Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen er blandt forfatterne til nye fælles anbefalinger fra de amerikanske og europæiske diabetesselskaber, ADA og EASD.
Danske råd om diabetesmedicin går ikke lige så langt som nye internationale anbefalinger
Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Behandlinger.
De fleste med type 2-diabetes bør tidligt tilbydes nyere medicin, som kan beskytte hjerte og nyrer, mener amerikanske og europæiske diabeteseksperter. De danske anbefalinger lægger fortsat op til en mere begrænset brug tidligt i sygdomsforløbet.
Behandling af type 2-diabetes skal fra begyndelsen have fokus på at forebygge skader på kroppens organer. Derfor bør de fleste patienter tidligt få tilbudt medicin, som både kan sænke blodsukkeret og mindske risikoen for sygdom i hjerte og nyrer – i nogle tilfælde allerede, når diagnosen bliver stillet.
Anbefalingerne fremhæver to grupper af lægemidler: SGLT2-hæmmere og GLP-1-baseret behandling.
SGLT2-hæmmere sænker blodsukkeret ved at få nyrerne til at udskille mere sukker med urinen. GLP-1-baseret behandling efterligner virkningen af hormoner, som blandt andet hjælper med at regulere blodsukker og appetit.
De nyere lægemidler kan også beskytte hjerte og nyrer. Derfor anbefaler eksperterne, at valget af behandling bygger på patientens samlede situation, herunder risikoen for følgesygdomme, vægt og andre sygdomme.
Det er altså ikke alene langtidsblodsukkeret, der skal afgøre behandlingen. Langtidsblodsukkeret, også kaldet HbA1c, viser, hvor højt blodsukkeret i gennemsnit har ligget gennem de seneste to til tre måneder.
Beskyttelse kan være relevant, selv om blodsukkeret er under kontrol
Hos patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom eller med allerede påvist hjerte-kar- eller nyresygdom kan de to typer medicin kombineres uden at vente på, at langtidsblodsukkeret bliver for højt.
Ved kronisk nyresygdom og hjertesvigt fremhæver eksperterne SGLT2-hæmmere som en grundlæggende del af den beskyttende behandling. Hjertesvigt betyder, at hjertet ikke pumper blodet tilstrækkeligt effektivt rundt i kroppen.
Metformin, som er et velkendt lægemiddel mod type 2-diabetes, er fortsat relevant. Men ifølge de internationale anbefalinger behøver patienten ikke først at have prøvet metformin, hvis der er behov for medicin, der beskytter organerne.
For patienter med lav risiko, beskeden overvægt og ingen påviste organskader kan det dog være rimeligt at begynde mere trinvist og tilføje medicin efter behov.
Hos patienter uden påvist hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt eller nyresygdom er metformin fortsat udgangspunktet. Ved meget høj risiko for hjerte-kar-sygdom anbefaler Medicinrådet dog også at tilføje en SGLT2-hæmmer uafhængigt af langtidsblodsukkeret.
For patienter, der allerede har hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt eller nyresygdom, anbefaler rådet ligeledes SGLT2-behandling for at beskytte organerne, selv om blodsukkeret ikke kræver yderligere behandling.
Til gengæld anbefaler Medicinrådet kun at supplere SGLT2-behandling med GLP-1-medicin, når blodsukkeret skal sænkes yderligere, og billigere muligheder ikke forventes at være tilstrækkelige.
Forskellen handler dermed især om, hvor bredt og hvor tidligt de nyere lægemidler skal bruges til at forebygge følgesygdomme.
