BØGER. En partners død efterlader ikke kun sorg og tomrum, men også et behov hos den efterladte for at finde og definere sig selv på ny. Abelone Glahn har skrevet sin egen og ni kilders historie om livet efter et nært parforhold.
Da Abelone Glahn mistede sin mand efter et langt ægteskab, skulle hun finde sig selv på ny – som enke, som enlig, som mor og bedstemor uden partner, i det hele taget som et menneske. Den eksistentielle identitetsproces er udgangspunktet for Glahns bog med den sigende titel ’Hvem er jeg, når du er død?’ Bogen adskiller sig således fra en del andre bøger om sorg ved sit meget konkrete fokus på udfyldelsen af alt det, som Glahns mand efterlod.
Spørgsmålet om at definere en ny identitet afhænger især af parforholdets forudgående sammenvævning i livets mange sfærer. Abelone Glahn giver udtryk for, at hun og hendes mand i meget høj grad var et "vi". Ikke kun et kærligheds- og familieforhold, men også et interesse- og i nogen udstrækning arbejdsfællesskab.
Så meget desto mere indgribende i identiteten kan tabet være, og så meget desto større er arbejdet med at finde sig selv på ny. Glahn kaster sig ud i sin nye livssituation og søger identifikation og erfaringer hos ni kilder, som på hver deres måde har været igennem en lignende proces. De ni kilder kommer til orde i bogens første halvdel.
Kunstig intelligens som hjælper
Men først spørger Glahn: ”Hvad definerer mig?” Et par ordbogsopslag om bogens kernespørgsmål giver et ”langhåret og mangesidet” svar, som er ”for teoretisk”. Herefter stiller hun ChatGPT det meget menneskelige spørgsmål, som er bogens titel, og gengiver den kunstige intelligens’ banale svar. Endelig beslutter hun at lade ChatGPT stille de spørgsmål, som hun møder sine kilder med.
Det er ærligt deklareret, men det er også en brat blokade for læselysten. Det teoretiske svar på identitetsspørgsmålet er muligvis vanskeligt, men det gør det ikke mindre væsentligt at beskæftige sig indgående med. Glahn kommer frem til sin egen definition, men hun får ikke anskueliggjort en selvstændig erkendelsesproces fra den teoretiske barriere.
Dertil kommer en uheldig mistanke: Lader Glahn også kunstig intelligens skrive for sig? Det lader det ikke til, men alene mistanken forstyrrer, ikke mindst fordi Glahns ærinde er et spørgsmål om menneskelig identitet, herunder hendes egen identitet som journalist og forfatter, og fordi der er en sammenhæng imellem relevans og den ihærdighed, en forfatter lægger i sit værk.
Mangler en større mening
Efter de ni kilders personlige historier tager Abelone Glahn fat på sit eget projekt. Det handler om den radikale forandring i at være alene, om traditionelle sorgproblematikker som lettelse, skyld og tilgivelse, om helt praktiske opgaver som papirarbejde og boligsituation og ikke mindst om at sætte ord på den nye identitet.
Bogen er eksplicit henvendt til læsere, som står i samme situation. De vil forhåbentlig finde en form for identifikation i Glahns helt specifikke historie, for den er, hvad denne del af bogen har at tilbyde. Glahn refererer en teori hist og gengiver pist, hvordan hun har fået nogle kloge ord fra en læge, en præst og en psykolog, men fortællingen forbliver i det store hele centreret om Glahn og hendes egne oplevelser.
Glahns jeg spiller den helt store hovedrolle. Bortset fra tabet og sorgen er hun velsignet med et godt liv og en dejlig familie: Hun er taknemmelig og ser lyst på tilværelsen, og det glæder hende, at de fælles børn tager i sommerhus uden deres partnere. Det er fint for hovedpersonen og hendes omgivelser. For andre er det uvedkommende.
Bogens abstrakte spørgsmål – hvem er jeg, når du er død? – er altså meget konkret og specifikt: Hvem er Abelone Glahn? Det åbner ikke afgørende for almene perspektiver, der rækker ud over Glahns egne private tanker og fortællinger. Som hun selv skriver i en radikal indrømmelse: ”Hvis jeg skal fortsætte med at formidle, må det gerne være for noget, der giver en større mening, men selv her to år efter har jeg ikke helt fundet den endnu”.
Abelone Glahn: ´Hvem er jeg, når du er død? – Om at finde sig selv efter et langt vi´. Frydenlund. 168 sider. Kr. 199,95
