 2022 14:20

Over 10 år vil Venstre afsætte 4 milliarder kroner til psykiatrien, og Venstre vil løfte hele sund

valg22