”Hjemmebehandling er ikke en ’one size fits all’. Det kræver, at patienterne vurderes efter deres individuelle færdigheder, for ikke alle patienter vil kunne håndtere hjemmebehandling, selv om de på papiret ser ud til at kunne. Men det ser jeg ikke som et problem. Det vigtigste er, at sundhedsvæsenet møder patienterne på den måde, der giver mest mening for dem," siger Amalie Martinus Hauge, der er seniorforsker hos VIVE.
Forsker: Subkutan hjemmebehandling er ikke for alle patienter
Hjemmebehandling står højt på den sundhedspolitiske dagsorden, men det er stadig sparsomt med erfaringer inden for subkutan hjemmebehandling. Både læge og forsker erkender, at subkutan hjemmebehandling i første omgang vil være en fordel for de ressourcestærke.
Subkutan hjemmebehandling, hvor patienterne selv skal sprøjte medicin ind i underhuden, vinder frem i sundhedsvæsenet. På kræftområdet er afdelingerne længst fremme inden for behandlingen af myelomatose (knoglemarvskræft), og på alle landets kræftafdelinger er det muligt at få en eller flere behandlinger som subkutane hjemmebehandlinger.
Lige nu findes der ikke et godt overblik over hvilke former for subkutane hjemmebehandlinger, der tilbydes på hvilke onkologiske afdelinger. Men i en rapport lavet af Kræftens Bekæmpelse i 2024 lød konklusionen, at der er markante forskelle på tværs af Danmark.
Der er heller ikke systematisk indsamlet erfaringer med subkutan behandling blandt patienter og sundhedspersonale. Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er i øjeblikket i gang med en analyse, der skal kortlægge erfaringerne med subkutan hjemmebehandling til patienter, der har myelomatose.
Dog kan man i en rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) fra 2024 finde en vurdering af en del af den subkutane hjemmebehandling. Her har VIVE kortlagt erfaringerne med hjemmebehandling hos patienter, der var i behandling med immunglobulin (en behandling, der blandt andet bruges til kræftpatienter, fordi de får svækket immunforsvar som følge af behandling med kemoterapi). Samtidig undersøgte man også sundhedspersonalets erfaringer med subkutan hjemmebehandling. Resultaterne viste, at 89 procent af patienterne i undersøgelsen ville vælge hjemmebehandling igen og oplevede langt flere fordele end ulemper.
”Hjemmebehandling er mindre indgribende i patienternes dagligdag. Patienterne sparer ture ind til hospitalet og kan for eksempel se fjernsyn, mens de får behandlingen. Man får også i højere grad kontrol over sin eget sygdomsforløb, når man ikke skal passe ind i hospitalssystemets rutiner,” siger Amalie Martinus Hauge, der er seniorforsker hos VIVE og en af forskerne bag undersøgelsen.
”For hospitalerne har subkutan hjemmebehandling potentiale til at kunne frigøre kapacitet, fordi man kan lave færre fremmøder, når patienterne klarer behandlingen derhjemme. På den måde kan det blive en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne,” siger hun.
Stadig en håndholdt indsats
Undersøgelsen fra VIVE viste dog også, at hjemmebehandling kræver tryg oplæring og opmærksomhed på den enkelte patients behov og ønsker. Og på det område er man ikke i mål endnu:
”Der mangler en masse infrastruktur og logistik til at understøtte, at subkutan hjemmebehandling reelt bliver en lettelse. For eksempel i forhold til transport af behandling og prøver samt alternative kommunikationsveje mellem patient og personale. På mange områder er hjemmebehandling stadig meget håndholdt og båret af klinikerne,” siger Amalie Martinus Hauge og tilføjer:
”Men det er ikke det samme som at sige, at der ikke er et potentiale i området. Det er helt normalt, at der er ekstra arbejde forbundet med omlægninger i sundhedsvæsenet, men det betyder ikke, at man ikke kan komme frem til kapacitetsgevinster.”
Amalie Martinus Hauge påpeger også, at det er vigtigt at udvælge nogle områder til subkutan hjemmebehandling, som har et vist volumen og er præget af stabilitet. For ellers vil udgifterne ved at udlægge behandling til subkutan hjemmebehandling blive alt for store.
”Vi så under vores arbejde med undersøgelsen, at der blev udskiftet præparater og pumper. Den type forandringer udfordrer både patienternes tryghed og rutiner og betyder, at sundhedspersonalet skal oplære patienterne igen,” siger hun.
Hjemmebehandling kræver differentiering
Subkutan hjemmebehandling stiller også krav til patienten eller patientens pårørende om en vis grad af tekniske færdigheder for at kunne håndtere udstyret. Men Amalie Martinus Hauge mener ikke, at der er grund til at fastsætte standardiserede grænser for, hvem der kan tilbydes hjemmebehandling.
”Der er selvfølgelig nogle udfordringer, hvis patienten er kognitivt svækket eller har svært ved at forstå og følge vejledning fra hospitalspersonalet. Men i den situation kan man undersøge muligheden for støtte fra en pårørende eller hjemmesygeplejen,” siger Amalie Martinus Hauge.
”Hjemmebehandling er ikke en ’one size fits all’. Det kræver, at patienterne vurderes efter deres individuelle færdigheder, for ikke alle patienter vil kunne håndtere hjemmebehandling, selv om de på papiret ser ud til at kunne. Men det ser jeg ikke som et problem. Det vigtigste er, at sundhedsvæsenet møder patienterne på den måde, der giver mest mening for dem.”
De svage skal også med
Thomas Lund, der er ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Vejle Sygehus, forholder sig dagligt til, om patienter skal tilbydes subkutan hjemmebehandling. Hans afdeling tilbyder flere hjemmebehandlinger til hæmatologiske patienter og afprøver gennem nye projekter muligheden for at udvide området.
”Vores opgave er at give patienten den bedste behandling. For nogle patienter vil det være hjemmebehandling, og for andre vil det være behandling på afdelingen,” siger Thomas Lund.
Han medgiver, at det i øjeblikket er de patienter med flest tekniske og kognitive færdigheder, der får glæde af fordelen ved subkutan hjemmebehandling.
”Man kan godt risikere, at hjemmebehandling komme til at skabe ulighed i sundhed. Lige nu løfter vi de bedste, men hvis den gruppe bliver mere selvkørende, kan vi bruge tiden på dem, der har brug for mere hjælp inde på afdelingen. På den måde vil alle kunne vinde ved at indføre hjemmebehandling,” siger Thomas Lund og tilføjer:
”Jeg mener også, at vi skal arbejde på at få hjemmebehandling udbredt til dem, der i øjeblikket ikke kan håndtere det selv. For eksempel kan en hjemmesygeplejerske give indsprøjtningerne eller et lokalt sundhedshus kan stå for at administrere indsprøjtningerne.”
Artikler om subkutan behandling:
Landets kræftafdelinger er godt i gang med subkutan immunterapi til behandling af lungekræft, vise
Hjemmebehandling står højt på den sundhedspolitiske dagsorden, men det er stadig sparsomt med erfa
Immunterapi, der gives som en indsprøjtning under huden (SC), reducerer tidsforbrug og omkostninge
Gitte Klepsch fik konstateret myelomatose (knoglemarvskræft) i 2021 og har siden da prøvet to form
