"Der kan stadig etableres en helkropslig og empatisk forståelse i videokonsultationer, om end den kan være mindre stærk, robust og finjusteret end i fysiske møder og kræve større opmærksomhed,” siger Elisabeth Assing Hvidt.
Sociolog: Videokonsultationer ændrer læge-patient-mødet – men ikke nødvendigvis til det værre
Videokonsultationer har ry for at nedbringe nærværet i mødet mellem praktiserende læge og patient. Men dette billede bør nuanceres, mener sociolog Elisabeth Assing Hvidt. Med afsæt i filosoffen Maurice Merleau-Ponty argumenterer hun for, at nærværet kan bestå, også på skærmen. Vi bruger de sanser, der er til rådighed, og kompenserer for dem, der mangler.
Når en patient går på sin Min Læge-app og laver et videoopkald, forandrer det kropslige element sig sammenlignet med det fysiske møde. Visse sanser – særligt lugt og berøring – er sat i parentes, mens syn og hørelse træder i forgrunden.
Fra 2022 til 2025 er andelen af ydelser, der er foretaget via videoopkald, ifølge PLO steget fra to til fire procent. Men hvor stort er tabet, hvis dette digitale alternativ fortsætter sin vækst? Hvad sker der med den kliniske relation, når patient og læge ikke længere deler samme fysiske rum?
Sociolog Elisabeth Assing Hvidt er lektor på Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet. Hun har forsket i videokonsultationer siden 2020 og i en tidsskriftsartikel – offentliggjort i Philosophy, Ethics, and Humanities in Medicine i 2025 – brugt den indflydelsesrige kropsfænomenologiske filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-61) for at blive klogere på, hvad det skærm-medierede møde gør ved interaktionen mellem læge og patient.
Med afsæt i Merleau-Ponty argumenterer Elisabeth Assing Hvidt for, at videokonsultationer ikke i sig selv er dårligere, men anderledes.
De stiller nye krav til klinikerens opmærksomhed, kommunikative kompetencer og evne til at arbejde bevidst med de sanselige og relationelle betingelser for mødet.
Det kan ske via uddannelse på grunduddannelserne i medicin og efteruddannelse inden for digital kommunikation, gennem arbejde med konsultationsprocessen i skærm-medierede møder med patienten samt et fokus på at øge bevidstheden om, hvilke betingelser mediet stiller for interaktionen.
”Jeg tror, at vi alle har mærket forskel på folk, det er rart at have onlinemøder med – og dem, hvor det hurtigt bliver nogle frustrerende møder. De sidste virker typisk ikke særligt bevidste om, hvordan man stiller sig bedst til rådighed i det digitale rum. De bruger måske ikke de tekniske handlemuligheder optimalt og har en adfærd, herunder kommunikationsadfærd, der ikke er tilpasset til mediet,” siger Elisabeth Assing Hvidt.
Tilstedeværelse og empati
Empati er et nøglebegreb, forklarer Elisabeth Assing Hvidt. Empati kan forstås som en kropsligt forankret oplevelse af den andens tilstand – eksempelvis når lægen spontant ’mærker’ patientens sorg, ubehag eller smerte. Denne form for forståelse er tæt knyttet til vores sansning og det kropslige. Når sansegrundlaget reduceres, ændres betingelserne for den kropsligt erfarede empati, men den forsvinder ikke nødvendigvis, som det ellers antages i andre dele af fænomenologien – en filosofisk retning og metode, der studerer, hvordan verden fremtræder for vores bevidsthed, med fokus på den subjektive oplevelse og livsverdenen.
”Selvom færre sanser er i spil under videoopkaldet, er kroppen fortsat helt til stede, når lægen taler med sin patient. Menneskelig perception er fleksibel og det, man kalder multistabil – vi bruger de sanser, der er til rådighed og kompenserer for dem, der mangler. På den baggrund kan der stadig etableres en helkropslig og empatisk forståelse i videokonsultationer, om end den kan være mindre stærk, robust og finjusteret end i fysiske møder og kræve større opmærksomhed,” siger Elisabeth Assing Hvidt.
Det er en udpræget fornemmelse og erfaring hos mange, at det digitale rum er koldt, goldt og med reduceret plads til nærvær. Forskning i videokonsultationer har også vist, at videokonsultationer kan gøre det vanskeligere at fornemme den anden . Læger oplever øget risiko for at overse symptomer eller miste fornemmelsen af patientens samlede tilstand, mens patienter beskriver mødet som mere upersonligt og med mindre nærvær. Flere giver udtryk for, at det er sværere at føle sig forstået, og at lægen kan fremstå mere distanceret. Samtidig opleves konsultationerne ofte som mere fokuserede – men også mindre præget af egentlig dialog og kontakt.
”Læger forstår patienters ønske om fleksibilitet og mulighed for at blive hjemme, men det er ofte forbundet med en bekymring – både i almen praksis og på hospitaler – for at overse behov, særligt på et emotionelt plan. Derfor bliver den centrale opgave at afstemme formen efter den enkelte patients behov,” siger Elisabeth Assing Hvidt.
Spørgsmålet er ikke blot, om brugen bør øges, men under hvilke former, uddyber sociologen.
”Vores erfaringer peger på, at implementering kræver mere end teknisk adgang: Uden målrettet oplæring og refleksion over hensigtsmæssig adfærd, herunder kommunikationspraksis, risikerer man at forringe kvaliteten. Samtidig viser undersøgelser, at mange patienter efterspørger øget digital kontakt. Det har Danske Patienter også været ude at efterlyse,” siger Elisabeth Assing Hvidt.
Danske Patienter undersøgte i 2023 danskernes forhold til digitale løsninger på sundhedsområdet og fandt et udækket behov hos danskerne. 47 procent af de medvirkende fandt det attraktivt med et digitalt tilbud, når fysiske konsultationer ikke er nødvendige. Selv blandt de 60-80-årige ønskede 38 procent at have muligheden, fremgik det af undersøgelsen.
Et supplement
Hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke imødekommer ønsket om videokonsultationer fra patienter, kan det give øget plads til private aktører som eksempelvis Hejdoktor og Lægerne Danmark – med risiko for fragmenterede forløb, dobbelt bogholderi og øget kompleksitet i behandlingen, advarer Elisabeth Assing Hvidt.
Men man finder ofte blandt praktiserende læger dén holdning, at man ikke må erstatte alle kontakter, der ikke kræver fysisk undersøgelse, med videomøder, fordi man kan komme til at overse nogle behov, hvilket jeg er meget enig i, siger hun. Indimellem vil både patient og læge gerne mødes fysisk for så at sige at forny den personlige kontakt. Videokonsultationer bør derfor forblive et supplement til fysiske fremmødekonsultationer, også hvis kurven fortsætter sin vækst, og andelen på fire procent i 2025 bliver til eksempelvis otte procent i 2030.
”Det handler om at få en fornemmelse af, hvornår den enkelte patient kan have gavn af denne alternative form. Og det tager tid for alle parter at vænne sig til ny teknologi,” siger sociologen.